Matchvinderens mareridt

Semifinale: Amir Al-Mausouri scorede sejrsmålet og lænede sig op ad et rødt kort

  • Her får Amir 'heldigvis' kun det gule kort. Et rødt kort ville have berøvet tilskuerne i Parken for en god oplevelse. (Foto: Henrik Schou)
Her får Amir 'heldigvis' kun det gule kort. Et rødt kort ville have berøvet tilskuerne i Parken for en god oplevelse. (Foto: Henrik Schou)
1 af 1

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

ODENSE (ekstrabladet.dk): Amir Al-Mausouri sparkede de fynske hunde i Parken, men det var så tæt, så tæt på, at han ikke selv ville få oplevelsen af at spille finalen på torsdag.

Et kæmpe chok
For i de allersidste minutter af semifinalen så angriberen fra Hunderupskolen , at dommeren trak det røde kort op ad lommen.

- Han hev først det røde kort frem, og jeg nåede lige at tænke: Åh nej. Jeg vil bare spille i Parken.

- Jeg vidste, at mit frispark var til gult kort, for jeg kom alt for sent i den tackling, sagde Amir.

LÆS OGSÅ: Vejen til Parken

Heldigvis for Amir fumlede dommeren bare med kortene. Han tog både det røde og det gule kort op ad lommen. Fynboen fik gult og måtte se det sidste halvandet minut fra sidelinjen.

Der kunne han stå og tænke på det sejrsmål, der slukkede lyset for Grønvangskolen fra Vejen.

Lå klar
- De forsøgte hele tiden at trække offside, og de fangede mig nogle gange. Men her løb jeg i dybden, og der var jeg ikke offside.

Se de mange billeder fra kampen

- Da bolden røg ind, var jeg virkelig glad. Jeg tænkte, at vi er på vej til Parken. Det er kæmpe stort. Det er ubeskriveligt, at vi skal spille der?

Er det ikke større for en odenseaner at spille på Tre For Park?

- Nej. Parken er altid det største. Det er Danmarks Stadion, siger 16-årige Amir, der allerede er på OB’s U19-hold.

LÆS OGSÅ: Hundene klar til Parken

- Hvis jeg ikke bliver fodboldspiller, så vil jeg læse medicin og blive læge. Min far er læge, og det er spændende at være med ham på arbejde.

Det kræver høje karakterer at læse medicin. Har du det?

- Ja. Det går rigtig fint.

Bliv fan på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik