Persondata politik

Grønvangs grumme skæbne

Så tæt på: Semifinalen blev atter endestationen for Grønvang-drenge

  • Andreas Kjær og de andre fra Grønvang havde en off-day i det fynske. (Foto: Henrik Schou)
« Forrige
Andreas Kjær og de andre fra Grønvang havde en off-day i det fynske. (Foto: Henrik Schou)
1 af 5
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

For andet år i træk havde Grønvangskolen fra Vejen spillet sig frem til semifinalen. Sidste år stod Edin Skenderoski og hans holdkammerater over for Hjørring Private Realskole, som vandt den spændende semifinale. I år hed modstanderen Hunderupskolen, som kommer fra det centrale Odense. En kamp, der skulle vise sig at blive lige så spændende som året før.

Tændt fra start
Hunderupskolen startede kampen mest aggressivt, og holdets topscorer Amir Al Masouri var lidt overivrig, for han nåede at blive dømt offside tre gange i løbet af de første tre minutter. Der var dømt fynsk angreb!

LÆS OGSÅ: Vejen til Parken

Det var dog Grønvangskolen, der kom frem til kampens første reelle målchance. Det skete efter fem minutters spil, men Rasmus Hansens langskud strøg tæt forbi den ene stolpe.

Hunderupskolens Christian Madsen var blevet valgt til angrebet på bekostning af Kenneth Demby, og han takkede for tilliden ved at være holdets største angrebstrussel i første halvleg. Efter 10 minutters spil blev Christian Madsen spillet fri i Grønvangskolens straffesparksfelt, men alene med Simon Norlén i Grønvang-målet måtte han se den velspillende målmand redde med en flot benparade.

Fik hul på bylden
Efter et kvarters spil faldt kampens første mål, da Hunderupskolens topscorer, Amir Al Masouri, blev spillet fri i straffesparksfeltet, og da Simon Norlén kom ud af målet, sendte Amir Al Masouri køligt bolden forbi til 1-0.

LÆS OGSÅ: Hundene klar til Parken

Grønvangskolens træner, Christopher Larsen, reagerede straks med en offensiv udskiftning. Mathias Christensen blev taget ud til fordel for den dygtige tekniker Jonas Alakuzy. Grønvangskolen kom lidt længere frem på banen derefter. Alligevel var det Grønvang, der i den næste periode fik et par gode forsøg - uden mål. 1-0 ved pausen.

Se de mange billeder fra kampen

Grønvangskolen kom bedst ud til anden halvleg, men Hunderupskolens forsvar anført af Frederik Haller overlod ikke noget til tilfældighederne, og hele tiden måtte Grønvangskolen være meget påpasselige over for kontraløb.

Kom bedre med
Fem minutter inde i anden halvleg tryllede Hunderupskolens Johan Chur på højrefløjen, og på hans fine indlæg sparkede Christian Madsen over mål. Stadig 1-0. I første halvleg så man ikke så meget til Grønvangskolens farlige angrebsduo i Andreas Kjær og Edin Skenderoski, men efterhånden som Hunderupskolens markeringer blev lidt løsere, blev de mere iøjnefaldende.

LÆS OGSÅ: Matchvinderens mareridt

Grønvangskolens Nawzad Ahour blev pludselig præsenteret for en 10 minutters udvisning efter en grov tackling på Johan Østergaard. Alligevel holdt Grønvangskolens træner Christopher Larsen sine spillere langt fremme på banen. Efter 15 minutters spil var dette ved at give pote, da et langt udspark fra Simon Norlén endte med at sende Andreas Kjær alene af sted mod Christian Sørensens mål. Andreas' hovedstød blev dog for svagt.

Med 10 minutter tilbage af kampen blev Grønvangskolen atter fuldtallige, og den tilbagevendte Nawzad Ahour testede straks Christian Sørensen med et langskud, men Christian reddede.

Lige ved og næsten
Minutterne tikkede ned for Grønvangskolen, og Hunderupskolens forsvarere havde travlt med at sparke bolden væk, når de fik mulighed for det. 3 minutter før tid var finalepladsen ved at komme i fare for Hunderupskolen, da Andreas Kjær sendte et skud af sted fra kanten af straffesparksfeltet. Med det yderste af fingerspidserne fik Christian Sørensen reddet bolden ud på den ene stolpe. Og så blev den sparket ud af kommunen.

I kampens sidste minut fik en træt Amir Al Masouri gult kort efter en alt for sen tackling på en modstander. Det fik dog ikke nogen betydning, s øjeblikket efter kunne en flok glade Hunderup¨-drenge kaste sig i armene på hinanden i en sand glædesrus over at have vundet semifinalen 1-0. Finalebilletten til en stor oplevelse 26. april i Parken var sikret, mens en meget skuffet Edin Skenderoski og resten af Grønvangskolens hold for andet år i træk måtte se sig besejret i semifinalen.

Bliv fan på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik