Fyn

TV: Et brag af et opgør

Høj intensitet: Der var lagt op til en meget spændende dyst mellem bekendte

  • Både Haarby Skoles drenge og Assensskolens drenge pressede hårdt på fra start. Foto: Palle Rhode
Både Haarby Skoles drenge og Assensskolens drenge pressede hårdt på fra start. Foto: Palle Rhode

Drengene fra Haarby Skole var i denne tredje runde af Ekstra Bladet Skolefodbold på hjemmebane, da de skulle møde drengene fra Assensskolen.

Værterne havde i deres første kamp sejret 4-0, hvorefter de spillede sig videre til denne runde med en sejr på 2-1 mod Vestre Skole. Gæsterne vandt deres første kamp 6-1 og deres anden og seneste kamp 3-2 mod Aarupskolen.

Forud for dette opgør hyggede spillerne sig i små grupper rundt omkring på banen. Der blev udvekslet både kram og knus. Spillerne fra begge hold kendte hinanden i forvejen, og de gassede hinanden på den positive måde.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Hårdt arbejde gav bonus

Var oppe i gear fra start
Udeholdets holdleder Arne Olsen havde mødt modstanderne tre gange tidligere, og de havde aldrig tabt. Arne har været med i 27 år. Han stopper dog i år, hvilket også gjorde det ekstra spændende for ham.

Da dommeren satte kampen i gang, viste det sig, at spillerne var op i et ekstra spændingsfelt.

I de første fem minutter faldt der et straffespark og en ti minutters udvisning efter fire minutter. Derudover var der et par store chancer til begge hold.

Gæsterne var hyperfarlige. Mathias Hansen var på færde, og en modstander begik en straf. Mathias tog selv straffesparket. Men på forunderlig vis gled han i sparkeøjeblikket, og han ramte nærmest bolden med begge ben.

Et par minutter senere var værternes Andreas Busch-Jørgensen lidt for overgearet, hvilket kostede et gult kort og ti minutter i skammekrogen.

Efterhånden faldt spillerne lidt mere til ro, og spillet bølgede frem og tilbage. Udeholdet var en anelse fysisk stærkere.

Der var samling efter kampen, hvor der blev ønsket tillykke med sejren til Assensskolens drenge. Foto: Palle Rhode Der var samling efter kampen, hvor der blev ønsket tillykke med sejren til Assensskolens drenge. Foto: Palle Rhode
Se også: TV: Bølget spil

Noget af en afslutning
Anden halvleg rettede mere op på billedet af, at gæsterne var lidt mere overlegne i deres fysik. Det var som om, hjemmeholdet fik bedre fat.

To gode målmænd og forsvaret forhindrede dog scoringer. Men netop som alle havde indstillet sig på straffesparkskonkurrence, så kom et nyt straffespark. Værternes Andreas Busch-Jørgensen agerede målmand og reddede bolden på målstregen med hænderne ifølge dommeren. Han forklarede selv, at det var med hovedet. Dommeren vurderede dog, at der var hands, og Andreas måtte ud med et rødt kort.

Handlingen affødte naturligvis, og der var et nyt straffe til gæsterne. Denne gang lykkedes det dem at score, men med nød og næppe. Malte Berthelsen scorede via målmanden og træværket. Men ind kom bolden. 1-0 stod det til udeholdet.

De forstærkede nu forsvaret med lidt angribere, så de kunne forsvare føringen hjem.

Med ti mand var det svært for hjemmeholdet, som måtte se sig slået af deres modstandere.

Fidusbamser gik til de to anførere. Hos værterne var det målmanden Simon Larsen, der fik en for en fremragende indsats. Han var blandt andet meget tæt på at redde det straffespark, der førte til målet. Og gæsternes anføreren Mads Knudsen fik fidusbamsen for en fortræffelig god forsvarspræstation, der flere gange reddede holdet, når det brændte på.

Der var rigtig mange gode præstationer. Blandt andet hjemmeholdets midtbanespiller Emil Thomsen havde en god og fair kampindsats. Derfor fortjente han fairplay-håndklædet.

Se Assensskolen score på straffespark her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Haarby Skole - Assensskolen, 0-1

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Simon Larsen, Haarby Skole

Mads Knudsen, Assensskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Emil Thomsen, Haarby Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold