Fyn

TV: Iskolde på omstillinger

Kynisme: Spilovertaget gav ikke pote

  • Gør klar til at fyre kanonen af. Foto: Sebastian Panton
Gør klar til at fyre kanonen af. Foto: Sebastian Panton
1/2
Næste »

Ådalens baner i Odense lagde græs til opgøret mellem Giersings Realskole og Munkebjergskolen. Det var kun en kamp i anden, så man må sige, at kampen skulle afvikles lige indenfor deadline.

- Sådan er det, når man går i 9. klasse. Så er der lejrskoler og diverse andre ting, som skal passes, sagde hjemmeholdets træner inden kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Sejrede i lokalopgøret

Dommerrod
Det var altså for begge holds vedkommende meget længe siden, de sidst havde spillet en kamp sammen, så det skulle blive spændende og se, hvor meget rust der skulle bankes af. Hjemmeholdet kom til kampen med en 2-1 sejr i bagagen, mens udeholdet havde vundet deres seneste opgør med 5-0.

Selv om kampafviklingen i forvejen var godt forsinket, så hjalp det heller ikke, at der var sket en miskommunikation hos DBU, som gjorde at den planlagte dommer ikke mødte op. En anden dommer, som dårligt var kommet ud af sengen, måtte haste sig ned til banerne i Ådalen.

Ca. en halv time forsinket fik vi dog sat opgøret i gang. Der skulle dog kun gå et par minutter, før kampen igen blev afbrudt. Her var det bolden, som den var gal med. Den blev dog udskiftet, og kampen kunne for alvor gå i gang.

Der var mange chancer i kampen. Foto: Sebastian Panton Der var mange chancer i kampen. Foto: Sebastian Panton
Se også: TV: Klasse-scoring

Vidt forskellig taktik
I kampens indledning bølgede spillet meget frem og tilbage uden dog, at nogen af holdene blev rigtig farlige. Efterhånden som første halvleg skred frem, dannede der sig et billede af, at hjemmeholdet havde bolden, mens gæsterne levede på omstillinger.

Det var især Adam Schmidt fra hjemmeholdet, som dikterede spillet. En dygtig spiller, som slår sine daglige folder i Næsby.

Selvom det var værterne, som havde bolden, var det dog gæsterne som efter ca. et kvarters spil kunne bringe sig foran på et flot sammensat mål.

På næsten skabelonagtig vis blev bolden spillet ud på kanten fra midten, hvor der blev slået et indlæg til bagerste stang, hvor udeholdets August Thomsen flot kunne sparke bolden ind. Få minutter senere blev han dog taget ud, da udeholdets store profil Rinor Cocaj skulle ind.

- Han startede ikke inde, fordi han skal til prøvetræning i SønderjyskE senere, forklarede gæsternes træner.

Se også: TV: Direkte spil gav pote

Lukkede og slukkede
Udeholdet kunne til pause med en 1-0 føring. Man sad i pausen med en fornemmelse af, at hjemmeholdet nok skulle komme tilbage i denne kamp. Sådan skulle det dog ikke gå.

Dommeren havde dårligt nok fløjet anden halvleg i gang, før bolden igen lå nede i hjemmeholdets net. 3-0 blev det også kort tid efter, da Rinor Cocaj bankede bolden flot ind fra kanten af feltet.

Det er helt sikkert noget af dette, han skal finde frem, hvis han skal gøre sig nogen forhåbning i SønderjyskE.

De sidste 20 minutter af kampen foregik på samme vis som de første 40. Med hjemmeholdet på bolden og udeholdet, som hele tiden var farlige på omstillinger.

Resultatet blev der dog ikke ændret ved, og Munkebjergskolen går derfor videre til tredje runde med en sejr på 3-0. I næste runde skal Munkebjergskolen møde Agedrup Skole.

Vi fangede Rinor Cocaj og Adam Schmidt efter kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Giersings Realskole - Munkebjergskolen, 0-3

Prisvindere:

Fidusbamser:

Carl Pedersen, Giersings Realskole
Sebastian Christensen, Munkebjergskolen

Fairplayhåndklæde:

Malik Pedersen, Giersings Realskole

Læs også

Læs også Skolefodbold