Fyn

TV: Lavede en Laudrup

Suveræn afslutning: Det er genialt det der

  • Klar til kamp. Foto: Carsten Lausten
Klar til kamp. Foto: Carsten Lausten

Drengekampen mellem Ådalskolen og Skt. Klemensskolen var et ægte lokalopgør. Skolerne ligger med knapt en kilometers afstand. Det var også tydeligt, at flere af drengene kender hinanden godt fra de lokale fodboldklubber.

Hjemmeholdet kom til kampen med en smal 2-1 sejr i bagagen, mens udeholdet havde vundet 7-0 i den seneste kamp.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Morgensang gav pote

Nervøs start
For udeholdet var det en speciel kamp. Det er mange år siden, at skolen nået tredje runde, og måske gjorde det spillerne anspændte.

I hvert fald virkede de ikke klar fra start, hvor hjemmeholdet satte fuld fart mod gæsternes mål. De kombinerede flot med gode førstegangsafleveringer. Efter tre minutter kom første gode chance, da Lasse Cornett blev spillet fri i venstre side, men han sparkede ved siden af mål fra en ellers god position.

To minutter efter fik han chancen igen - en kæmpechance. Igen et godt gennemspillet angreb. Lasse afdriblede målmanden. Tæt under mål skulle han 'bare'  trille den forbi forsvarsspilleren, der var kommet ind på stregen, men desværre for ham sparkede han lige på denne.

Se også: Kamp i kampen

Anden afslutning gav kasse
Kampbilledet fortsatte efter den skabelon. Hjemmeholdet trykkede på anført af Lauritz Nørregaard, der totalt styrede midtbanen i første halvleg og kom til mange fornuftige afslutninger. Gæsterne var på hælene, og kun takket være sikkert målmandsspil fra Jonas Hovesen og en god forsvarsgeneral i Otto Jespersen, lykkedes det at holde stand.

Vi skulle frem til 20. minut, inden udeholdet første gang kom frem på banen og fik afsluttet, da Jesper Søgaard fik trykket af udefra. Men den afslutning fik vækket hans hold, som nu kom længere frem på banen og fightede sig ind i kampen. De fik deres anden afslutning efter 27 minutter, men så var der også mål.

Efter et hjørne fik hjemmeholdets forsvar ikke clearet bolden. Udeholdet genvandt den, og Anton Clausen fik sparket til bolden, der gik i en blød bue i det fjerneste målhjørne. Lidt af et chok for hjemmeholdet, der resten af halvlegen så noget groggy ud.

I pausen efterlyste hjemmeholdets træner Benjamin Tempellaars mere bevægelse. Holdet var efter den gode start blevet alt for stillestående.

Hør pausesnakken her:

Se også: TV: Stig Tøfting på sidelinjen

Sen scoring
Anden halvleg skulle blive en langt mere åben affære end første halvleg. Gæsterne kom bedst fra start, og efter et minut af halvlegen var Jesper Søgaard tæt på med et godt skud lige over mål.

Nogle minutter efter var det hjemmeholdet, der havde et nærgående forsøg. I 39. minut fik udeholdets Johan Henriksen sit holds bedste chance. Godt sat op af Jesper Søgaard, der lagde en perfekt aflevering ind foran mål, men i helt fri position sparkede Johan over mål.

Frisparksmulighed. Foto: Carsten Lausten Frisparksmulighed. Foto: Carsten Lausten  

Kampen bølgede frem og tilbage. Hjemmeholdet fik ikke gang i deres pasningsspil, men holdt for længe på bolden. Udeholdet Klemens var mere direkte i deres spil og havde fundet den energi og tro på tingene, de havde manglet i store dele af første halvleg.

Kan man ikke åbne en kamp i åbent spil, må man tage dødboldene i brug. Efter 56 minutter fik Chris Jakobsen tilkæmpet sig et frispark i højre side. Han sparkede selv, bolden blev headet på mål, Jonas Hovesen kunne kun halvklare og Lasse Cornett, der skyldte et mål fra første halvleg, var over returen og udlignede sikkert. Så gik det stærkt.

Se også: TV: Skolefodbold giver sammenhold

Han skyder, nej han venter
Hjemmeholdet har en rigtig matchvinder i Patrick Østergreen. For en uge siden mod Højmeskolen afgjorde han i sidste minut. I denne kamp var det to minutter før tid. Efter et par gode afleveringer blev han spillet helt fri. Han havde muligheden for at afslutte, men afdriblede en forsvarer og havde en god afslutningsmulighed igen, afdriblede målmanden, inden han trillede den i kassen. Som Svend Gerhs sagde om Michael Laudrup i VM kampen i 1986 mod Uruguay: Han skyder, nej han venter. Det er genialt det der. Hør det her

- Jeg ville gerne i en bedre position, forklarede Patrick selv efter kampen.

- Og så kunne jeg lige så godt drible ind, så jeg var sikker på at score.

Det afgjorde kampen og vel fair nok, at en kamp der kunne være gået til begge sider bliver afgjort af noget ekstraordinært.

Ådalskolen er dermed for første gang i skolens historie i fjerde runde og er det sidste tilbageværende hold fra Odense SV. I næste runde venter skarp modstand i form af Pårup Skole 2 eller Provstegårdskolen, og der er der ikke råd til at gå ned i kadence i løbet af kampen.

De tre prisvindere. Foto: Carsten Lausten De tre prisvindere. Foto: Carsten Lausten  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Ådalskolen - Skt. Klemensskolen, 2-1

Prisvindere:

Fidusbamser:

Lauritz Nørregaard, Ådalskolen
Anton Clausen, Skt. Klemensskolen

Fairplayhåndklæde:

Otto Jespersen, Skt. Klemensskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold