Stjerne i svøb

Jakob Poulsen fra AGF blev omringet fra start, da idolet kom til skolefodbold

09:00 - 27. sep. 2009 | Henrik Schou, Claus Bonnerup

Landsholdets nye stjerneskud havde lagt vejen forbi kampen i Århus mellem Laursens Realskole og Rønde Skole. Allerede efter de første skridt mod banen, kunne han ikke komme videre. En stor del af tilskuerne glemte alt om kampen.

– Hey, det er Jakob Poulsen fra AGF, blev der skreget i stormløb mod idolet.

Så var det bare frem med autografpennen og smile til de mange fotografer, der høfligt spurgte, om de måtte få et minde på deres mobil.

Scenen var en rockstjerne værdig. Sådan er det at være stjerne i dansk fodbold.

Flyver højt
– Det er jo bare om at nyde det, så længe det varer, siger Jakob selv under en lille pause i belejringen.

– Når jeg går nede i byen, så genkender folk mig jo, men det er fint nok. Det skal man leve med i den her verden, siger midtbaneslideren og minder om, at sådan var det ikke i Esbjerg, da han spillede der i seks år fra 2000 og frem.

Herefter blev det til to år i hollandsk fodbold i Herenveen, inden turen gik hjem til Danmark og AGF.

De gode resultater i Smilets By kombineret med nu at være blandt Olsens udvalgte, gør den helt store forskel på stjernehimlen.

– Det er klart de landskampe, der har fået det helt op at flyve. Nu er det så bare om at blive ved med at flyve, fortæller den 26-årige AGF’er med et stort smil.

Han vil gerne vil til udlandet igen, denne gang helst til Tyskland, der passer bedst til hans spillestil.

Lige nu handler det dog om AGF samt at få landsholdet med til VM i Sydafrika.

Startede med skolefodbold

Som de fleste andre landsholdsspillere har Jakob også spillet med i Ekstra Bladet Skolefodbold.

– Det var helt klart et højdepunkt i min skoletid. Ikke at jeg ikke kunne lide skolen, jeg ville bare meget hellere spille fodbold.

– Lige siden jeg var fem år, har det været det eneste, jeg ville lave, fortæller Jakob og mindes de gode dage på Næsbjerg Skole, hvor holdet fik lov at spille på stadion i den lille by.

– Det var stort for os at spille for så mange tilskuere, hele byen var der jo, husker han tilbage.

Tre år nåede han at spille på holdet, der dog ikke hentede de store resultater. De rendte altid ind i en af de rigtig gode skoler i lokalområdet. Og så var det slut.

Men fidusbamsen derhjemme og minderne glemmer han aldrig.

Stop racismen
Jakob var på vegne af Spillerforeningens kampagne "Giv racismen det røde kort" mødt op til skolefodbold i Risskov.

Han har ikke selv oplevet racisme på de hold, han har spillet på, men der kan da godt komme lidt bemærkninger i kampens hede.

Dog aldrig fordi nogle har en anden hudfarve eller ser anderledes ud.

– Jeg kan da godt give en sviner på banen, men det er altid med et glimt i øjet, slutter Jakob af med og byder på endnu et stort smil, i Smilets By.