Skolefodbold

Møde mellem skarpskytter

De målfarlige piger Stine Løvschall og Julie Keldgård spillede begge nøgleroller i kredssemifinalen mellem Hasselager Skole og Sct. Ibs Skole

17:30 - 28. okt. 2009 | Per Lysdahl

- De to skarpskytter var i godt humør efter kampen. Det er Stine Løvschall til venstre med krigsmalingen, mens Julie Keldgård står storsmilende i gul trøje. Foto: Per Lysdahl

Del

I kredssemifinalen mellem Hasselager Skole og Sct. Ibs Skole stod to målsøgende piger overfor hinanden.

Stine Løvschall fra Hasselager havde inden kampen scoret 10 mål, mens Julie Keldgård var taget fra Horsens med 11 mål på cv'et. De fleste fans på tværs af tilhørsforhold var enige om, at pigernes dagform ville få afgørende betydning for udfaldet af kampen.

Indstillingen manglede i hvert fald ikke! Således havde Stine og de fleste af holdkammeraterne fra hjemmeholdet smurt krigsmaling i ansigtet inden kampen:

- Vi håber det forskrækker dem lidt, udtalte Stine før kampen med et smil.

Spænding som forventet
Ganske som forudset, udviklede kampen sig med de to hovedpersoner i centrum, da Stine Løvschall tegnede sig for Hasselager Skoles enlige mål. Det rakte dog ikke langt nok mod Sct. Ibs Skole anført af Julie Keldgård, der stod for to af udeholdets fire mål i 1-4 sejren.

Kampen var dog mere tæt end som så. Først med to mål indenfor de sidste ti minutter, formåede Sct. Ibs Skole at lukke kampen.

- Jeg er ikke helt tilfreds med min egen indsats, idet jeg misbrugte lidt for mange chancer idag, udtalte Stine efter kampen.

Julie var forståelig nok godt tilfreds med sin indsats:

- Vi var nok lidt heldige idag med at blive sat igang af et selvmål af Hasselager Skole. Nu bliver det spændende at se hvem vi skal møde i kredsfinalen. Bare det ikke bliver sidste års vindere, Kjellerup Skole. Sidste år tabte vi til dem 13-0!

Ingen artikler
Søg i artikler:

Seneste i Skolefodbold

Seneste gallerier i Skolefodbold

Annonce

flash!

Sport



Seneste fra Ekstra Bladet Skole

Img