Kredsfinalen i Jylland Midt afviklet i slud, regn og hård vind. Det kunne
heldigvis ikke ses på kampens kvalitet
20:37 - 04. nov. 2009
|
Lars Pedersen
Jubel, Jubel og atter jubel efter en nervepirrende afgørelse. Foto: Lars Pedersen

Tilskuerne var ellevilde efter sejren. Foto: Lars Pedersen
- 780 mål er scoret af de bedste hold 20:37, 01 nov
- Dem skal du holde øje med onsdag18:19, 03 nov
- Rønde Skole videre efter fair spillet kamp15:01, 22 okt
- Taktisk Stilling 15:57, 25 okt
- Rønde Skoles supermaskot16:12, 15 okt
- Omklædning i det fri14:14, 25 okt
- Stjerne i svøb09:00, 27 sep
- Mens idolet så på08:59, 27 sep
- X-factor stjerne: Vi vil i Parken!14:57, 19 okt
- Regnen stod ned under hele kampen , men der var drama for alle pengene20:20, 30 okt

Den store synder i ordinær kamp Simon Hald fra Stilling. Foto: Lars Pedersen

Mads Kattrup Pedersen fra Rønde måtte bide i det sure æble. Foto: Lars Pedersen

Lidt smil på Røndes læber efter sølvmedalje. Foto: Lars Pedersen
Drengene gik til vaflerne i en underholdende kamp med flere store chancer.
Rønde var to gange foran i ordinær spilletid, begge mål scoret af Niels
Abildgaard Jørgensen. Begge gange fik Stilling udlignet Røndes føring og
kampen skulle afgøres ved straffespark.
Holdet fra Stilling, der inden dagens kamp havde en målscore på 11-3, havde i
semifinalen mod Rundhøjskolen været i straffespark. Her klarede målmand
Søren Rahr tre af sparkene fra Rundhøj. I finalen startede han med at snuppe
Røndes første spark. Røndes sidste spark skulle kampens bedste spiller
Morten Thorup, der til daglig spiller liga på U17 holdet i AGF tage.
Uheldigvis for Morten sparker han dybt i bolden, og den går over mål.
Kunne have været hårdt
Kampen på den våde bane, der kunne indbyde til grove frispark, blev i stedet
en meget fair kamp alt taget i betragtning. Dømt fortræffeligt af Jens
Sørensen fra Djursland dommerklub, som begge holds spillere efter kampen kun
roste for en god indsats.
Kampen startede med overvægt af spil og chancer til Rønde og helt fortjent
kunne Niels Abildgaard Jørgensen efter 12. minutters spil bringe sit hold
foran på et flot langskud fra 20 meter. Uden chance for målmand Søren Rahr,
der måske stod lidt for langt ude eller ikke kunne se bolden p.g.a.
hættetrøjen, der gik i øjnene. Rønde havde herefter spillet, men efter 25.
min. fik Stefan Pedersen en aflevering, hvor han stod helt fri midt foran
mål og spillede bolden uden om en fremstormende Mads Kattrup Pedersen.
Bolden kunne kun lige trille ind i målet til 1-1. I halvlegen sagde træner for
Rønde skole Claus Svenningsen til spillerne
-Vi vil det her!
Hurtig start
Og det tør siges. Efter 26 sekunder af 2. halvleg scorer Niels igen. Denne
gang fra en meget spids vinkel og indenom Søren Rahr i målet. Kort tid efter
er Stillings Stefan Pedersen helt fri, men Mads klarerede i stor stil i
målet.
Spillere og tilskuere fra Rønde troede efter otte minutter af 2. halvleg, at
de var vindere. Efter at dommeren korrekt havde dømt straffe for hånd på
bolden af Rauff fra Stilling, denne handling medførte desuden en 10. min
udvisning. Jesper Prang Josiassen fra Rønde , holdets topscorer med 10 mål,
skulle sparke og ramte stolpen
Det var som om at Stilling fik ekstra kræfter - en mand i undertal og
modstander lige brændt straffe. Angriber Simon Hald fik to store chancer
helt alene med Mads i Rønde-målet, men begge gange reddede Mads i stor stil.
Jamil Said ramte kort efter overliggeren og stolpe efter hovedstød, selvom
han ikke er ret stor.
Minuttet efter scorer Jamil til 2-2 på skud ude i siden og bolden bliver holdt
nede. Mads får kun lige fingerspidserne på og kan ikke gøre noget. I kampens
sidste minut redder Stillings Thomas Christensen bolden på stregen efter at
angriber fra Rønde havde headet på mål.
Herefter staffe hvor holdningen hos Rønde var: Vi gør det for Adrian, holdets
trofaste hjælper gennem hele turneringen. Adrian sagde bagefter, da holdet
havde tabt, at det var en meget flot kamp. Han ønskede Stilling tillykke,
men drengene fra Rønde havde gjort det meget flot.
Flot Stilling
Præstationen af Stilling er meget flot, de har fået nogle profiler skadet i
løbet af turneringen. Og der er kun fem-seks stykker af spillerne, der
spiller fodbold i Skanderborg. De fleste af spillerne er håndboldspillere,
bl.a. dagens anfører Christian Trans 16 år og 10 kl., der efter kampen mente
at nu kan intet gå galt
-Vi vinder, når vi får de skadede spillere med igen
Holdet har et fantastisk forsvar, hvor der kun er gået fem mål ind. Det er
også her, profilerne er. Målmand Søren Rahr, Christoffer Nielsen til dagens
kamp bagerste mand efter at holdets normale spiller på denne plads Rasmus
Klug har ødelagt noget i knæet og gik med krykker til kampen. Forstopper
Christian Trans og så den lille hurtige Jamil Said i front fylder ikke meget
, men er uhyggelig farlig. Holdet har en arbejsivrig midtbane, der mangler
en profil. Problemet i front ses tydelig kun scoret 13 mål i seks kampe, men
har vundet de sidste to på straffe.