Endestationen: Kolind blev endestationen for de fynske pige-mestre
14:51 - 11. apr. 2012
|
Anne Lund
Annasofie Jørgensen (i blå) og resten af Havrehed kom til kort i Jylland. (Foto: Henrik Schou)

Laura Bendixen fik et ordentligt skrub i kampen. (Foto: Henrik Schou)
Målscorerne
27. minut: Mathilde Dam til 1-0
58. minut: Janne Kildahl Brouer til 2-0

Anna Louise Kristensen (i orange) spillede igen en fremragende kamp for Kolind. Den lille 7. klasse-pige er en stjerne for dem. (Foto: Henrik Schou)

Mathilde Dam (til venstre) sendte et drømmehug i mål til Kolind-føring. (Foto: Henrik Schou)
-
Netop som dommerens fløjte lød til kvartfinalen brød solen igennem på Kolind
Stadion. Til kampen mellem hjemme-tøserne fra Kolind Centralskole og deres
modstandere i Havred-pigerne. De forsvarende mestre fra Fyn var taget et
smut til Jylland.
Farvel og tak
Solen kom til at tilsmile hjemmeholdets piger under hele kampen. De kæmpede
bravt, og de fynske mestre fra sidste år måtte se sig slået med 2-0 i den
underholdende kamp.
LÆS OGSÅ: Nu
sidder Janne på tronen
Kolinds piger satte sig fra begyndelsen fuldstændig på spillet.
- Vi kom slet ikke fra start, som vi plejer, og vores spil begyndte først at
hænge sammen i 2. halvleg, lød det fra Havreheds profil Annasofie Jørgensen.
Der skulle dog gå ret længe, før presset fra Kolind blev omsat til mål.
Havrehed havde et par kontraer i 1. halvleg, men de kunne heller ikke få
bolden over stregen. Nej, i stedet blev det fortjent Kolind-pigerne, der kom
foran. Lige før pausen.
Kampens detalje
Dagens fidusbamse-modtager, Mathilde Alexandra Juul, scorede direkte på et
frispark langt ude fra. Hvilken perle! Frisparket blev begået mod Sofia
Danefeld sat flot og sikkert ind af Mathilde. Mathilde har i længere tid
lidt under en revne i menisken, og hun skulle også direkte til fysioterapeut
efter kampen for at få tilset skaden, der var tapet op efter alle kunstens
regler. Det var dog ikke til at se på hende.
LÆS OGSÅ: Kolind-piger
skal i semifinalen
Lige inden 1.halvleg blev fløjtet af, måtte anfører for Havrehedsskolen, Laura
Bendixen, lægge sig med kramper i læggen og i knæet. det kom til at få
afgørende betydning for hendes præstation i de sidste 30 minutter.
Havrehedsskolen kom godt igen efter sideskiftet, og presset var nu mest foran
Kolind-kassen, der blev vogtet af Katrine Boye, som afløste en
finger-skadetLaura Helbeck Jensen. Laura så til fra bænken i det meste af
kampen, men fik lidt spilletid i marken.
Dygtige keepere
Det blev til mange brændte chancer for de fynske piger, og frustrationerne fik
også frit løb på sidelinjen, hvor en holdleder fuldstændig lod temperamentet
løbe af med sig i irritation over, at bolden bare ikke ville i kassen.
Se
billeder fra kampen
Trods ihærdighed og stabil indsats fra især fairplay-spiller Frederikke
Kjeldsen fra Fyn ville tingene ganske enkelt ikke lykkes for de forsvarende
mestre.
Få minutter før dommerens slutfløjt lagde Amanda Nielsen fra Kolind en flot
aflevering lige for fødderne af topscorer Janne Kildahl Brouer, som uden
tøven sparkede sit 22. mål i nettet. Dermed er hun nu turneringens
ubestridte måldronning i år
LÆS OGSÅ: Vejen
til Parken
Havrehed er nu ude, men kan se tilbage på en fantastisk tur i Ekstra Bladet
Skolefodbold. 17 sejre i træk sker ikke lige hver dag, men mod Kolind var de
oppe imod en overmagt.
Bliv fan på
Facebook