Klar til Parken

Pige-succes: Pigerne fra Kolind skal inden længe spille finale i Ekstra Bladet Skolefodbold

  • Jubel efter kampens eneste mål. (Foto: Henrik Schou)
« Forrige
Jubel efter kampens eneste mål. (Foto: Henrik Schou)
1 af 4
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Den røde løber var lagt ud, og dommertrioen og de to hold gik banen på ægte Champion Leage-manér. Der var godt fyldt op på lægterne med fans fra både hjemmeholdet Kolind og en hel busfuld fans fra Farsø, der havde valgt at tage den lange vej til Djursland. De ville bare støtte byens stolthed fra Farsø Skole.

Smukke rammer
Jo, der var lagt op til et brag af en kamp på Kolind Stadion i semifinale-opgøret mellem Kolind Centralskole og Farsø Skole. Pigerne var klar. Hver og én.

Se billeder fra kampen

Kampen udviklede sig til en særdeles jævnbyrdig affære, hvor hjemmeholdet sad på første halvleg og Farsø på kampen efter pausen.

Farsø-træner Tanja havde valgt at sætte Sofie Thrige til næsten at mandsopdække Kolinds topscorer Janne Kildahl Brouer, og det skulle vise sig at være en succes, da Janne ikke kom til scoring. Til gengæld kostede det nok lidt på den offensive midtbane, hvor Sofie plejer at boltre sig.

LÆS OGSÅ:

Tidlig scoring
Kampen skulle vise sig at blive afgjort allerede efter 12 min. Et dårligt udspark af Farsø endte hos topscorer Janne, som sagde tak for tilbuddet med et hård skud på mål. Farsø-keeperen Line Pedersen kunne ikke holde det hårde skud, og bolden sprang lige ud til Kolinds Amanda Konrad Nielsen, som havde let ved at sende riposten i mål til føring. 1-0. Fortjent nok.

LÆS OGSÅ: Hypnose for at kunne spille

Det var Kolind, som var startet bedst, og deres dominans holdt halvlegen ud. Kun få gange var Farsø-pigerne på besøg i Kolind-feltet, men det var også tæt på at være nok. En lang aflevering fra midtbanen blev i det 24. minut sendt igennem Kolinds midterforsvar, hvorefter Farsøs Pernille Thomsen var tæt på af få udnyttet den flotte aflevering. Kolind-keeperen kom dog godt ud af sit mål og fik afværget.

LÆS OGSÅ: Det hele værd

I anden halvleg fandt Farsø-pigerne sig selv og det spil, som har bragt dem så langt i turneringen. Kolind blev presset i bund, og som kampen skred frem og kampuret tikkede, blev Farsøs dominans større og større. Kolind foretog den taktiske ændring at rykke topscorer Janne Kildahl Brouer (22 mål) ned på midtbanen. Og så satte de den skadede midtbanedynamo Mathilde Alexandra Juul op i front. Nu skulle forspringet forsvares.

Spænding til det sidste
Man sad med en fornemmelse af, at det blot var et spørgsmål om tid, inden det udligende mål kom. En kæmpechance til Pernille Thomsen blev brændt og senere var Farsø-pigerne direkte uheldige, da et skud fra Cathrine Gedsted Hansen ramte opstanderen. På et tidspunkt trillede bolden også hen af Kolinds målstreg. Lige akkurat uden at ryge i mål.

Ind ville bolden ikke, og selvom Farsø pressede til sidste sekund udeblev scoringen. Så da dommerens slutfløjt lød, kastede en flok glade Kolind-piger sig om halsen på hinanden, mens en flok slukørede Farsø-piger havde svært ved at forstå, hvad der var sket.

LÆS OGSÅ: Troede den gik ind

Efter ni sejre, en målscore på 47-5 og med svære sejre over blandt andre sidste års mestre og et dygtig hold fra Farsø må finalepladsen til Kolind dog siges at være fortjent.

Men stor respekt for Farsø Skoles indsats. De var så tæt på, men havde ikke det fornødne held i semifinalen. De har ydet en fremragende indsats og kan forlade turneringen med stor ære i behold.

Kolind er klar til Parken! Allerede 26. april. Ikke længe til.

Bliv fan på Facebook

Prisvinderne

Fairplay
- Mette Due-Hansen, Farsø Skole

Fidusen
- Sofie Thrige, Farsø Skole
- Julie Meldgård Laursen, Kolind Centrakskole.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik