Persondata politik

Det hele værd

Fighteren: Knæskadede Mathilde Alexandra Juul spillede på ren vilje mod Farsø

  • Det var ikke til at se for tilskuerne, at Mathilde havde et skadet knæ. Hun gik til den. (Foto: Henrik Schou)
Det var ikke til at se for tilskuerne, at Mathilde havde et skadet knæ. Hun gik til den. (Foto: Henrik Schou)
1 af 1

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Det er noget ganske særligt at spille slutspilskampe i Ekstra Bladet Skolefodbold. Og Kolinds Mathilde Alexandra Juul nægtede ikke at få semifinalen med pga. en revnet menisk. Det er de nok glade for på Kolind Centralskole, for Mathilde var en af de bedste, da hun og holdet spillede sig i Parken.

LÆS OGSÅ: Topscoreren er finaleklar

Lille forbud
I virkeligheden er hun knæskadet og må slet ikke spille, men man kan, hvad man vil., Og Mathilde Alexandra Juul ville i Parken, og det kommer hun så. Med en sejr på 1-0 over rivalerne fra Farsø Skole spillede Kolind Centralskole sig i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se billeder fra kampen

- Min menisk er revnet, men jeg havde sat mig for, at jeg bare skulle i Parken. Det er så fedt, jeg kan slet ikke forstå det, fortalte midtbanespilleren, da Ekstra Bladet fangede hende kort efter kampen.

Ikke spillet i et halvt år
Op til kampen har den det sidste stykke tid ellers ikke stået på meget fodbold for Mathilde. Hun har ligget mere på briksen hos sin fysioterapeut, end hun har jongleret med bolde. Det kunne ses på banen, syntes hun.

- Jeg synes ikke selv, at jeg spillede ret godt, men jeg har også været ude i et halvt år, så konditionen er ikke, hvad den har været, konstatede hun.

LÆS OGSÅ: Sofie Thrige: Vi var uheldige

Stolt af min datter
Det er dog ikke en opfattelse, som hun deler med holdets træner, Lars Juul - Mathildes far.

- Jeg synes, at hun gjorde det rigtigt fint, vurderede han på sindigt jysk

Er du en stolt far?

- Ja da. Jeg er stolt af hende. Men det er jeg af hele holdet, sluttede han.

26. april kan han og Kolind-pigerne indtage Parken.

Bliv fan på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik