Pas på Silje

Strandskolens kommende modstander skal passe på denne fortrinlige fodbold-pige

1 af 1

Mest læste

Hent flere

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Hun er en rigtig centerforward, fysisk og teknisk stærk, og så ved hun, hvor modstandernes mål er. Navnet er Silje Rud Slettemeås.

Silje spiller til daglig i Skovbakken på klubbens DM-U18 hold, til trods for sin unge alder på 16. I to kampe i turneringen har hun nettet i alt 11 gange, alene de 6 mål i kampen mod Kragelundskolen.

Ikke uvant rolle
Det er ikke en uvant rolle for Silje at score mål, idet hun i sidste sæson var holdets topscorer i DM-turneringen. Men i år er det foreløbig kun blevet til et mål i holdets kampe.

- Efterhånden er presset fra mig selv og mine omgivelser blevet for stort, og det påvirker mit spil. Det er også grunden til, at jeg har forbudt mine venner og min familie at overvære mine kampe med Skovbakken, og det respekterer de, griner måltyven.

Scoringskrise eller ej. I Ekstra Bladet Skolefodbold er der ingen krise, og med sine 11 mål nærmer Silje sig en topplacering blandt de mest scorende pigespillere.

På et hængende hår
Det var på et hængende hår, at Siljes modstander-hold fra Kragelundskolen overhovedet kom med i dette års turnering.

Ingen havde overvejet deltagelse, før at par af pigerne tog initiativet den sidste dag for tilmelding. Matematiklæreren gav pigerne fri, og så startede pigerne med at gå rundt på skolen for at samle tilslutning. og det endte med en tilmelding i sidste øjeblik. Der er krummer i de piger fra Kragelundskolen.

I kampen mod Strandskolen var Kragelundpigerne dog overmatchede, og Silje og co. vandt kampen 8-1.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik