Frustration i Odder

To gule: Kortene gik til Tranbjerg Skole, som røg ud i 3. runde

  • Der var gang i løjerne. (Foto: Anne Lund)
Der var gang i løjerne. (Foto: Anne Lund)
1 af 1

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Der var lagt op til et brag af en drengekamp på Spectrum Odders anlæg mellem Skovbakkeskolen og Tranbjerg Skole. Desværre blev der gået lidt rigeligt til stålet i kampens første 10 minutter. Der måtte dommeren uddele to hurtige gule kort til henholdsvis Alexander Freese og Kasper Vestergaard fra Tranbjerg.

Frustrationerne fløj
Det var dog lidt tvivlsomme kendelser, som ikke have behøvet give advarsler. Men dommeren bestemmer, og heldigvis var det muligt på sidelinjen at tale de ophidsede spillere til ro, så der kom langt mere fokus på bolden end på brokkeriet.

Læs fakta om kampen

Til trods for at Tranbjerg Skole to mand i undertal en overgang, kunne Skovbakkeskolen ikke bryde igennem. Først 18 minutter inde - med fuldtallige hold - lykkedes det den meget dygtige angriber Kasper Carlsen at sætte et lynhurtigt mål ind bag en ellers solidt spillende Christian Kolborg i Tranbjerg-målet.

LÆS OGSÅ:Jeg ved alt om skolefodbold

Men der blev svaret tilbage fra Tranbjergs Skoles anfører Frederik Hjermind. På et superflot kontramål fik han udlignet. 1-1 ved pausen.

Afgørelsen faldt
Kort inde i 2. halvleg var Kasper Carlsen igen på færde med en kasse. 2-1. Og igen blev der hurtigt svaret tilbage: 2-2 ved Sebastian Pedersen.

Herefter var der stilstand i kampen, og det begyndte at lugte af straffe-afgørelse. Men sidst i halvlegen lykkedes det igen Kasper Carlsen at sætte et mål ind - til hattrick. 3-2 til Skovbakkeskolen, og det blev kampens resultat.

Den kunne dog lige så godt være tippen den anden vej, den kamp. Den var meget ligeværdig.

LÆS OGSÅ:Vind 20.000 kr. til din skole

Fidusbamserne gik henholdsvis til Skovbakkeskolens anfører Martin Bendtzen, som igennem hele kampen havde et flot overblik og styrede sine spillere godt, og til Tranbjerg Skoles lynhurtige forsvarer Mahmud Soda, der løb hurtigere end ti vilde heste under hele kampen. Fairplay-prisen gik til Tranbjerg Skoles forsvarer Magnus Vestergaard, der på intet tidspunkt lod sig rive med af frustrationerne - han leverede varen uden at begå et eneste frispark.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik