TV: Jonas lukkede ballet

Suveræn indsats: Jonas satte fire kasser i nettet og førte holdet til sejr

  • Drengene fra Gyvelhøjskolen satte sig stærkt på kampen, da de mødte udeholdet fra Skægkærskolen. Foto: Keld Kristensen
Drengene fra Gyvelhøjskolen satte sig stærkt på kampen, da de mødte udeholdet fra Skægkærskolen. Foto: Keld Kristensen

Drengene fra Gyvelhøjskolen var på hjemmebane og skulle tage imod drengene fra Skægkærskolen.

Værterne havde i deres første kamp vundet 6-1, i deres anden 5-2 og i deres tredje og seneste kamp 5-1 mod Kjellerup Skole. Gæsterne vandt deres første kamp med 4-1 og deres anden og seneste kamp med 3-0 over Dybkærskolen. Så begge hold havde lukket mål ind. Så vi måtte se, hvem af dem, der kunne hive sejren hjem og nå videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Lækre basser i teknisk affære

Angribernes dag
Kampen blev en dyst om, hvem der havde de stærkeste angribere på dagen. Med 5-2-sejren viste værterne, at det havde de. Syv mål er i sig selv mange, men kampen kunne let have budt på lige så mange flere, hvis holdenes angribere havde kendt deres besøgelsestid.

Især en spiller gjorde sig scoringsmæssigt synlig. Det var hjemmeholdets Jonas Werge, der med fire mål satte en tyk streg under sin store betydning for vinderholdet og for sejren.

Se også: TV: Resultatet snød

Hektisk start
Allerede efter 30 sekunders spil kunne gæsterne med lidt held være kommet foran. Udeholdets Andreas Jokumsen forfulgte en lidt langsom tilbagelægning til hjemmeholdets keeper Victor Danslet, som sparkede bolden lige op i støvlen på Andreas. Men desværre gik bolden uden om målet.

Vi fik i de første fem minutter beviser for, at det var to offensivt indstillede hold, der mødtes. Så kampen skulle blive en dobbelt duel mellem gæsternes forsvar og værternes Jonas Werge og Rasmus Foged i den ene ende. Men også mellem hjemmeholdets forsvar og udeholdets Emil Larsen og Andreas Jokumsen i den anden.

Man gik med fornemmelsen af, at det ville være vigtigt for begge hold at score først. Det betød, at spillet vekslede mellem direkte chancer i begge ender, indtil hjemmeholdets midtbanestyrmand Martin Pedersen flot blev spillet i dybden i højre side, hvor han fra baglinjen fandt en helt fri Victor Frost ved bagerste stolpe. Han tøvede ikke med at sende holdet i front, da var vi 6-7 minutter inde i kampen.

Skægkærskolens Andreas Mogensen fik næseblod under kampen. Foto: Keld Kristensen Skægkærskolens Andreas Mogensen fik næseblod under kampen. Foto: Keld Kristensen
Se også: TV: Anførere i fokus 

Hurtigløberen
Det blev både 2-0 og 3-0 til værterne ved Jonas Werge. Han viste sin farlighed og næse for chancerne gennem hele kampen.

Første gang var, da Christopher Nielsen sendte en høj og blød bold frem i straffesparksfeltet mod Jonas Werge, som nærmest ikke var ved bolden.

Men gæsternes keeper Andreas Mogensen og forsvareren Lasse Refsgaard misforstod hinanden, så ingen af dem tog bolden. I stedet sprang den over dem, hvor Jonas Werge let opsnappede den og scorede.

Samme Jonas er lynhurtig, hvilket han beviste adskillige gange. Og hver gang tabte udeholdets forsvar løbeduellerne.

Efter cirka 18 minutters spil fik Jonas en bold i medløb fra midterlinjen, og så spænede den store forward bare direkte og sparkede forbi Andreas Mogensen, der ellers flere gange fik nappet frie chancer til Jonas. Men ikke denne gang. 3-0 til værterne.

Se Jonas fra Gyvelhøjskolen skyde på Andreas i målet her:

Se også: TV: Snuppede sikker sejr 

Fik overtaget
Det var hjemmeholdet, der var mest i boldbesiddelse. Primært sad midtbanen med Martin Pedersen og Christopher Nielsen som dynamoerne på det flydende opspil, mens udeholdet var mere tvunget til at spille boldene hen over midtbanen og frem til angriberne.

Det var der ikke præcision nok i. Undtagen nogle få gange hvor værternes midterforsvar Christian Andersen og Casper Hansen måtte lade Emil Larsen og Andreas Jokumsen blive retvendt og dermed farlige med bolden.

En enkelt gang gav det pote. Blot et halvt minut før pausen lykkedes det Andreas Jokumsen at få afdriblet Casper Hansen og sende bolden i kassen til 1-3.

Se også: TV: Taktikken sejlede

Tøvende forsvar
Gennemgående for kampen var det, at angriberne aftvang så meget respekt, at begge holds forsvar blev unødigt passive og bakkende. Gæsterne fik aldrig helt styr på hyperfarlige Jonas Werge. Men også i den anden ende fik angriberne for meget plads. Markeringerne sad løst.

Hjemmeholdet kom foran 4-1 efter næsten syv minutter i anden halvleg. Det var et mønstereksempel på et fint opspil fra målmanden og op gennem midten til angriberen, der scorede, uden at nogen modstander fik rørt bolden.

Knapt var bolden givet op, før det var galt i den anden ende. Der var tilsyneladende ingen, der tog gæsternes Martin Jacobsen alvorligt. Han tog nogle træk fremad fra midtercirklen, og da ingen gjorde noget, tog han et par træk mere, hvorefter han afdriblede Casper Hansen og sendte bolden fladt i kassen til 2-4. Kampen levede sandelig endnu, og værterne kunne ikke bare slappe af og cruise sejren hjem.

Se Gyvelhøjskolens mål til 4-1 her:

Se også: TV: Anfører: Vi kommer i finalen 

Fjerde mål i træk
Men Jonas Werge var ikke helt færdig endnu. Han fik medløb endnu en gang og gjorde det til 5-2. Han kunne med større skarphed have lavet 6-8 mål. Udeholdets forsvar kunne ganske simpelt ikke følge med ham. Så de måtte prise sig lykkelige for keeper Andreas Mogensens lynhurtige reaktioner på stregen.

Han er vant til de hurtige udfald, da han til daglig er håndboldmålmand. Men han er ikke vant til at skulle gribe ind i et stort felt, hvilket Jonas Werge lukrerede på.

Hjemmeholdet spillede ti mod elleve de sidste ti minutter. Casper Hansen havde fået et gult kort, men krudtet var brugt op hos gæsterne. Det blev til et overtag, men ikke mere. Ind kom kuglen ikke, så værterne er videre med en 5-2-sejr.

Skægkærskolens Martin Jacobsen fik fortjent fidusbamsen for en fin indsats og hans fine mål. Foto: Keld Kristensen Skægkærskolens Martin Jacobsen fik fortjent fidusbamsen for en fin indsats og hans fine mål. Foto: Keld Kristensen  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Gyvelhøjskolen - Skægkærskolen, 5-2

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Marcus Bach, Gyvelhøjskolen
Martin Jacobsen, Skægkærskolen

 

Fairplay-håndklæde:          

Lau Kristjansen, Skægkærskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold