Skolefodbold

H-vanvittige Hvidbjerg Skole

Skolen fra Mors har stadig to hold med i turneringen - pigerne og drengene har vundet begge deres kampe i denne runde

18:13 - 21. okt. 2009 | Niels-Erik Hansen

- Hvidbjerg Skoles drenge og piger nyder godt af supporten fra deres fantastiske fans. Her er det drengene samt tilskuere efter kampen mod Overlund Skole. Foto: Niels-Erik Hansen

  • Afstemning

Når Hvidbjerg Skole hele vejen til finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold?

Ja - begge hold ender i Parken!
Ja - men kun det ene hold
Nej - ingen af holdene når så langt

Hvidbjerg Skoles seneste kampe

Pigekamp: 20-10-09 Skals Skole - Hvidbjerg Skole, Mors 2-4
Drengekamp: 21-10-09 Hvidbjerg Skole, Mors - Overlund Skole, Viborg 7-0

Del

Den lille Hvidbjerg Skole på Mors har imponeret voldsomt i årets turnering, hvor de stadig har begge hold med i turneringen. Således har både drengene og pigerne slået deres seneste modstandere - ret imponerende for en skole, der kun huser 325 elever.

Flot comeback
Pigerne fra Mors viste høj moral i deres sidste kamp mod Skals Skole på udebane, hvor de efter at være bagud 2-0 ved pausen fandt den morsingboske gejst og vendte kampen og vandt 2-4.

Der skal også lyde en stor ros til træner og indpisker Lars Mikkelsen, samt de mange medrejsende fans og forældre, der tager fri fra arbejde for at overvære udekampene. Den slags opbakning i ryggen giver gejst og mod på at spille, selv når man er bagud!

Flere af de dygtige tøser spiller til daglig i FC Mors, som overbevisende vandt Costa Brava Cup i Spanien mod flere dygtige internationale hold for nylig.

Frygten gjort til skamme
Hvidbjergs drenge gik til kampen mod Overlund Skole med bange anelser, forlyder det fra træner Lars Mikkelsen. Rygterne om Overlunds meriter var nået til Mors, men frygten blev hurtigt gjort til skamme. Hvidbjerg lagde fra start af et hårdt pres på Overlunds forsvar, og i det 19. minut gik der hul på Viborg-ballonen: 1-0 ved Christian Nyby til Hvidbjerg Skolen.

Blot tre minutter senere øgede René Christensen til 2-0. Han nåede at nette yderligere tre gange i kampen. Derudover stod Jesper Nyby og Christian Nyby for de resterende mål i den overbevisende 7-0 sejr.

Men når de til Parken?
Det bliver spændende at følge de to holds vej mod Parken. Tror du, at Hvidbjerg Skole deltager med et hold i årets finale? Giv din mening til kende i afstemningen til højre!

Søg i artikler:

Seneste i Skolefodbold

Annonce

flash!

Sport



Img