Skolefodbold

En lavine stopper man ikke uden videre

Der skulle kun gå tre minutter før Holmegårdskolen scorede det første mål i 11-1 sejren over Ferslev

09:55 - 29. okt. 2009 | Egon Christensen

Holmegård før kampen. Tabitta Waco: Det bliver sikkert svært, men mon vi ikke skulle kunne klare en 2 - 1 sejr. De blev klogere. Foto: Egon Christensen

null

Det kan ses på tilskuerne, at Holmegård igen har scoret. Foto: Egon Christensen

Del

Og første mål var kampens bedste. Efter et hjørnespark helflugtede Stine Konnerup, 6. klasse elev og samtidig en af kampens mindste spillere, bolden i nettet. Ferslev svarede hurtigt igen med et angreb, hvor Ferslevs driblerik og store spiller Mathilde Fuglsang glimrende forsøgte sig, men Holmegårds Tabitta Waco klarede for sig.

Herefter startede Mille Knudsen festlighederne for alvor, idet hun udefra med et tørt skud passerede målmand Amalie Geertsen med en tør afslutning. Nu rullede der bølger af angreb frem mod Ferslevs mål. Resultat ved halvleg var hele 5 - 0.

Og det blev værre

I anden halvleg fortsatte lavinerne med at rulle ind over Ferslev. Hurtigt var stillingen 7 - 0. Bl.a. ved et hattrick af glimrende Mille Knudsen. Mathilde Fuglsang reducerede til 7 - 1 på langskud. Hun er intet mindre end en fodboldoplevelse. Men hun er også samlet noteret for 16. mål i turneringen. Ved dommerens sidste fløjt 11 - 1 til Holmegård.

Hos Ferslev markerede Camilla Sørensen, Katja Uhrenholt, og Nadia Lammer sig også som gode spillere. Fidusbamse til målvogter Amalie Geertsen. Fairplay til Rikke Thomsen. Mathilde Fuglsang 1 mål.

Hos Holmegårdskolen skal hele holdet fremhæves for det bedste spil i år. Fidusbamse og Ota Solgryn til Stine Konnerup.Mål for Holmegård: Mille Knudsen 5. Lisa Sørensen 3. Stine Konnerup 2. Line Kirkegaard 1.

Ingen artikler
Søg i artikler:

Seneste i Skolefodbold

Seneste gallerier i Skolefodbold

Annonce

flash!

Sport



Seneste fra Ekstra Bladet Skole

Img