Kæmpede til det sidste

Bølgede frem og tilbage: Det ene mål førte til det andet

  • De to hold fra Sortebakkeskolen og Bavnebakkeskolen kæmpede til det sidste. Foto: Claus Larsen
De to hold fra Sortebakkeskolen og Bavnebakkeskolen kæmpede til det sidste. Foto: Claus Larsen

Pigerne fra Sortebakkeskolen skulle på hjemmebane tage imod pigerne fra Bavnebakkeskolen.

Værterne havde vundet deres første kamp 3-1 mod Aalestrup Realskole, hvorefter de vandt deres anden kamp med 4-1 over Østermarkskolen. Gæsterne havde kun spillet en enkelt kamp. Den vandt de 3-0 over Karensmindeskolen.

Det skulle blive et spændende opgør mellem de to hold.

Se kampfakta her.

Se også: Det bedste hold måtte vinde

Status quo
Kampen startede meget nervøst og rodet fra begge sider. Vi skulle helt hen i det 16. minut, før det første alvorlige skud på mål kom. Det var udeholdet, der stod for det.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage. Det var mest på banens midte. Dog kom der alligevel et kæmpe pres på de to mål.

Dette resulterede i, at gæsterne først havde fem hjørnespark i træk. Værterne kunne ikke få bolden væk. Et par minutter senere var det i den anden ende af banen, hvor det samme udspillede sig, hvor hjemmeholdet havde hjørnespark. Men udeholdet havde nok havde et lille overvægt i spillet.

Så stik imod alle odds var det alligevel værterne, der kom foran i det 27. minut. Det var da Isabella Jakobsen forfulgte en løs chance og sendte bolden forbi gæsternes fremstormende målmand Sarah Sørensen.

Der var ikke gået et minut, og hjemmeholdets spillere havde endnu ikke fået hænderne ned, før gæsternes Emma Schau fra en meget spids vinkel overraskede alle ved at sende bolden i mål halvlegsresultatet 1-1.

Der blev gået til den i nærkampene og foran mål. Foto: Claus Larsen Der blev gået til den i nærkampene og foran mål. Foto: Claus Larsen
Se også: Afgjort fra pletten

Pressede til det sidste
I anden halvleg var holdene igen meget lige. Der var dog stadig en lille overvægt i spillet til udeholdet.

I det 36. minut blev der dømt straffespark, da bolden i feltet blev rettet af og ramte en af hjemmeholdets spillere på hånden. På det efterfølgende straffespark scorede gæsternes Emma Schau sikkert sit andet mål til stillingen 2-1.

Vi skulle helt hen til kampens 51. minut, før værternes Emilia Nielsen efter lidt klumpspil fik udlignet til 2-2.

Begge hold pressede nu på, men der blev ikke scoret flere mål.

Kampen skulle herefter afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her var de to målmænd i fokus, da de hver især reddede et skud.

Da hjemmeholdet herudover havde et forsøg langt over mål, og udeholdet scorede på resten af deres forsøg, vandt gæsterne straffesparkskonkurrencen med 4-2 og hele kampen med 6-4.

De tre prisvindere Mathilde, Katarina og Lykke spillede en flot kamp og fik fortjent fidusbamser og fairplay-håndklæde. Foto: Claus Larsen De tre prisvindere Mathilde, Katarina og Lykke spillede en flot kamp og fik fortjent fidusbamser og fairplay-håndklæde. Foto: Claus Larsen  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Sortebakkeskolen - Bavnebakkeskolen, 2-2 (Str. 4-6)

 

Prisvindere:
Fidusbamse:

Mathilde Thomsen, Sortebakkeskolen

Lykke Elgaard, Bavnebakkeskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Katarina Kær, Sortebakkeskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold