TV: Bragede godt igennem

Viste høj klasse: Sune og hans medspillere viste en flot omgang fodbold på grønsværen

  • Sune Gaardahl fra Farsø Skole bragte holdet foran 2-1. Han scorede to mål i kampen mod Bavnebakkeskolen. Foto: Preben Krøldrup
Sune Gaardahl fra Farsø Skole bragte holdet foran 2-1. Han scorede to mål i kampen mod Bavnebakkeskolen. Foto: Preben Krøldrup

For præcist et år siden mødtes værterne fra Farsø Skole og gæsterne fra Bavnebakkeskolen fra Støvring i tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. Scenariet gentog sig atter i år, hvor udeholdet ville forsøge på at få revanche for sidste års nederlag på 2-1.

Se kampfakta her.

Bavnebakkeskolens Asger Olsen spillede med en forstuvet finger. Foto: Preben Krøldrup Bavnebakkeskolens Asger Olsen spillede med en forstuvet finger. Foto: Preben Krøldrup
Se også: Sad på spillet

Selvsikkerheden i top
Spørgsmålet var blot, hvordan holdet ville løse denne udfordring. Herpå kunne holdets træner Mikael Sindholt oplyse om, at det vil blive en svær opgave.

- Vi vil drille dem ved at spille kontraspil, hvor den hurtige Henrik Andersen kan gøre en forskel. Yderligere kan vores målmand Fredrik Rudkjøbing blive en afgørende faktor for, at vi går videre. Frederik er eksempelvis rigtig god til at redde straffespark, fortalte han.

Vinderen af kredsfinalen sidste år var værterne. De var ej heller i tvivl om, at de kunne trække det længste strå igen i denne match.

Holdets træner Rudi Møller havde godt nok en del nye spillere med i år, men han havde en klar formodning om, at hans mandskab ganske enkelt var bedre på alle pladser.

De havde blandt andet et par giftige spillere i front. Det var Mohammed Alomor og publikumshelten fra sidste år Japhet Bamba, der også begge viste deres klasse i sæsonens første kamp, hvor de scorede fem af målene i den sikre 6-1 sejr over Løgstør Skole.

Igen blev midtbanen styret af elitespilleren fra AaB Andreas Drejer, hvilket han også gjorde på fornem vis i holdets første sejr. Mads Støttrup er ligeledes elitespiller i AaB, så han kunne også blive en afgørende faktor på kanten.

Vi spurgte også holdets nye anfører Sune Gaardahl om, hvordan han havde tænkt sig at håndtere sin anførerrolle.

- Vores midtbane fungerer rigtig godt i år, så lykkes det for os at få bolden slået ud på kanterne, er jeg sikker på, at vi vinder kampen, fortalte han.

Gæsterne havde vundet deres forrige kamp med 1-0 over Karensmindeskolen, så de havde ikke lige så mange mål i bagagen, som deres modstandere.

Mohammed og Japhet er to giftige frontløbere for Farsø Skole. Foto: Preben Krøldrup Mohammed og Japhet er to giftige frontløbere for Farsø Skole. Foto: Preben Krøldrup
Se også: TV: Genfandt spilleglæden 

Viste høj klasse
Efter en lidt forsigtig start på kampen, hvor holdene lige skulle se hinanden an, overtog værterne mere og mere af spillet.

Det var specielt midtbanen, der netop trådte i karakter, som man havde udmeldt inden kickoff. Det var især Andreas Drejer, der var rigtig god til at fordele spillet. Kampens første reelle chance tilfaldt Japhet på en rigtig stikning fra Andreas, men Japhet nåede akkurat ikke lige bolden.

Udeholdets Henrik Andersen arbejdede hårdt på flanke via sin enorme speed i fødderne. Henrik havde flere gode indlæg, som blev afvist af hjemmeholdets forsvar.

I den modsatte ende af banen gik det stærkt, når Japhet kom op i fart. Det lykkedes netop i det tiende minut for Japhet at sende en flad aflevering ind i benene på Joachim Overgaard, der behandlede det gode indlæg efter fortjeneste. Værterne var hermed foran med 1-0.

Farsø Skoles  Mads Støttrup og Andreas Drejer. De er elitespillere i AaB. Foto: Preben Krøldrup Farsø Skoles Mads Støttrup og Andreas Drejer. De er elitespillere i AaB. Foto: Preben Krøldrup
Se også: TV: Bag mål og assist

Bølgede frem og tilbage
Der blev kæmpet videre, og Matias Aldahl udlignede til 1-1 på et rigtig flot gennemspillet angreb. Hjemmeholdets forsvar så passivt til. Spændingen var hermed intakt igen.

Omkring det tyvende minut viste holdets nye anfører Sune Gaardahl, hvordan man skulle behandle det flotte indlæg, som Andreas Drejer lagde ind til ham. Hermed var værterne igen foran med en enkelt pind.

Spillet skiftede herefter på en måde, hvor begge hold havde flere muligheder for score yderligere.

Fem minutter før pausefløjtet havde gæsternes Matias Aldahl eksempelvis afvist et par af modstanderne. Inden han ville sparke bolden ind i feltet, mistede Matias kontakten med jordens overflade, da Jacob Dige kom alt for sent ned i tacklingen.

Pausestillingen i den tempofyldte match blev hermed 2-1 til hjemmeholdet.

Udeholdets træner Mikael Sindholt forsøgte i pausen på at få alle på holdet til at tage et ansvar.

- Udnyt også, at vi er en mand i overtal, sagde træneren.

I den modsatte lejr fokuserede Rudi Møller også på, at de manglede en spiller i nogle minutter endnu.

- Hold på bolden, og spil den fornuftigt rundt, så vi ikke kommer unødigt under pres. Gå så direkte på forsvaret, når vi får muligheden og skyd gerne udefra, sagde han.

Farsø Skoles Japhet testede Fredrik Rudkjøbing fra Bavnebakkeskolen. Foto: Preben Krøldrup Farsø Skoles Japhet testede Fredrik Rudkjøbing fra Bavnebakkeskolen. Foto: Preben Krøldrup

Hør anføreren Sune fra Farsø Skole fra inden kampen her:

Se også: TV: Efter 11-1: De andre kæmpede godt

Et brag af en slutning
Anden halvleg fortsatte i et højt tempo, hvor især værterne forsøgte at anvende hele banens bredde i et forsøg på at komme til mange indlæg.

Her var den langlemmede Andreas Hougaard virkelig dygtig til at anvende sin gode sparketeknik. Det kom der mange gode indlæg ud af, hvor man næsten ventede på, hvornår kampens næste scoring ville falde.

Hjemmeholdet overlevede undertalsperioden, hvor det efterfølgende stod klart, at holdet ville sætte sig på kampen. Det skete så midt i anden halvleg, hvor først Andreas Drejer scorede på straffespark til 3-1, da Mohammad blev fældet i feltet.  Umiddelbart herefter var det så Andreas Hougaard, der scorede til 4-1.

Udeholdet kastede herefter flere spillere frem i bestræbelserne på at komme ind i kampen igen. Her var det atter Henrik Andersen, der forsøgte sig med flere gode indlæg, uden det kastede scoringer af sig.

Omkring fem minutter før slutfløjtet sendte Andreas Drejer et projektil af sted, som keeperen Frederik Rudkjøbing ikke kunne holde. På riposten kunne Sune Gaardahl efterfølgende score sit andet mål, hvorefter hjemmeholdet nu førte 5-1.

Inden dommeren fløjtede kampen af, havde kampens helt store profil Andreas Dreje atter et langskud. Denne gang susede den ind i det ene målhjørne. Værterne havde dermed vundet kampen med 6-1.

Sejren blev grundlagt på en rigtig god anden halvleg, hvor gæsterne ikke kunne matche det stærkt spillende hjemmehold.

Begge hold havde stor ære af kampen, som også blev en rigtig god oplevelse for de mange supportere.

Farsø Skole viste høj klasse, da de scorede seks mål i kampen. Foto: Preben Krøldrup Farsø Skole viste høj klasse, da de scorede seks mål i kampen. Foto: Preben Krøldrup  

Hør målmanden Frederik fra Bavnebakkeskolen fra inden kampen her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Farsø Skole - Bavnebakkeskolen, 6-1

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Sune Gaardahl, Farsø Skole

Asger Olsen, Bavnebakkeskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Matias Aldahl, Bavnebakkeskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold