TV: Forhindrede stort nederlag

Pige på drengeholdet: Laura var målmand hos gæsterne og tog de fleste skud på mål

  • Der var mange gode chancer til hjemmeholdet, men Laura stod flot i udeholdets kasse. Hun lukkede kun to mål ind. Foto: Leif Mikkelsen
Der var mange gode chancer til hjemmeholdet, men Laura stod flot i udeholdets kasse. Hun lukkede kun to mål ind. Foto: Leif Mikkelsen

Det blev en glimrende fodboldkamp mellem hjemmeholdet fra Sæbygårdskolen og udeholdet fra Hedegårdsskolen.

Det var god fodbold med et af væld af chancer, og så var der masser spænding. Der blev først fundet en vinder i de sidste minutter.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Lokalbrag i imponerende kulisse

Laura på drengeholdet
Gæsterne havde Laura Jensen på mål. Hun er i bruttotruppen til U16-landsholdet for piger, og hun stod en rigtig god kamp.

Før kampen udtalte Christoffer Stenbro, som var målmand hos værterne:

- Det er et stærkt hold, vi skal møde. De har ikke lukket et mål ind i deres første kampe, sagde han.

Kampen startede måske lidt forsigtigt med et par hjørnespark til udeholdet. Første rigtige chance fik Simon Rokkedal fra hjemmeholdet uden held. Gæsternes Nick Hvidegaard var igennem. Rasmus Pedersen kom igennem, men Laura Jensen gik godt ud og blokerede uden for straffesparksfeltet. Et par frispark til udeholdet førte ikke til mål.

I pausen udtalte læreren fra udeholdet:

- I skal bare fortsætte. Det går godt. Men vær opmærksom på, at modstanderen får medvind i anden halvleg, lød det.

Der blev talt om vigtige ting hos gæsterne. Foto: Leif Mikkelsen Der blev talt om vigtige ting hos gæsterne. Foto: Leif Mikkelsen

Hør Tobias fra Sæbygårdskolen fortælle om sine forventninger til kampen her:

Se også: TV: Snuppede smal sejr 

Kunne ikke modstå
Anden halvleg startede med gode forsøg i begge ender. Værternes Rasmus Pedersen kom godt igennem, men han brændte dog på chancen.

Efter ti minutter blev der uddelt en advarsel til en af gæsterne.

Det var lidt som om, det gav hjemmeholdet blod på tanden. De angreb flittigt og kom tættere og tættere på en afgørelse. Oliver Dinesen fra udeholdet svarede dog godt igen med modangreb.

Tobias Lyngdahl, Simon Rokkedal og Rasmus Pedersen havde gode målchancer, men Laura klarede det flot.

Da der manglede seks minutter af kampen, lavede Laura sin eneste fejl i kampen, da Patrick Nielsen passerede hende og scorede til 1-0.

I de sidste minutter pressede udeholdet på for udligning. En advarsel til en af værterne gav mere spænding.

Men hjemmeholdets Simon Rokkedal driblede et par modstandere og sluttede med et spark på mål til 2-0, som blev slutresultatet.

Det var glimrende fodboldhold, men der skulle være en afgørelse, og det blev alt i alt en fortjent sejr til Sæbygårdskolen.

De tre prismodtagere Laura, Patrick og Oliver. De spillede en flot kamp. Foto: Leif Mikkelsen De tre prismodtagere Laura, Patrick og Oliver. De spillede en flot kamp. Foto: Leif Mikkelsen  

Se Laura fra Hedegårdsskolen redde en chance på et frispark her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Sæbygårdskolen - Hedegårdsskolen, 2-0

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Patrick Nielsen, Sæbygårdskolen

Oliver Dinesen, Hedegårdsskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Laura Jensen, Hedegårdsskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold