TV: Fysikken til forskel

Lige dyst: Få scoringer blev helt afgørende

  • Hjemmeholdet var klar fra første fløjt. Foto: Stig Hansen
Hjemmeholdet var klar fra første fløjt. Foto: Stig Hansen

Kampen på Hals Stadion var den anden kamp for pigerne fra såvel hjemmeholdet Hals Skole som for gæsterne fra Gl. Hasseris Skole.

Hals Skole havde i deres første kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold vundet med 6-0, mens pigerne fra Gl. Hasseris Skole mødte frem med en sejr på imponerende 10-0 fra første kamp. Således to meget flittigt scorende pigehold, og det lovede jo godt for en underholdende kamp.

Vi fik da også flere scoringer, om end ikke så mange som i pigernes første kamp.

Se kampfakta her.

Se også: Snuppede solid sejr

Forventede hård modstand
Før kampen spurgte vi målmand hos udeholdet Andrea Bagger, hvordan hun så kampen, der ventede forude:

- Jeg tror, det bliver en svær kamp for os, idet vores modstandere jo vandt stort i deres første kamp.

Andrea spiller klubfodbold i Aalborg KFUM til daglig, og Andrea tilføjede, at hun ligeså gerne vil spille ude som at være målmand. Om holdet fra Gl. Hasseris skole kan i øvrigt tilføjes at syv–otte af pigerne her spiller på hold sammen i Aalborg KFUM.

Hos hjemmeholdet fik vi os en sludder med Signe Aaen, der startede kampen som reservespiller:

- Lige i øjeblikket spiller jeg ikke klubfodbold, men har gjort det indtil for ganske nylig i den lokale klub.

Om denne kamp havde Signe ikke et god bud på, hvordan det ville gå, men håbede selvfølgelig på en sejr til holdet.

Se også: TV: Hamrede fire kasser ind

Stærk start
Hjemmeholdet lagde stærkt ud, og allerede få minutter inde i kampen viste de deres styrke i angrebet. En lang bold blev stukket frem på midten til Mathilde Lindberg, men desværre for hende befandt hun sig i offside position, da bolden blev spillet til hende.

Kort efter havde hjemmeholdet et hjørnespark, hvor det igen brændte lidt på inde foran målet hos udeholdet, men de slap her med skrækken.

De gjorde de så ikke efter 10 minutter, da værternes Matilde Jensen bragede et fladt langskud af sted fra en position lidt uden for feltet. Bolden susede i mål helt ude ved den ene stolpe, uden udeholdets målmand havde en kinamands chance for at nå derud.

Der stod hjemmeholdet på stort det det hele i denne periode, og i kampens første 20 minutter havde gæsterne vel reelt kun en enkelt afslutning, hvor Marie Juul i højresiden løb frem med bolden og lidt uden for straffesparkfeltets højre side fik afsluttet, men Vida Langgaard i hjemmeholdets mål havde ikke de store vanskeligheder ved at klare forsøget.

Hjemmeholdet kom til flere afslutninger, uden man dog kunne betegne dem som målchancer.

Se også: TV: Var afgjort fra start

Kom bedre med
Mod slutningen af halvlegen kom gæsterne så lidt mere med, og kort før slutfløjtet for første halvleg kom de frem til et par afslutninger. Et langskud fra Julie Dissing var tæt på at snyde Vida i hjemmeholdets mål.

En første halvleg, der endte med en føring til hjemmeholdet på 1-0 og en første halvleg, hvor hjemmeholdet havde været toneangivende, men med baggrund i de sidste 10 minutter var der bestemt også grundlag for optimisme hos gæsterne.

Hør udeholdets pausesnak her:

Meget tidligt i anden halvleg var det kun sort uheld, der hindrede en udligning. Julie Selde fra udeholdet løb frem med bolden, men i selve skudøjeblikket var Vida i hjemmeholdets mål løbet frem og blev ramt af bolden. Vist ikke nogen redning som sådan, men resultatet var jo det samme nemlig, at en scoring mod holdet blev undgået. Så var det jo ligegyldigt, om det var en redning eller ej.

Kort ind i anden halvleg startede spurgte vi træner Anders Langeland fra hjemmeholdet, om han i pausen havde fundet anledning til at ændre på noget:

- Egentlig ikke meget, vi skal fortsætte trykket, og så vil vi gerne have vores kanter lidt bedre med.

Se også: Kæmpede forgæves

Frem og tilbage
Efter omkring fem minutter fik udeholdet tilkendt et frispark lidt uden for modspillernes straffesparkfelt, som Caroline Bech sparkede. Det blev et hårdt, men måske ikke optimalt placeret skud som Vida i hjemmeholdets mål fik pareret, men desværre var der ikke lige nogen, der fulgte op.

Lidt senere fik Sofie Korup fra udeholdet med meget energi kæmpet sig fri i venstre side, men der var ikke fulgt medspillere helt frem, da hun lagde bolden ind mod midten.

Ingen tvivl om at udeholdet nu var kommet gevaldigt mere med i kampen, men hjemmeholdet havde da også et par muligheder. Efter et hjørnespark dumpede bolden ned for fødderne af Anne Hybholt meget tæt på mål, men der manglede lige lidt resoluthed fra hendes side.

Midt i halvleg var det så hjemmeholdet, der skulle sparke frispark fra en gunstig position. Josefine Jensen blev sat til at sparke. Det hårde skud kunne Andrea Bagger ikke holde, og som en høg var hjemmeholdets Helga Aabenhus over bolden og havde let ved at sende den i kassen til føring på 2-0.

Andrea Bagger havde flere fine redninger. Foto: Stig Hansen Andrea Bagger havde flere fine redninger. Foto: Stig Hansen
Se også: Afgjort fra pletten

Lukkede og slukkede
Det virkede som en kold dukkert på udeholdet, som med god grund havde følt, at de var kommet rigtig godt med i kampen. Var kampen ikke lukket nu med denne scoring, blev den definitivt med ca. 53 minutter spillet. Hjemmeholdets Anne Sophussen løb igennem lidt ude i venstresiden og med et behersket skud sendte hun bolden i mål til 3-0.

Ret meget mere blev det ikke til i kampen. Med en solid føring kunne hjemmeholdet sætte fartpiloten på cruise control den resterende tid.

På bundlinjen endte det således med en sejr til hjemmeholdet på 3-0 i en kamp, hvor hjemmeholdet klart var de fysisk stærkeste, viste sig mere effektive og vel også havde heldet med sig i et par potentielt afgørende situationer.

Men der skal bestemt også lyde rosende ord til udeholdet for at spille deres chance og have troen på sejr til meget langt hen i kampen og på den måde være med til at skabe en underholdende og såmænd også velspillet kamp.

De tre prisvindere. Foto: Stig Hansen De tre prisvindere. Foto: Stig Hansen  

Hos hjemmeholdet var det målmand Vida Langaard, der med flere gode redninger stod stærkest, men også de to frontløbere Anne Hybholt og Anne Sophussen var en kilde til evig uro hos modstanderne.

Hos udeholdet leverede Marie Juul en kæmpe arbejdsindsats. Det ene øjeblik huserede hun helt fremme på højrekanten, og det næste øjeblik var hun nede for at hjælpe i egen bagkæde. Caroline Bach og Julie Dissing hørte også til blandt holdets bærende kræfter.     

Vi fangede de to anførere efter kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Hals Skole - Gl. Hasseris Skole, 3-0

Prisvindere:

Fidusbamser:

Vida Langeland, Hals Skole
Marie Juul, Gl. Hasseris Skole

Fairplayhåndklæde:

Julie Selde, Gl. Hasseris Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold