TV: Lukkede giftige angribere ned

Keeperklasse: Kasper Henriksen stod et brag af en kamp

  • Kasper Henriksen var kampens bedste spiller med flere fremragende redninger. Foto: Preben Krøldrup
Kasper Henriksen var kampens bedste spiller med flere fremragende redninger. Foto: Preben Krøldrup
1/2
Næste »

I fjerde runde af Ekstra Bladet Skolefodbold skulle de to Aalborg skoler Gl. Hasseris og Klostermarkskolen møde hinanden i KFUM-PARKEN på denne blæsende og regnfulde efterårsdag.

Som flere af drengene også udtalte, kunne kampen også relateres til de klubber, de spiller i til daglig. Hjemmeholdet spillede nemlig i Aalborg KFUM, og udeholdet slog deres folder i Aalborg Freja.

Se kampfakta her.

Se også: Kæmpede forgæves

Tog det seriøst
Begge skoler var kommet rigtig godt fra start i sæsonens første kampe. Kendetegnende for deres præstationer var blandt andet, at de havde scoret mange mål og kun lukket ganske få ind i den modsatte ende.

Der var således store forventninger til såvel de giftige angribere som de defensive kræfter på de respektive hold. I den anledning havde vi derfor forsøgt på at finde ud af, om denne tendens kunne fortsætte.

Udeholdet måtte således kæmpe hårdt for at gå videre fra tredje runde, hvor de kun vandt med en enkelt pind over Frejlev Skole. Det havde William Glinvad en klar holdning til:

- Vi tog lidt for let på det i Frejlev-kampen og lukkede dem helt unødigt ind i kampen.

- Jeg kender flere af angriberne fra Gl. Hasseris, da jeg selv tidligere har gået i skole der.

- Som midterforsvarer er jeg god til at gribe ind i spillet og dermed rydde op, kunne den garderhøje William fortælle.

- Så har vi en tidligere atletikudøver på holdet, Magnus Shaw, der kan løbe fra alle og springe utrolig højt.

Hør fra den tidligere atletivudøver her:

Se også: TV: Afgjorde sagen før pausen

Vejret slog ikke holdene ud
Den altid hårdt kæmpende Oliver Møller fra hjemmeholdet havde også sit bud på, hvordan de kunne gå videre.

- Desværre har vi tre afbud, men det gør bare, at vi andre kæmper det mere.

- Vi er måske ikke så fysisk stærke, men vi kan løbe fra dem. Og så har vi også en målmand, der kan blive kampafgørende for os.

Vejrguderne havde desværre åbnet for sluserne, men det lod drengene sig ikke kyse af.

Fra første fløjt var der stor intensitet i nærkampene. Allerede inden for kampens første fem minutter viste atletikudøveren fra udeholdet Magnus Shaw, at det ikke var en tilfældighed, han udøvede sin sport inden for såvel 100 og 200 meters løb.

Hjemmeholdets Jacob Ejlertsen måtte således trække Magnus Shaw i trøjen, da han ganske enkelt ikke kunne følge med Magnus. Det gav en fortjent påtale fra kampens dommer til Jacob.   

Udeholdet spillede med høje bolde for at udnytte Magnus Shaws springstyrke. Foto: Preben Krøldrup Udeholdet spillede med høje bolde for at udnytte Magnus Shaws springstyrke. Foto: Preben Krøldrup
Se også: TV: Glemte at snøre sækken

Arbejdede sig ind i opgøret
I kampens første kvarter var det klart udeholdet, der sad på spillet. Der opstod dog mange tilfældigheder på den våde og glatte bane. Omkring 12. minut havde Frederik Michaelsen fra udeholdet blandt andet et glimrende hovedstød, der strøg lige over overliggeren.

Langsomt men sikkert arbejdede hjemmeholdet sig ind i kampen, hvor Oliver Møller arbejdede som en besat på såvel midtbanen som i angrebet. Det kom der flere gode muligheder ud af, som halvlegen skred frem. Det resulterede dog ikke i nogle scoringer.

I slutminutterne af første halvleg kombinerede hjemmeholdet sig igennem i højre side, hvor Jens Korsgaard spillede bolden i dybden til Oliver Møller, som atter måtte se sit skud suse lige forbi den ene opstander.

Den giftige angriber Mathias Sindberg nåede også at vise sine færdigheder efter en rigtig god dribletur, men keeper Kasper Henriksen fra hjemmeholdet havde spillet sig varm og greb rigtig godt ind i spillet, så første halvleg sluttede uden mål.

Drengene havde svære baneforhold. Foto: Preben Krøldrup Drengene havde svære baneforhold. Foto: Preben Krøldrup
Se også: TV: Ventede til anden halvleg

Var meget positiv
Pausesnakken hos udeholdet gik på, at holdets træner fokuserede på alt det positive.

- I har kæmpet rigtig godt. Det er uheldigt, at vi ikke har fået scoret endnu.

- Nu får vi medvind og dermed regnen i ryggen. Skyd udefra, så Magnus og Mathias kan løbe riposterne op

Hos hjemmeholdet var det som sædvanlig drengene, der i samarbejde med Mikkel (holdets træner) fokuserede på, hvordan de kunne sikre sig sejren.

- Kombiner jer igennem forsvaret ved nogle hurtige pasninger.

- Brug også gerne kanterne mere, vi har spillerne til det.

- Test så også gerne deres keeper udefra, det var vi ikke været gode nok til første halvleg.

Supporterne havde fundet en alternativ tribune grundet vejret. Foto: Preben Krøldrup  Supporterne havde fundet en alternativ tribune grundet vejret. Foto: Preben Krøldrup
Se også: TV: Keeperklasse betød alt

Voldsomt tempo
Anden halvleg lagde i vanlig stil ud i et højt tempo, hvor udeholdet atter kom bedst fra start. Det var især Mathias Sindbjerg, der viste rigtig god fodboldforståelse. Yderligere fik Mathias netop sendt Magnus Shaw af sted i dybden, men Magnus blev tacklet i allersidste øjeblik. Et fremragende angreb, der havde fortjent en bedre skæbne.

Jeppe Gundersen fra hjemmeholdet sendte et flot indlæg ind i feltet omkring 37. minut, som Jonas Isaksen hamrede lige over målet.

I 42. minut var det så i den modsatte ende af banen, kampens hidtil største chance opstod. William Skibsted spurtede fra sin markering og hamrede et projektil af sted mod målet. Keeper Kasper Henriksen løb ud mod angriberen og parerede skuddet på fremragende vis.

Efter den hektiske indledning på anden halvleg var set som om, at man kun ventede på, hvornår kampens første scoring ville komme. Kampen kunne således tippe ud til begge holds fordel.

Se også: Holdt tungen lige i munden

Så faldt målene
Det blev imidlertid hjemmeholdet, der bragte sig foran med 1-0 midt i anden halvleg. På et indlæg fra højre side viste Jonas Isaksen atter sin målnæse, da han behandlede indlægget rigtig flot og sendte dermed bolden ind i nettet uden chance for keeper Fredrik Østergaard. I øvrigt til stor jubel for alle supporterne, der nu var kommet frem deres skjulesteder som en følge af, at solen tittede igennem skyerne.

Mathias Sindbjerg fra udeholdet arbejdede hårdt for holdet. Omkring 50. minut steg han til vejrs og pandede et indlæg lige over den ene opstander.

Såvel Mathias Sindbjerg som Dennis Kumar fra udeholdet havde flere gode muligheder, som halvlegen skred frem. Alle blev dog afvist af hjemmeholdets keeper Kasper Henriksen.

Fem minutter før slutfløjtet var Jeppe Gundersen fra hjemmeholdet på det rette sted på det rette tidspunkt, da han scorede til 2-0.

Jeppe Gundersen fik scoret til 2-0 kort før sidste fløjt. Foto: Preben Krøldrup Jeppe Gundersen fik scoret til 2-0 kort før sidste fløjt. Foto: Preben Krøldrup  

Nu kastede gæsterne hele styrken frem i bestræbelserne på at komme tilbage i kampen. Atter var keeper Kasper Henriksen sit hold en rigtig god mand, da han afviste de mange forsøg.

I kampens overtid måtte Kasper dog overgive sig, da det endelig lykkedes for Mathias Sindbjerg at få bolden sparket det sidste stykke ind over stregen.

Kampens slutresultat blev således 2-1 til Gl. Hasseris Skole.

Begge hold havde stor ære af kampen på en dag, hvor keeper Kasper Henriksen fra Gl.Hasseris Skole klart blev kampens bedste spiller.   

KAMPFAKTA:

Resultat:

Gl. Hasseris Skole - Klostermarksskolen, 2-1

Prisvindere:

Fidusbamser:

Kasper Henriksen, Gl. Hasseris Skole
William Skibsted, Klostermarksskolen

Fairplayhåndklæde:

Kristian Bjørnager, Klostermarksskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold