TV: Presset i bund

Fight: Pludselig væltede målene ind imod slutningen

  • Udeholdet pressede på igennem hele kampen. Foto: Stig Hansen
Udeholdet pressede på igennem hele kampen. Foto: Stig Hansen

Aalborg Chang lagde bane til, da pigerne fra Vester Mariendal Skole tog imod gæsterne fra Løgstør Skole. For begge hold var det deres tredje kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold. Hjemmeholdet fra Vester Mariendal Skole havde i første kamp vundet beskedne 2-1 over Nibe Skole, og i deres anden kamp var det Svenstrup Skole, der blev besejret med 5-2.

Pigerne fra Løgstør Skole havde i første kamp vundet 5-1 over Farsø Skole, og i den seneste kamp havde de sendt Gistrup Skole ud af turneringen med en knusende sejr på 8-0.

Det skulle da også vises sig, at denne kamp blev en ganske underholdende og målrig affære.

Se kampfakta her.

Se også: Overtog banen

Havde høje forventninger
Før kampen spurgte vi målmand hos hjemmeholdet Lea Reinerstedt, hvordan hun så på kampen, der ventede forude:

- Jamen, jeg står egentlig med en rigtig god fornemmelse. Vi har klaret os godt hidtil, og forhåbentlig kan vi holde stilen i den her kamp.

Lea er normalt ikke målmand, men til denne kamp måtte hun trække trøjen med nummer et over hovedet, idet holdets normale målmand Sophie Nedergaard-Hansen sad udenfor med en brækket fod. Noget der dog ikke var sket ved at spille fodbold, men derimod skyldtes et uheldigt spring i en trampolin.

Udeholdets træner Peter Rasmussen var en anelse betænkelig forud for kampen:

- Vi har to af vore stamspillere skadet, og det kan ikke undgå at få indflydelse. Blandt andet har jeg været nødt til at tage et par spillere fra 7. klasse med.

Lea Reinerstedet leverede en stærk præstation i målet. Foto: Stig Hansen Lea Reinerstedet leverede en stærk præstation i målet. Foto: Stig Hansen
Se også: Regnede med en sejr

Hurtige mål
Kampens første scoring kom, inden der var spillet to minutter. Gæsternes Ida Carstensen modtog bolden helt ude på højre fløj, tog et par hurtige driblinger videre ned, inden hun trak lidt ind i banen. Fra en placering lidt uden for straffesparkfeltets yderste vinkel fik Ida flot afsluttet, og bolden skruede ind i hjemmeholdets mål ved den fjerneste stolpe bag en sagesløs Lea Reinerstedt.

Vi skulle ikke mere end yderligere syv minutter frem, inden gæsterne kunne udbygge deres scoring. Hjemmeholdet fik ikke bolden sparket væk, og i en ordentlig omgang klumpspil lige foran hjemmeholdets mål fik Anna Frandsen mellem venner og fjender bolden sparket i mål til føring på 2-0.

Hjemmeholdet fik dog fornyet gejst et par minutter senere, da Anne Mehlbye fyrede kanonen af lidt uden for udeholdets straffesparkfelt. Suhella Finsen i gæsternes mål havde hænderne på bolden, men den smuttede fra hende og fortsatte ind i målet til reducering til 2-1. Suhella var bestemt ikke tilfreds med sig selv i denne situation:

- Det var skidt, og jeg kan ikke engang undskylde det med, at skuddet var særlig hårdt, eller at bolden var våd.

Suhella var skuffet over målet til 2-1. Foto: Stig Hansen Suhella var skuffet over målet til 2-1. Foto: Stig Hansen
Se også: TV: Nat og dag

Sad på spillet
Det var første afslutning i kampen fra hjemmeholdets side, og de fik nu lidt mere spil, men kom sjældent ret langt frem på modspillernes banehalvdel, før angrebene løb ud i sandet.

Heller ikke udeholdet fik tilspillet sig større muligheder, og i det hele taget foregik langt det meste af spillet på banens midte. Enkelte afslutninger blev til, men åbne målchancer var der ikke tale om.

En første halvleg, hvor udeholdet var toneangivende og havde været det mest boldbesiddende hold.

Nogle få minutter inde i anden halvleg havde hjemmeholdet en helhjertet afslutning fra distancen, men det voldte ikke gæsternes målmand større problemer at afværge en udligning. Lidt senere havde udeholdet en mulighed af de større, da Maria Rasmussen og Anna Frandsen tæt på mål fik bolden sparket ind, men uheldigvis var den sparkende spiller i strafbar offside-position.

Maria Rasmussen havde lidt senere et rigtig flot fremløb i venstresiden, men blev i skudøjeblikket tacklet af en stærkt spillende Katrina Jensen i hjemmeholdets centerforsvar.

Se også: TV: Overraskende store klø

Holdt fortsat fast
Vi skulle frem til omkring 41 minutter spillet, før der for alvor skete noget. Et højt indlæg blev sendt ind foran hjemmeholdets mål, og en af pigerne i forsvaret satte hånden på bolden. Dommer Jann Nielsen dømte straffespark. Et straffespark, som med usvigelighed sikkerhed blev omsat til scoring af Maria Rasmussen og dermed føring til udeholdet på 3-1.

Se straffesparket her:

Træneren for Vester Mariendal var ikke helt tilfreds:

- Vi skal længere frem, vi skal have flere spillere over midten.

Hjemmeholdet fik fornyet håb med omkring 50 minutter spillet, da Victoria Andersen tog sagen i egen hånd. 10 meter inde på udeholdets banehalvdel modtog Victoria bolden. Med meget energi løb og tacklede hun sig igennem, og fra en position på kanten af straffesparkfeltet sendte hun flot kuglen i nettet til 3-2.

Se også: TV: Fortsatte vild stime

Målene væltede ind
Det skulle imidlertid ikke vare længe, før gæsterne svarede igen. Bolden blev fra venstresiden flot sparket ind foran mål, hvor Ida Carstensen i helt fri position ved bagerste stolpe havde let ved at sende bolden det sidste stykke i mål til føring på 4-2.

Var det ikke allerede op ad bakke for de gæve piger fra hjemmeholdet, så blev det i hvert fald tilfældet de følgende minutter.

Først var det Ida Carstensen, som løb alene igennem og kunne score til 5-2 og dermed kunne fuldende sit hattrick. Lidt senere var det Laura Petersen, der med vel nok kampens flotteste scoring kunne øge føringen til 6-2. Stående nogle meter uden for straffesparkfeltet sendte hun bolden i mål med et følt og behersket spark – rigtig flot.

Det skulle blive til yderligere en scoring til gæsterne. På et hjørnespark fik hjemmeholdets forsvar ikke clearet, og Marie Petersen havde let ved at sparke bolden i mål til det, der blev slutresultatet på 7-2 til Løgstør Skole.

Se også: TV: Anfører: Skolefodbold er helt specielt

Stærke præstationer
Et par minutter før sluttid havde hjemmeholdet et fremløb i venstresiden og fik afsluttet, men lidt heldigt ramte bolden en af pigerne fra udeholdet og røg til hjørnespark. Lidt synd for hjemmeholdet, da afslutningen bestemt kunne have fortjent en bedre skæbne.  

Nu endte det med en sikker og fortjent sejr til gæsterne fra Løgstør i en kamp, hvor hjemmeholdet de første 45 minutter hang rigtig godt på, og da også i denne periode flere gang bed modstanderne i hasen, men hvor pigerne fra Løgstør Skole så alligevel formåede at trække fra.

Hos hjemmeholdet havde den vikarierende målmand Lea Reinerstedt en travl dag i målet og leverede en aldeles flot indsats. I forsvaret var det specielt Katrine Jensen, der faldt i øjnene, og fremme på venstrekanten så vi Sabirin Elmi i en noget ensom rolle kæmpe godt for sagen.

De tre prisvindere. Foto: Stig Hansen De tre prisvindere. Foto: Stig Hansen  

Hos gæsterne fik Ida Carstensen med tre mål leveret en flot indsats, men også Anna Frandsen, Maria Rasmussen og Marie Petersen hørte til blandt holdets mere synlige.

Tak til spillerne på de to hold for en rigtig underholdende kamp, og held og lykke til pigerne fra Løgstør Skole i deres næste kamp imod vinderen af kampen imellem Sortebakkeskolen og Bavnebakkeskolen.

Vi fangede de to anførere efter kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Vester Mariendal Skole - Løgstør Skole, 2-7

Prisvindere:

Fidusbamser:

Lea Reinerstedt, Vester Mariendal Skole
Ida Carstensen, Løgstør Skole

Fairplayhåndklæde:

Louise Kristensen, Vester Mariendal Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold