TV: Tre mål i medvind

Stor fordel i vejret: Værterne havde fra startfløjtet bedre chancer på mål

  • Der blev kæmpet godt i begge ender. Dog kunne værterne fra Sæbygårdskolen slå deres gæster fra Klokkerholm Skole ud. Foto: Leif Mikkelsen
Der blev kæmpet godt i begge ender. Dog kunne værterne fra Sæbygårdskolen slå deres gæster fra Klokkerholm Skole ud. Foto: Leif Mikkelsen

Sæbygårdskolen kom til dette opgør med sejre over Hørby-Dybvad Skole med 9-1, 3-1 over Hjørring Private Realskole, 2-0 over Hedegårdsskolen og 9-2 over Privatskolen i Frederikshavn.

Klokkerholm Skole havde vundet 3-0 over Hjallerup Skole, 5-2 over Gandrup Skole, 2-0 over Vester Hassing Skole og endelig 6-5 over Aabybro Skole efter straffesparkskonkurrence.

Så drengene fra Sæbygårdskolen skulle i denne kamp i femte runde være på hjemmebane, da de skulle møde gæsterne fra Klokkerholm Skole.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Overraskende store klø

Kamp nummer 300
Til denne kamp skulle dommeren Per Christensen dømme sin kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold nummer 300.

Den aller første kamp dømte han i 1992 på Aalbæk Skole.

Per har bøger med alle sine kampe, og han kunne derfor fortælle om sit jubilæum.

Dommeren Per havde æren af at dømme sin kamp nummer 300 i Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Leif Mikkelsen Dommeren Per havde æren af at dømme sin kamp nummer 300 i Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Leif Mikkelsen
Se også: TV: Glemte at snøre sækken

Ulempe fra kampstart
Det var lidt synd, at de to dygtige hold skulle spille i så meget blæst. Blæsten var skyld i, at flere tilfældigheder opstod.

Udeholdet var et homogent hold. I denne kamp mødte de et hjemmehold, som spillede glimrende fodbold og havde mere fart i opspillet. Efter kampen konstaterede alle, at det var en fortjent sejr til værterne.

Gæsterne vandt lodtrækningen og valgte modvind i første halvleg.

Der skulle dog kun gå små tre minutter, før lynhurtige Rasmus Pedersen løb fra udeholdets forsvar og bragte sit hold foran 1-0.

Rasmus Pedersen fra Sæbygårdskolen scorede til 1-0. Foto: Leif Mikkelsen Rasmus Pedersen fra Sæbygårdskolen scorede til 1-0. Foto: Leif Mikkelsen
Se også: TV: Forhindrede stort nederlag

Medvinden gav pote
Gæsterne var dog ikke uden chancer i halvlegen. Lasse Johnsen havde et godt forsøg, som gik forbi målet.

Efter 17 minutter var det igen Rasmus Pedersen, som kom fri og scorede sikkert til 2-0. Efter chancer i begge ender blev det 3-0 til hjemmeholdet, da Tobias Lyngdahl scorede. Det var også noget, han havde lovet inden kampen.

I halvlegen sidste minutter havde Lasse Johnsen et hovedstød, der blev reddet på målstregen.

Drengene fra Klokkerholm Skole pressede også på foran modstandernes mål. Foto: Leif Mikkelsen Drengene fra Klokkerholm Skole pressede også på foran modstandernes mål. Foto: Leif Mikkelsen  

Hør Tobias fra Sæbygårdskolen love, at han vil score fra inden kampen her:

Se også: TV: Lagde grundlaget inden pausen

Velfortjent sejr
Efter pausen var det gæsterne, der skulle nyde gavn af medvinden. Det blev dog ikke til det ventede pres fra deres side.

Først efter 12 minutters spil af halvlegen måtte en af hjemmeholdets spillere modtage et gult kort og holde pause i ti minutter.

Det indledte til et godt pres mod værterne, som holdt kampen ud. Det lykkedes dog ikke at score, og dermed havde hjemmeholdet vundet 3-0 og er klar til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

De tre prisvindere Rasmus, Emil og Oliver. De spillede en flot kamp. Foto: Leif Mikkelsen De tre prisvindere Rasmus, Emil og Oliver. De spillede en flot kamp. Foto: Leif Mikkelsen  

Hør Lucas Pedersen fra Klokkerholm Skole fra inden kampen her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Sæbygårdskolen - Klokkerholm Skole, 3-0

 

Prisvindere:
Fidusbamse:

Rasmus Pedersen, Sæbygårdskolen

Emil Jensen, Klokkerholm Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Oliver Grønning, Klokkerholm Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold