Spirrevippen

Vardes sødeste smil: Lille Karoline Christensen var den store oplevelse i lokalbraget

11:49 - 10. okt. 2009 | Henrik Schou

Kun 153 centimeter er der fra græsset til toppen af hendes kønne ansigt, men hun er lynhurtig og dribler som på tv.

Den 15-årige højre kantspiller er det sikreste kort at spille, når Brorsonskolen blæser til angreb. To mål blev det også til i 4-2-sejren over naboskolen, Sct. Jacobi.

Men det var med blandede følelser, at sejren kom i hus. For mange af modstanderne er holdkammerater i Varde IF.

– Det er jo synd for dem, at de ikke gik videre, siger Karoline Christensen og fortsætter med et stort smil i de kønne, blå øjne.

– I aften til træning skal dem fra Sct. Jacobi pudse mine støvler.

Som nat og dag

Første og anden halvleg havde det til fælles, at spillet gled af sted mod samme mål. Det var som nat og dag for tilskuerne.

Brorson-pigerne sad suverænt på kampen fra start, og med 3-0-føring i pausen var den sag afgjort, mente tilskuerne. Men i anden halvleg kom udeholdet ud af startblokken. En opsang fra træner Torben Thomsen i pausen havde hjulpet

– I virker lamslåede over at møde dem, de er stadig bare mennesker, råbte han til holdet.

Det gav to mål og spænding tilbage i kampen, og Sct. Jacobi fik medvind i modvinden.

Hverdagens helte

Den stærke blæst er ikke et problem i Vestjylland, og det kunne være blevet til en udligning. Men et fælt målmandsdrop lukkede kampen, der altså gav en fortjent sejr til hjemmeholdet.

Ifølge Jakob Jensen fra Brorsonskolen giver kampene stor opmærksomhed til pigerne på skolen.

– De er sådan lidt helte i hverdagene. Det giver supergod stemning på skolen at deltage. Og vi sætter jo rekord for hver kamp, vi er aldrig kommet så langt før, siger den stolte træner.

Kun to kilometer skiller de to skoler fra hinanden. Så kampen måtte bare ikke tabes, var pigerne på begge hold enige om.

Der stod mere end næste runde på spil. Det handlede om håneretten i Varde.

– Dem vil vi bare ikke tabe til, de har jo også noget internt sammen alle pigerne, siger Brorson-træneren.

Og det sås tydeligt i kampen, hvor de flot spillende piger indimellem løb og pjattede med hinanden på tværs af trøjefarverne.

I en spændende kamp med pasninger på tværs af banen og dybdeløb i begge ender var Brorsons Helle Schmidt en nydelse at se på midtbanen. Anføreren var bindeleddet mellem de forskellige kæder på holdet. Foran kæresten Simon og resten af skolen var hun sit holds bedste.

De store ord

– På det andet hold har jeg en del veninder, men på banen står de bare i vejen, siger Helle og forklarer holdets nedgang efter pausen

– Vi var trætte, og så havde vi solen i øjnene.

Hendes træner tog for en vestjyde sjældent store ord i munden, da det så mest lyst ud:

– Der er da grobund for noget fornuftigt med det her hold.

Efter overstået efterårsferie er modstanderen Havrehedskolen