Tre seje tøser skilte sig ud i det Vestjyske
20:11 - 27. okt. 2009
|
Henning Knudsen
Super trioen fra Varde med en krammer efter kampen. Foto: Henning Knudsen
Frederikke Lynge, Helle Uhre Schimdt fra Vardes U 15 hold og så Karoline
Christensen fra Vardes U 18 hold var kampens helt store oplevelse. På
Brorsonskolens hold var de drivkraften, de fik det hele til at gå op i en
højere enhed.
Karoline Christensen sagde efter kampen om, at de blev nervøse for den
chokstart som Aulum pigerne fik
-Nej, vi ikke var kommet rigtig igang endnu. Så jeg troede på, at vi ville
komme tilbage i kampen, og vi ville nok også få vores muligheder foran mål,
sagde den lille Karoline og fortsatte
-Vi fik jo også pakket de to topscorere fra Aulum nemlig Camilla Armose og
Maria Mørk godt ind, så de ikke blev så farlige, det blev da også kun til et
mål fra deres fødder.
Hård kamp om pladsen
Aulum Byskole kom bedst ud til kampen, og der var ikke spillet mere end to
minutter før Aulums top scorer Camilla Armose slog til og bragte sit hold
foran 1-0. Så var det slut med det søde fra Brorsonskolens piger, de satte
sig tungt på kampen, så det var kun et spørgsmål om tid, hvornår de kunne få
dirket Aulums forsvar op.
Det skete efter 20 min spil da Rikke Bjerrum med et flot mål gjorde det til
1-1. Brorsonskolen satte et tungt pres på Aulum og det gav pote tre minutter
før pausen, da Frederikke Lynge bragte Brorson skolen foran 2-1 efter et
flot langskud.
l anden halvleg var første gang i denne turnering at Aulum pigerne var bagud,
da de altid har et kanon godt forsvar anført af Ann Bredvig og Sara
Kjærsgård. Men som Brorsonskolens lærer sagde til sine piger
-Skyd ude fra, deres målmand ikke er så stor og ikke så sikker på de bolde som
kommer oppe i luften.
Anden halvleg formede sig som første. Brorson skolens piger gav ikke Aulum
pigerne hverken plads eller tid til at få noget spil i gang. Anden halvleg
var ikke mere end seks minutter gammel, da Frederikke Lynge med sit andet
mål gjorde det til 3-1 til Brorson skolen. Bare tre minutter senere ville en
Aulum pige sparke bolden væk, men den ramte Helle Uhre Schmidt i ryggen og
røg i mål til 4-1
Brorsonskolen fik scoret et mål mere, inden det hele var forbi. Så Aulum måtte
køre hjem med en 5-1 nederlag til Brorson skolen. Men som Gert Madsen fra
Aulum sagde efter kampen så er det ingen skam at tabe til et bedre hold.
Aulum pigerne havde en målscore før kampen på 31-3, så det var lidt af en
bet at tabe 5-1.
Kampens helt store spiller var igen den lille spirrevip Frederikke Lynge fra
Brorsonskolen, som med to mål også fik fidusbamsen samt en godt kæmpende
Malene Graversen fra Aulum Byskole. Fair play prisen gik til Ida Mejdal fra
Aulum
Skrev historie
Pigerne kunne glæde sig over at de nu for første gang i skolens historie er
kommet i en kredsfinale.
På spørgemålet om hvor langt det kan række, svarede Helle Uhre Schimdt at nu
ville de glæde sig over at være i en kredsfinale. Men det helt store mål er
da at komme i Parken. Men som pigerne sagde, er der lang vej endnu
-Vi tager en kamp ad gangen, sagde de i kor.
Pigerne kunne efter kampen glæde sig sammen med resten af skolen over 5-1
sejren. Se hvem de skal møde her