And fra Vejen: Flot hovedstød og kanonmål af 12-årig
22:09 - 16. nov. 2011
|
Henrik Schou
Andreas Nourouzi tiljubles af holdet efter målet med panden efter 22 minutter. (Foto: Henrik Schou)

Lasse Sørensen ( i midten) jubler efter klassemålet til 2-0 efter 35 sekunder på banen. (Foto: Henrik Schou)
KOMMENTAR:
De grønne drenge i det sorte tøj er stærke igen i år. Ikke så stærke som
sidste år, selv om der er otte gengangere. Sidste sæson kneb det også med at
score, men defensiven er kanon. Den lidt italienske taktik bød på snævre
sejre, men det virker jo. Også mod Gråsten Skole, der dog bed flot fra sig
og fik spillet flot over forsvaret et par gange. De havde fortjent mindst et
mål. 3-2 havde passet bedre som resultat. Vejen-holdet er nødt til at bruge
vinteren på at træne angreb og afslutninger, de kan ikke satse på flere
drømmehug fra 12-årige Lasse.

And får belønningen fra den stolte kæreste Karoline. (Foto: Henrik Schou )

Alt for anonyme Andreas Kjær, der modtager bolden ofte. Sidste år tog han vendingen og turen mod mål, det skal han have frem igen. (Foto: Henrik Schou)

Carlsberg Sport og fodboldstøvler. (Foto: Henrik Schou)
VEJEN (Ekstra Bladet): Grønvangskolen tabte sidste år den værste af alle
kampe, da de i semifinalen snublede lige før Parken. Den oplevelse skal
hævnes, det fik Gråsten Skole at føle i kredsfinalen i Jylland Syd.
Hjemme i Vejen fik godt 500 tilskuere et brag af en herrefight, der bød på
chancer i begge ender. Flest til hjemmeholdet, de skød bare med løst krudt.
Først efter 22 minutter kom der hul på bylden, da Andreas Nourouzi viste
klassen.
– Jeg havde læst, hvor Rasmus ville lægge hjørnesparket, så jeg timede mit
indløb perfekt. Lige så jeg fik bolden i panden og satte den forbi
målmanden, forklarer Andreas, der kun kaldes ´And´ af sine kammerater.
Se
de mange billeder fra kampen
Otte gengangere
De to hold stod godt på banen, spillerne fik kun kort tid til at overveje
deres næste skridt. Grønvang sad på det meste, igen i år er deres defensiv
super stærk. Angrebet misser bare alt, alt for meget.
På den centrale midtbane ligger And og bryder meget af opspillet og får bolden
vendt den modsatte vej. Det er tydeligt at se, at spillerne kender hinandens
løbemønstre.
– Vi spiller jo sammen i Vejen SF, det er en klar fordel for os, siger han om
den stamme på otte spillere, som tabte semifinalen sidste år. Hvor And i
øvrigt scorede holdets eneste mål i 1-2 nederlaget til Hjørring Private
Realskole.
LÆS OGSÅ: Den
grønne side
Den lille hær
Navnebror Andreas Kjær hamrede kasser ind på stribe sidste år, det er blevet
til 11 i denne sæson. Mod Gråsten var han meget anonym og slet ikke giftig.
– Jeg gemmer det til foråret, det lover jeg, siger han med et stort smil og en
guldmedalje om halsen. Han peger i stedet på holdets lille maskot som dagens
positive glimt:
– Han er vores lille ´one man army, siger han om den blot 12-årige Lasse
Sørensen fra sjette klasse, der fem minutter før tid ved sin anden
boldberøring hamrede en kongekasse ind på et langskud fra 20 meter. Efter
sølle 35 sekunder på banen.
Mon ikke det giver en plads på holdet i forårets kvartfinale.
LÆS HISTORIEN I EKSTRA BLADET LØRDAG
LÆS OGSÅ: ZOOM:
Grønvang - Gråsten
Bliv fan på
Facebook