Persondata politik

Hørup fortsætter traditionen

Straffetid igen: For anden kamp i træk måtte Hørup ud i straffesparkskonkurrence

  • Trine må gå den tunge gang. Hørup har scoret. (Foto: Erik Kragh)
« Forrige
Trine må gå den tunge gang. Hørup har scoret. (Foto: Erik Kragh)
1 af 2
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Hørup skole har det åbenbart med at holde fast i traditionerne. For anden kamp i træk førte Hørup 2 – 0 ved pausen og også i denne kamp blev de indhentet til slutresultatet 2 – 2. Men heldigvis for Hørup fortsatte traditionen. De havde de bedste nerver i straffesparkskonkurrencen og vandt med 6 – 5.

LÆS OGSÅ: Redningskvinderne

- Vi tror nok, vi har vundet, når vi fører 2 – 0, udtaler Hørups angriber Emma Nissen og fortsætter:

- Så tager vi den lidt for meget med ro.

Emma indledte scoringen til 1 – 0 direkte på frispark. Og som i sidste kamp scorede hun også denne gang direkte på hjørnespark til pauseføringen på 2 – 0.

LÆS FAKTA OM KAMPEN HER

Kick 'n rush
- Jeg forlangte i pausen, at spillerne skulle sparke bolden op i angrebet i stedet for at spille bolden op – det engelske kick ’n rush, fortæller Rugkobbels træner Martin Bonde.

Det hjalp åbenbart. Kampen ændrede fuldstændig karakter og i løbet af 2. halvleg scorede Zarah Quast Andersen to gange. Hørup havde også chancer i 2. halvleg og i kampens sidste minut måske kampens største til at komme på 3 – 2.

LÆS OGSÅ: Drømmenes kamp

Udover Emma lyste forsvarskæmpen Frederikke W Strauss fra Hørup op med en fin indsats og glemmes skal det ikke, at Hørups Linette Hansen klarede to straffespark

- Jeg havde ikke set det komme, siger Hørups træner Karin S. Thorsted efter kampen.

- Jeg troede vi havde kampen i vores hule hånd. Respekt for Rugkobbels kampindsats.

- Dog synes jeg vi fik godt fat i kampen igen efter Rugkobbels udligning, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Håbet lever med hattrick

Vi kommer igen
- Vi kommer igen næste år, lovede spillerne fra Rugkobbel. På holdet i dag er der 7 fra 7. klasse.

En anden tradition forsatte Hørups piger. De er ofte sluttet som det bedste hold i Sønderjylland – og således også i år.

Vi slutter med en lille sjov, sandfærdig ting – måske en rekord? Emma Nissen har i år spillet 5 kampe – i 4 af dem er hun kåret som første målscorer. Hun mangler ikke støvleposer lige med det samme.

Bliv fan på Facebook

Læs også Skolefodbold

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik