Gav ikke op

Intenst spil: Begge hold kæmpede meget lige og helt til det sidste

  • Der var kamp om bolden fra begge hold, som leverede en flot indsats. Det blev dog til en lille sejr til Sdr. Bjert Centralskole Foto: Henry Graversen
Der var kamp om bolden fra begge hold, som leverede en flot indsats. Det blev dog til en lille sejr til Sdr. Bjert Centralskole Foto: Henry Graversen

Drengene fra Østerbyskolen skulle være værter, da de i dette opgør i fjerde runde skulle tage imod gæsterne fra Sdr. Bjert Centralskole.

Hjemmeholdet havde i deres seneste kamp vundet en snæver sejr på 1-0 mod Rødding Skole. De havde før den vundet 4-0 og 6-5. Udeholdet havde i deres seneste kamp spillet mod Egtved Skole, hvor de vandt 2-0. De havde i deres første kamp vundet 9-0.

Nu skulle de møde hinanden i denne runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. Kampen var på grund af meget regn flyttet Vejen Stadion, som havde en flot grønsvær, årstiden taget i betragtning.

Se kampfakta her.

Se også: Underholdning på højt plan

Lige start på kampen
På begge hold var der flere udskiftninger i forhold til de foregående kampe. Dette var blandt andet på grund af sygdom, skader og lejrskole. Derfor startede begge mandskaber en smule forsigtigt ud. Holdene så hinanden an i starten, men der var hele kampen igennem virkelig god fight og fint fodbold.

Der blev kæmpet om hver en bold af alle kræfter. For det var tydeligt at begge hold var meget opsatte på at komme videre. Dette sås i spillernes attituder, når de mistede en bold.

Kampens første scoring efter godt 17. minutter kom på et hovedstød fra værternes Thomas Eskesen. Det var efter et indlæg fra højre side, hvor de havde udsat gæsterne for et massivt pres. Angrebet blev fastholdt i lang tid, og der blev virkelig kæmpet om bolden.

Udeholdet svarede dog hurtigt igen. De fik udlignet i det 19. minut, da Jonas Siebenthal flot blev spillet fri midt for mål. Han svigtede ikke og scorede usvigeligt sikkert uden en chance for målmanden.

Hjemmeholdet havde i det 28. minut en stor chance for at komme foran, da Malte Karlsson blev spillet fri på højrekanten. Dog gik skuddet over mål.

I pausen blev der virkelig givet input til begge holds spillere fra trænerne. Det var mens kampens dommer sad og pustede ud i den ene spillerboks og forberedte sig til anden halvleg.

Østerbyskolens Emil måtte have hjælp, da han blev småskadet under kampen. Foto: Henry Graversen Østerbyskolens Emil måtte have hjælp, da han blev småskadet under kampen. Foto: Henry Graversen
Se også: Lille Magnus gjorde sit bedste

Kæmpede og kæmpede
Der blev virkelig kæmpet om bolden overalt på banen. Værternes anfører Emil Knudsen måtte i det 33. minut bide i græsset og have hjælp efter et par hårde tacklinger. Han kom dog på benene igen og kunne fuldføre kampen.

Det var spændende på banen, men pludselig blev alle folks fokus rettet ud ved siden af banen, da der kom en ambulance og to lægebiler kørende med fuld udrykning ind på stadion. Heldigvis var det falsk alarm på denne bane.

Kampen bølgede frem og tilbage, og hjemmeholdets Edin Mehic havde et godt hovedstød på overliggeren efter et indlæg fra højre side. Det var heldigt for udeholdet, at bolden sprang tilbage i favnen på målmanden.

I det 51. minut blev kampen så afgjort med en scoring til 2-1 til gæsterne. Det var da Bertram Jensen driblede sig igennem forsvaret og sikkert satte bolden i nettet ved modsatte stolpe.

Værterne satsede nu af alle kræfter og trak nogle af de store forsvarsspillere med frem. Men det lykkedes udeholdet at modstå presset og trække sig sejrrigt ud af en rigtig god og spændende fodboldkamp, som begge hold havde stor ære af.

Kampen endte dermed 2-1 til udeholdet, som er videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

De tre prisvindere Edin, Joakim og Søren spillede en flot kamp. Foto: Henry Graversen De tre prisvindere Edin, Joakim og Søren spillede en flot kamp. Foto: Henry Graversen  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Østerbyskolen - Sdr. Bjert Centralskole, 1-2

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Edin Mehic, Østerbyskolen

Søren Ravnsborg, Sdr. Bjert Centralskole

 

Fairplay-håndklæde:

Joakim Klockmann, Østerbyskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold