Jyllandsyd

Suveræne scoringer

Frisparksperler: Der var virkelig mange gode detaljer i dette opgør

  • Hjemmeholdets Thea Straarup i fremdrift. Foto: Poul Horsbøl
Hjemmeholdets Thea Straarup i fremdrift. Foto: Poul Horsbøl
1/2
Næste »

For første gang i mange år havde Vamdrup Skole tilmeldt sig Ekstra Bladet Skolefodbold. På en solbeskinnet formiddag spillede holdet sin første hjemmekamp mod Favrdalskolen fra Haderslev. Der var rigtig mange tilskuere til kampen.

Se kampfakta her.

Der var god opbakning til hjemmeholdet. Foto: Poul Horsbøl Der var god opbakning til hjemmeholdet. Foto: Poul Horsbøl
Se også: Sejr bød på krigsdans

Fremragende mål
De fik et brag af en fodboldkamp at se. Især i første halvleg var det spil på højt niveau.

Det blev ikke ringere af et par pragtmål. Et til hvert side og de var bestemt ikke hverdagskost. De to pragtscoringer lignede hinanden til forveksling.

Begge blev scoret på frispark fra ca. 30 meters afstand, og de var begge banket ind i nettaget – flot flot.

Se også: TV: Vendte spillet

Ville også prøve
Lidt senere i først halvleg kom der et lignende tilbud til udeholdet. Her tog holdets bedste spiller Maja Knudsen ansvar og hamrede bolden i mål.

- Når Vamdrup kunne score fra den afstand, skulle jeg selvfølgelig også forsøge. Det var en dejlig fornemmelse af se bolden i nettet, kom det beskedent fra skarpskytten.

Hjemmeholdet førte 2-1 ved pausen, men taktikken til anden halvleg var klar fra udeholdets trænere Maiken og Thomas.

- Vi har efter en lidt svag start spist os ind på dem, og vi er på rette vej, lød det fra trænerduoen. Men husk nu – ingen frispark i midten af banen. Det sparker de for godt til, lød det formanende fra trænerne.

Pausesnak hos udeholdet. Foto: Poul Horsbøl Pausesnak hos udeholdet. Foto: Poul Horsbøl
Se også: TV: Nyt tøj gav bonus

Troede på det
Hjemmeholdets bedste, forsvarskrumtappen Thea Straarup, var også klar i spyttet overfor holdkammeraterne, inden anden halvleg gik i gang.

- Vi skal tro på det, så klarer vi den.

Det gjorde de, og sejren blev endelig slået fast kort før slutfløjtet. Og formiddagen sluttede med kædedans fra de mange tilskuere.

Der var dømt kædedans efter sejren. Foto: Poul Horsbøl Der var dømt kædedans efter sejren. Foto: Poul Horsbøl  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Vamdrup Skole - Favrdalskolen, 3-1

Prisvindere:

Fidusbamser:

Thea Straarup, Vamdrup Skole
Maja Knudsen, Favrdalskolen

Fairplayhåndklæde:

Christine Søgaard, Favrdalskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold