TV: Sejren kom snigende

Et halvklaret frispark: Mads kunne sikkert sætte kuglen i nettet på opfølgningen

  • Det blev en snæver sejr til drengene fra Præstelundskolen, da Mads kunne sætte bolden i nettet på et frispark, der blev brændt i Grindsted Vestre Skoles mål. Foto: Jesper Egebæk
Det blev en snæver sejr til drengene fra Præstelundskolen, da Mads kunne sætte bolden i nettet på et frispark, der blev brændt i Grindsted Vestre Skoles mål. Foto: Jesper Egebæk

Drengene fra Præstelundskolen skulle på hjemmebane møde drengene fra Grindsted Vestre Skole i denne tredje runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værterne havde i deres første kamp vundet 5-1, hvorefter de i deres anden kamp slog BillundSkolen ud med 5-0. Gæsterne vandt en sikker sejr på 7-1 i deres første kamp. I deres anden og seneste kamp slog de Bredsten-Gadbjerg Skole ud med en 3-1-sejr.

De to dygtige hold kendte i forvejen hinanden, da mange af dem spiller i klub sammen til dagligt. Nu skulle de tørne sammen i, hvad der tegnede til et jævnbyrdigt opgør. Det kom hurtigt til at se anderledes ud.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Overlegent besøg

Bølgede frem og tilbage
Hjemmeholdet satte sig tungt på opgøret. De lod bolden gøre arbejdet. Deres modstandere havde ikke bolden i kontrol mange sekunder af gangen, før værterne pressede på igen.

Dog fik gæsterne forhindret hjemmeholdet i at komme på tavlen. Stillingen 0-0 holdt ved.

Efter 20 minutter kom kampens første store chance, da udeholdets målmand Mathias Larsen ramte bolden lidt for skævt. Det var lige hen til værternes angreb, hvor der straks blev afsluttet hårdt langs jorden, og her gjorde Mathias Larsen det godt med en fantastisk flot redning i målet.

I øjeblikket efter endte et hjørnespark til udeholdet med en kontra til hjemmeholdet. Den lynhurtige og arbejdsomme Jonas Munkholm tog turen og skød forbi keeperen. Det var lidt svært at se, om bolden var inde, men Rasmus Christensen fulgte op og sendte læderet i nettet med sit sjette mål i Ekstra Bladet Skolefodbold. En topscorer er vel på plads, når der er brug for ham.

Præstelundskolen pressede godt på mange gange under kampen. Foto: Jesper Egebæk Præstelundskolen pressede godt på mange gange under kampen. Foto: Jesper Egebæk
Se også: Dillon til forskel

Gode råd på bordet
I pausen talte værterne om, at kampen var under kontrol.

- Der skal spilles i dybe rum. Og så skal der mere tempo på med masser af bevægelse, lød det blandt andet fra holdlederen.

I gæsternes lejr blev der talt om, at førsteberøringerne skulle være bedre, så bolden ikke blev mistet hele tiden. Desuden skulle der dækkes mere fysisk op, og spillerne skulle tilbyde sig noget mere.

– Kom nu, der står kun 1-0, lød det fra træner Bjarke Meyer.

Som sagt, så gjort. I takt med at vejret bare blev dårligere og dårligere, så blev udeholdet mere og mere dominerende.

Der var to store chancer i første minut af anden halvleg. Kort efter trak Jakob Schröter et langskud afsted på forarbejde af Philip Kjær, der stak bolden direkte i kassen uden chance for modstandernes keeper Lukas Arvad.

Opgøret var for alvor levende. Det var tydeligt, at hjemmeholdet slet ikke brød sig om gæsternes mere aggressive stil efter pausen. Alligevel kom kampens næste store chance til værterne, hvor afslutningen havnede i sidenettet.

Hør Grindsted Vestre Skoles pausesnak her:

 
Se også: TV: Velfortjent sejr

Ærgrede sig
Alle måtte forberede sig på en straffesparkskonkurrence, da værterne i kampens absolut sidste minut fik frispark uden for feltet.

Frisparket blev banket afsted. Mathias Larsen i gæsternes mål halvklarede bolden, som faldt ned foran hjemmeholdets Mads Koch, der let sendte kuglen i nettet og blev matchvinder.

Det var tungt for udeholdet, der var kommet glimrende tilbage i kampen efter pausen.

- Vi var nok lidt for ukoncentrerede fra kampstart, og det blev straffet, sagde fidusbamsevinder Philip Kjær, der spillede en stor kamp og var meget dominerende i anden halvleg.

- Efter pausen gav vi dem tæt kamp lige til stregen. Vi var gode i nærkampene, og jeg synes, at vi leverede en rigtig flot indsats, afsluttede profilen.

Se Præstelundskolens afgørende mål her:

Der blev gået til den i nærkampene. Foto: Jesper Egebæk Der blev gået til den i nærkampene. Foto: Jesper Egebæk
Se også: Kørte modstanderen over

Var meget glad for sejren
- Vi spillede bolden godt rundt fra start. Vi kan lide at spille sådan, pointerende fidusbamsevinderen hos hjemmeholdet Mikkel Kristensen efter kampen.

- Vi skabte mange chancer, og vi havde godt styr på kampen før pausen. Men efter kampen kom de rigtig godt igen. De sad tæt på os efter pausen. Det kunne vi ikke lide. Vi fik dog fightet os godt tilbage og vandt, sagde han.

- Jeg glæder mig til næste runde. Vi kan gøre det endnu bedre, og vi vil gøre vores bedste i de næste kampe, sluttede Mikkel Kristensen fra sejrherrene.

Fidusbamsevinderne Philip i hvidt og Mikkel i blåt. Foto: Jesper Egebæk Fidusbamsevinderne Philip i hvidt og Mikkel i blåt. Foto: Jesper Egebæk  

KAMPFAKTA:

Resultat:

Præstelundskolen - Grindsted Vestre Skole, 2-1

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Mikkel, Præstelundskolen

Philip Kjær, Grindsted Vestre Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Sebastian Ionica, Grindsted Vestre Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold