Nyheder

Klippen Clifford som en dige i forsvaret

Stærk anfører: Josefine Clifford lukkede fuldstændig af i bagkæden i finalerne

  • Stjernevejskolens fans støttede godt om både pigerne og drengene. Foto: Anders Brohus
Stjernevejskolens fans støttede godt om både pigerne og drengene. Foto: Anders Brohus

I disse tider med klimaforandringer tales der så meget om at bygge diger for at holde vandet væk fra husene. Måske skal ingeniørerne bare studere, hvad Stjernevejskolens bagerste krumtap gør. Intet slipper forbi den gæve jyde, der bare står i vejen for ALT. Igen i finalen spillede hun en fremragende kamp og var som anfører et af vindernes bedste kort.

- Vi var helt klart det bedste hold. Resultatet tæller jo for sig selv, lyder det med endnu et smil fra den stolte kaptajn.

Konstant er både hende selv og munden i bevægelse. Placeringen er i top, og alle kan høre hendes ordrer. Det giver 'Stjernerne' en dejlig ro bagude, så de hurtige folk oppe foran kan føre bolden mod mål. Imens klarer Clifford ærterne i forsvaret.

- Jeg stod godt nede i forsvaret og guidede de andre godt. Selv er jeg helt kompromisløs bagude, og vi holder jo også nullet. Så er det en god dag for mig.

Det brede smil var ikke til at tage fejl af.

- Det her er bare helt fantastisk. De var det bedste hold, vi har mødt. Men vi er de fortjente vindere, det er stensikkert.

Læs også

Læs også Skolefodbold