Opgøret i Roskilde mellem Himmelev Skole og Nyrupskolen endte med en sejr på
3-2 til Nyrupskolen
19:56 - 05. nov. 2009
|
Morten Michelsen
Igen, igen kan Nyrupskolen kalde sig for kredsvindere, men det holdt hårdt mod dygtige Himmelev. Foto: Henrik Schou

Kampens klart bedste spiller endnu en gang Janice Jakobsen på blot 12 år. En bekymret far ser til i baggrunden. Foto: Henrik Schou
- Har booket finaledagen i kalenderen 21:11, 13 apr
- Himmelrykte 18:52, 07 nov
- Dem skal du holde øje med torsdag22:11, 04 nov
- 780 mål er scoret af de bedste hold 20:37, 01 nov
- Hold øje med mig 20:20, 30 sep
- Himmelevs heltinde21:29, 31 okt
- Tornadoen fra Himmelev08:02, 30 okt
- Spænding til det sidste for rekordskolen21:14, 27 okt
- Lokalopgør i Kalundborg 15:59, 11 okt
- Kaffe og trøstekage11:30, 05 okt
- Rekordmageren på spil igen 21:41, 29 aug
- Kredssemifinalen mellem Himmelev Skole - Herstedøster Skole13:37, 04 mar

Stine Bøggild jubler efter målet til 1-0. Foto: Henrik Schou

Det er alvor, det her. Erik Elmelund med klar besked til sine piger. Foto: Henrik Schou

Sølvvinderne kommer igen næste år, de har stadig hele holdet til den tid. Foto: Henrik Schou

Foto: Line Falk, Laura Berggren, Stine Bøggild, og så selvfølgelig Erik Elmelund.Erik Elmelund, der efterhånden har været i Parken med mange hold fra
Nyrupskolen i Kalundborg, er kendt af de fleste der gennem årene har været i
berøring med Ekstrabladets Skoleforboldturnering. Men han er dog ikke den
eneste veteran fra Nyrupskolen. For tre af hans piger - Line, Laura og
Stine - var kredsfinalekampen mod Himmelev Skoles piger, deres kamp nummer
25. Foto: Morten Michelsen
Det råkolde vejr fik absolut ingen indflydelse, da pigernes kredsfinale i
Sjælland Midt blev spillet på Himmelev Skoles bane i Roskilde. Forud for
kampen mødte begge holdene op med en imponerende målscore på 35-1 og 35-3.
Altså hold der begge evnede at score mål, men også hold med stærke forsvar.
Kamp fra start
Kampen igennem var præget af meget stor jævnbyrdighed. Fra starten masser af
flot fodbold, hvor det hurtigt stod klart, at begge hold havde velspillende
forsvar. Nyrupskolens Stine Bøggild, der af holdets træner Erik Elmelund var
udset som holdets skarpretter, rev sig et par gange fri, men med skud forbi
Himmelevs mål.
Først i det 27. minut lykkedes det for Stine at bringe sit hold foran med et
flot mål. Blot et par minutter senere var det Nanna Neumann, der i et flot
løb fra venstrekanten sikkert passerede Signe Munk i Himmelevs mål. Et
halvlegsresultat, der ikke helt afspejlede jævnbyrdigheden.
Himmelev kæmpede videre
Med et meget ungt hold, hvor kun en enkelt går i 9. klasse, kunne man nu
forestille sig, at Himmelev ville slå op i banen og spille på bedst muligt
resultat. Det var ikke den besked fra holdets træner Tannie Bang, de gik ud
til 2. halvleg med.
Tværtimod blev tempoet skruet op, og fra starten af halvlegen var Himmelev
faktisk spilstyrende. Men Himmelevs bedste kort, blot 12 årige Janice
Jakobsen med 17 mål i tidligere kampe, blev holdt i meget kort snor efter
ordre fra Nyrups Erik Elmelund. Først efter 42 minutter lykkedes det Janice
direkte på frispark udenfor feltet at sætte bolden i krydset. Allerede otte
minutter senere faldt det udlignende mål fra Janice.
Afgørelsen
Med små ti minutter tilbage var forventningerne på sidelinien nok, at kampen
skulle afgøres på straffespark. Men Nyrupskolens piger ville det anderledes.
Tempoet blev sat op, og det kom i løbet af de næste minutter til flere gode
målchancer. Et af disse en friløber mod mål, der blev flot afværget af
Himmelevs Karina Podbielski. Men med blot et minut tilbage af kampen gav
Nyrupskolens pres bonus, da Celina Sand satte sidste fod på et flot angreb
til slutresultatet 2-3 i Nyrupskolens favør.
Hermed blev det altså de rutinerede 9. klassepiger, hvoraf tre havde 25 kamps
jubilæum, der går videre til finalerunden. Mens de mindst et år yngre piger
fra Himmelev kan begynde at glæde sig til næste års turnering.
Fudusbamser til: Ireen Kooij, Himmelev og Michelle Bech, Nyrup. Fair play:
Karina Podbielski, Himmelev.