Persondata politik

Klasseforskel i lokalopgør

Pigespillere fra Skolen på Fjorden var klasser bedre end Bobjergholdet

  • Der var ofte fare på færde i Bobjergskolens straffesparkfelt . (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Der var ofte fare på færde i Bobjergskolens straffesparkfelt . (Foto: Bjarne Friis Jensen)
1 af 1

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Lokalopgøret i pigerækken mellem Bobjergskolen og Skolen på Fjorden blev en noget ensidig forestilling med Fjordens spillere i den førende rolle.

Især i første halvleg var det kattens leg med musen, og med på tre mål af Maria Thomsen og et af Patricia Jensen Pedersen samt et perlemål af Tanja Hartman førte Fårevejlepigerne komfortabelt 5-0 ved pausen.

LÆS OGSÅ: Røde pom pom'er i Osted

Pustede til selvtilliden
Asnæsholdets glimrende træner John Flink pustede dog masser af selvtillid i sine spillerne med gode råd i pausen og kontruktive tilråd gennem hele kampen: ”

'Vi er rimelig overspillet, men lad nu være med at tænke på, at vi er langt bagud, men bliv ved med at fighte hele kampen. Få nu en god oplevelse ud af det', sagde han til sine piger.

Det havde en af kampens mindste spillere, Nadia Bech, forstået, så hendes bemærkning til anden halvleg var:

'Vi skubber bare igen'.

Og skubbede og løb gjorde hun i en sådan grad, at hun bogstavelig talt tabte vejret, og hun kunne med en lille smule held have scoret et par gange i anden halvleg.

LÆS OGSÅ: Lokalrivaler kæmpede om græsset

Vellykket taktik
Taktikken lykkedes åbenbart for Asnæs-pigerne for godt anført af bamsevinderen, Embla Borges og fairplay-vinderen Cecilie Hansen kæmpede holdet sig til 1-1 i anden halvleg på mål af Michala Jørgensen (Skolen på Fjorden) og Katharina Jæger (Bobjergskolen).

Det skal dog bemærkes, at der ofte var fare på færde i Bobjergskolens straffesparkfeldt (se billede), og at Fårevejlepigernes sejr var helt fortjent. Skolen på Fjordens Michelle Alber fik holdets fidusbamse i skarp konkurrence med tre-fire andre spillere.

Skolen på Fjordens sejr var dog aldrig i fare, så holdet er nu klar til næste runde mod enten Skolen på Herredsåsen eller Svebølle Skole. Så får Fårevejlepigerne helt sikkert mere modstand.

Skolen på Fjordens Michelle Alber fik holdets fidusbamse i skarp konkurrence med tre-fire andre spillere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik