Fodbold er ikke retfærdigt

Hård skæbne: Spilovertag er ikke altid nok til sejr

  • Udeholdet sad i den grad på spillet - særligt efter pausen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Udeholdet sad i den grad på spillet - særligt efter pausen. Foto: Stig Sinius Nielsen
1/9
Næste »

- Øv, det var uretfærdigt, lød det fra de skuffede piger fra Herstedvester Skole, da de tabte den første kamp på Brøndbyøster Skole. Set ud fra overtag i spil og chancer havde Herstedvester Skole vel også fortjent at vinde. Men der er som bekendt ikke altid retfærdighed til i fodbold.

Hjemmeholdet kom til kampen med en 7-2 sejr i bagagen, mens gæsterne havde vundet 3-0 i deres første kamp.

Se kampfakta her.

Kamp om bolden. Foto: Stig Sinius Nielsen Kamp om bolden. Foto: Stig Sinius Nielsen
Se også: Det bedste hold videre

Hurtigt mål
I begyndelsen af kampen var der stor jævnbyrdighed med meget nervøst spil fra begge sider. Det var dog hjemmeholdet, der fik først styr på nerverne. I syvende minut kunne Millie Svansesø så bringe hjemmeholdet foran 1-0.

Langsomt fik gæsterne styr på deres forsvar med Amina Munir og Aleyna Koca på midten samt Amina Bouabdallati og Nicole Mardones-Andersen ude på kanterne. Fremme fik anfører Alma Kotschwara lavet flere flotte indlæg til Esra Gür og Ida Hansen, selvom hun konstant blev dækket op af hjemmeholdets lille Sama Mirlashari.

Når udeholdet endelig fik skud indenfor målrammen, stod hjemmeholdets keeper Rebecca Kristensen en stor halvleg.

Når man ikke får noget ud af anstrengelserne, sker det ofte, at modstanderen får omstillinger. Det gjorde hjemmeholdet også. I 29. minut fik udeholdets forsvar ikke clearet et angreb fra udeholdet. I klumpspillet fik Millie Svansesø scoret sit andet mål til pausestillingen 2-0.

Hvor er bolden? Foto: Stig Sinius Nielsen Hvor er bolden? Foto: Stig Sinius Nielsen
Se også: TV: Rutinen slog de uerfarne

Væltede i chancer
I anden halvleg byttede udeholdet lidt rundt på rollerne.

Alma Kotschwara skiftede over til venstre fløj og fik rigtig godt styr på gæsternes angreb. De vadede nu i mange chancer samtidig med, at hjemmeholdets midterforsvar blev mere trætte. Men det gav også bolde reddet af overligger og stolperne, bolde reddet af befriende fødder på mållinien, og man trak midtbanen med frem med Maja Nielsen og Sofia Kristensen. De havde også store chancer, men ind ville bolden ikke.

Fuld fart frem. Foto: Stig Sinius Nielsen Fuld fart frem. Foto: Stig Sinius Nielsen
Se også: Fik opfyldt deres ønske

Holdt nullet
Samtidig kæmpede hjemmeholdets forsvar indædt til det sidste med Isabel Hansen, Camilla Lisdorf, Natascha Larsen og Aylih Salman helt bagude. Da hjemmeholdet ellers kun producerede to alvorlige chancer i anden halvleg, som udeholdets Aza Che klarede i fin stil, så sluttede kampen 2-0 til Brøndbyøster Skole over Herstedvester Skole.

Pigerne fra Brøndbyøster skal i næste kamp op imod Fløng Skole.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Brøndbyøster Skole - Herstedvester Skole, 2-0

Prisvindere:

Fidusbamser:

Millie Svanesø, Brøndbyøster Skole
Maja Nielsen, Herstedvester Skole

Fairplayhåndklæde:

Aza Che, Herstedvester Skole

Læs også

Læs også Skolefodbold