Undgik kronragning med aflevering

Uselvisk: Anton Madsen havde vist regnet den ud

  • Anton Madsen (th.) spillede Simon Zebis (tv.) fri, så han slap for at lade sig kronrage. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Anton Madsen (th.) spillede Simon Zebis (tv.) fri, så han slap for at lade sig kronrage. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Både drengeholdet fra Vallekilde-Hørve Friskole og fra Grundtvigsskolen søgte revanche.

Hjemmeholdet skulle søge at hævne pigernes nederlag, og udeholdet havde revanche til gode fra sidste sæson, hvor Vallekilde-drengene med et stærkt begrænset udvalg af spillere nåede fem runder ind i turneringen.

Se kampfakta her.

I regn og slud rykker fodboldmødre ud. Foto: Jens Jørgen Jørgensen I regn og slud rykker fodboldmødre ud. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Se også: Keeper nettede fem gange

Sad på spillet
Kampen var ikke ret gammel, før man kunne se, at hjemmeholdet nok ikke ville nå så langt i år. Allerede efter to minutter gjorde Simon Zebis det til 1-0 til udeholdet. Efter otte minutter øgede han til 2-0.

Hjemmeholdet forsøgte at kæmpe sig tilbage i kampen - anført først og fremmest af forsvarsspilleren Frederik Specht. Han havde også sit holds bedste tilbud efter 19 minutter, men måtte se sit forsøg klaret med en fodparade af udeholdets målmand Nikolaj Korsbæk.

Udeholdet nåede også at brænde et straffespark, som hjemmeholdets målvogter Jalte Eschricht klarede, inden Johan Ingemann kort før pausen gjorde det til 3-0 på et godt hovedstød efter hjørnespark.

Stor chance. Foto: Jens Jørgen Jørgensen Stor chance. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Se også: Enligt mål var afgørende

Lukkede og slukkede
Efter pausen fortsatte udeholdets dominans, men hjemmeholdet forsvarede sig godt med Frederik Specht, Baldur Pratt og Magnus Mølsmark i spidsen, ligesom Jalte i målet tog godt fra.

Men efterhånden kunne de ikke modstå presset, og de sidste 10 minutter øgede udeholdet med fire mål, flere spillet flot igennem, til en samlet sejr på 7-0.

Et af udeholdets mål efter fint opspil havde som baggrund, at Anton Madsen havde lovet at lade sig kronrage, hvis han kom på scoringslisten. Da han blev spillet totalt fri til en scoring, valgte han i stedet 'uselvisk' at spille Simon Zebis, der kunne score sit tredje mål.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Vallekilde-Hørve Friskole - Grundtvigsskolen, 0-7

Prisvindere:

Fidusbamser:

Frederik Specht, Vallekilde-Hørve Friskole
Simon Zebis, Grundtvigsskolen

Fairplayhåndklæde:

Magnus, Vallekilde-Hørve Friskole

Læs også

Læs også Skolefodbold