Favorittens fald: Pigerne fra Dagmar tog en flot 2-0-sejr på udebane i Nærum
20:33 - 12. apr. 2012 | Jørgen Jakobi

Sofie Qvist (i grøn) nåede ikke helt op på det niveau, hun viste i efteråret. (Foto: Henrik Schou)

Glæde efter Alberthes mål. (Foto: Henrik Schou)

Dronning Dagmar har netop nettet. (Foto: Henrik Schou)

Kolde Carlsberg Sport efter kampen. (Foto: Henrik Schou)

Trætheden meldte sig i benene. (Foto: Henrik Schou)

Den fik alt, hvad den kunne trække. Ringsted-pigerne var klar til kamp! (Foto: Henrik Schou)
Den første pigekvartfinale i Østdanmark stod mellem forhåndsfavoritterne fra Nærum Skole og Dagmarskolen fra Ringsted. Nærum-tøserne lagde græs til mødet.
Kølig coach
Rollen som underdog tog Dagmarskolens coach Sisse ganske roligt.
- Vi er helt klar og går efter sejren. Intet mindre kan gøre det, påpegede hun.
- Vi har trænet godt og grundigt i fire uger op til kampen.Så ja - vi er klar.
Hvor fik hun dog ret. De var så klar, som de kunne blive.
LÆS OGSÅ: Alberthe scorede som hun plejer
Da de obligatoriske kampråb havde lydt fra Ringsted-pigerne og kampen gik i gang, kørte Dagmarskolen stille og roligt henover hjemmeholdet.
Bedst på dagen
Alle nærkampe blev vundet, og spillet flød i flotte kombinationer.
Nærum-spillerne havde kun til opgave at forsvare sig mod den tornado, der
blæste mod dem.
Se de mange billeder fra kampen
Efter fem minutter sendte en yderst velspillende og dynamisk Camilla Risager sin første advarsel afsted mod Nærum-målet - et godt langskud.
Minuttet etfer kom anden adsvarsel fra hende - et flot hovedstød. Det kunne ikke blive ved med at gå godt for Nærum, og det gjorde det heller ikke. I det 12. minut kom tredje advarsel fra Camilla. Hun sendte en lækker frispilning frem til Alberthe Sallberg, som derefter gjorde som hun plejer - satte bolden i kassen. Hun er sikkerheden selv foran mål. 1-0 og en fuld fortjent føring til udeholdet fra Dagmarkolen.
Mere offensiv rolle
Dagmarskolen havde mod Nærum valgt at rykke anfører Camilla lidt længere frem
på banen end sædvanligt. Dermed blev ansvaret i forsvaret til dels overtaget
af Sabrina Elmhoff, og det gjorde hun så godt, at hun fik fidusbamsen for
Dagmarskolen. Stor, stor præstation af hende.
LÆS OGSÅ: Sabrinas første bamse
Camilla påtog sig den mere fremadrettede rolle med stor fornøjelse og i et sandt arbejdsraseri. Hun tacklede, afleverede og spillede sig igennem i en fornem første halvleg fra hendes side.Ved siden af sig havde hun den elegante tekniker Natascha Wollesen, som også voldte Nærum-forsvaret store problemer
Det lignede en sikker Dagmar-sejr, men pausestillingen var 0-1, så kampen var stadig åben. Alt kunne ske, men Nærum skulle op i gear, hvis de ville i semifinalen.
Opsang i pausen
- Kom nu ind i kampen, piger!
Sådan lød det fra Nærums træner i pausen.
- Ok... de har været bedre end os i første halvleg, men vi har stadig en halvleg tilbage. Vi kan gøre det her meget bedre. Vi må satse noget mere, fortsatte han.
- Vi skal vinde for Freja, sluttede han. Holdets Freja Skov Thesbjerg Mehlsen var nemlig syg og lå hjemme i sengen og krydsede fingre for holdet.
LÆS OGSÅ: Dagmar-tøser i semifinalen
Peptalken virkede, og Nærum-pigerne fik meget bedre fat i anden halvleg. Her viste holdets store profil, Sofie Qvist, gang på gang prøvelser på sit store potentiale. Hun blev også rykket længere frem, og pludselig kom der meget mere bid i Nærums opspil.
Der blev tacklet igennem fra begge sider, og det kostede kræfter. Spillerne faldt om på stribe med kramper, og værst gik det ud over Camilla Risbjerg. Hun måtte betale prisen for sin store arbejdsindsats. Hun humpede ud med store smerter i sine forkrampede ben.
Fik blod på tanden
Den chance tog Nærum imod. De overtog spillet, og flot styret af Sofie Qvist
tvang de Dagmarskolen i defensiven, men de store chancer udeblev.
Dagmarskolen satte så Camilla på banen igen, og Nærum blev atter tvunget tilbage.
To minutter før tid lykkedes det så Camilla at overliste en ellers fremragende målkvinde-vikar i Nærum målet - Maria Lillebæk. Maria måtte overtage tjansen, da førstekeeperen Victoria var på ferie i USA.
LÆS OGSÅ: Marias hårde tjans som ferieafløser
Derefter ebbede kampen ud, så det blev til en yderst fortjent 2-0-sejr til Dagmarskolen, der nu kan se frem til en spændende semifinale på næste tordag.
Efter kampen talte Ekstra Bladet med en yderst fåmælt og trist Sofie Qvist, der slet ikke kunne forstå, hvad der gik galt for holdet i dag.
- Vi kunne slet ikke finde hinanden .Pasningsspillet fungerede overhovedet ikke. Vi kunne og ville for lidt i dag.
- Jeg er meget skuffet over, at drømmen om Parken nu er slut ,sluttede en tårevædet Sofie Qvist.
Hun og de andre Nærum-piger kan dog se tilbage på en flot turnering fra dem. De moste modstanden i efteråret.
|
Ny turnering: Tilmeldingen åben 16:13, 29. apr |
|
TV: Genoplev finalerne 14:43, 29. apr |
|
Skal vi spille 7-mands? 22:30, 27. apr |
|
Tak for i år 10:00, 27. apr |
|
TV: Den særlige kamp på NRGi Park 09:30, 27. apr |
|
Finalerne minut for minut 09:00, 27. apr |
|
Dribletur gav to priser 23:30, 26. apr |
|
Strandens livredder 22:54, 26. apr |
|
Forrygende fighter 22:53, 26. apr |
|
God stil 22:46, 26. apr |
|
SKRIGETS BY 22:39, 26. apr |
|
Hvor er du, min Theodor? 22:35, 26. apr |
|
Høj fodbold-sol over Aarhus! 21:00, 26. apr |
|
TV: 100 børn vandt over kvindelandsholdet 19:30, 26. apr |
|
Sådan gik finalerne i Aarhus 23:45, 25. apr |
|
De vandt priserne 20:00, 25. apr |
|
Mestre sat på plads i drengefinalen 16:50, 25. apr |
|
Scorede trods sygdom 15:26, 25. apr |
|
Ajla knoklede sig til fighterprisen 15:09, 25. apr |
|
Tørret af Tørring 15:08, 25. apr |
|
Diellëza manglede bare et mål 14:53, 25. apr |
|
Et brag af en pigefinale 14:18, 25. apr |
|
Oplevelser for livet 10:05, 25. apr |
|
Vælt så Aarhus! 09:04, 25. apr |
|
TV: Se profilerne interviewe hinanden 08:50, 25. apr |
|
TV: Red Barnet vs. 100 børn i dag 08:30, 25. apr |
|
Sådan ender finalerne 22:47, 24. apr |
|
Teknikeren 21:23, 24. apr |
|
Hemmingsen III 21:22, 24. apr |
|
Styrmanden 21:22, 24. apr |
![]()
| Ajax forlænger med succestræneren Frank de Boer |
| Ny kanin i Morten Olsens landsholdshat |
| AGF-træner siger op |
