Fredrik køber sig til redninger

Kvartfinale: Ellemarkskolens målmand Fredrik Larsen fik sin tredje triumf i straffe

  • Bunke på Fredrik. Han er vigtig for Ellemark. (Foto: Henrik Schou)
« Forrige
Bunke på Fredrik. Han er vigtig for Ellemark. (Foto: Henrik Schou)
1 af 2
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

- Vi skal bare i straffespark, så klarer Fredrik den.

Sådan tænker de fleste spillere på Ellemarkskolen, når de spiller kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold.

LÆS OGSÅ: Flotte langskudsmål i Ålsgårde

I kvartfinalen mod Hellebækskolen fra Ålsgårde ved Helsingør reddede Køge-målmanden for tredje gang i turneringen sit hold i den barske konkurrence fra 11-meter-pletten.

Se de mange billeder fra kampen

Gjorde rent bord
Alle tre spark fra Hellebækskolen blev reddet.

– Det er sku meget fedt. Jeg frygtede lidt, at vi ville tabe, sagde Fredrik Larsen lige efter sin sidste redning.

Ellemarkskolen var nemlig bagud to gange i kampen, men hver gang udlignede Ishak Berk.

– Da vi skulle ud i straffe, vidste jeg, at vi havde dem. Vi har vundet på straffespark både i anden og sjette runde.

LÆS OGSÅ: Mestre i at tabe på straffespark

– Det er helt sindssygt. Ja. Nærmest uvirkeligt at være på det her hold. Alle roser os, og vi bliver klappet ind i timerne, når vi kommer tilbage til skolen efter en sejr, sagde Køge-målmanden, der har sin helt egen formel, når det gælder den umenneskelige straffesparkskonkurrence.

Formlen fundet
– De fleste gange læser jeg, hvor de skyder. Og i næsten alle konkurrencer skyder første sparker det samme sted.

– I min barndom havde jeg et fodboldmål på mit værelse. Min storebror og jeg spillede hele tiden. Vi har altid tumlet rundt med en bold. Der har selvfølgelig været klager fra underboen, men vi blev bare ved alligevel, siger den 15-årige målmand.

LÆS OGSÅ: Den store helt hedder Ishak

Rutinen tæller, men træningen er også vigtigt.

– Mine forældre har købt ekstra målmandstræning til min fætter og mig. Det kostede i alt 7000 kroner for 10 timer og evaluering af to kampe. Der lærte jeg også en hel del, siger Fredrik.

Han får på torsdag muligheden for at blive skolens helt for fjerde gang. Ellemarkskolen møder vinderen af kvartfinalen på mandag mellem Skolen på Herredsåsen fra Kalundborg og Kildegård Privatskole fra København.

Bliv fan på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik