Persondata politik

Dagmar var dygtig

Favorittens fald: Pigerne fra Dagmar tog en flot 2-0-sejr på udebane i Nærum

  • Sofie Qvist (i grøn) nåede ikke helt op på det niveau, hun viste i efteråret. (Foto: Henrik Schou)
« Forrige
Sofie Qvist (i grøn) nåede ikke helt op på det niveau, hun viste i efteråret. (Foto: Henrik Schou)
1 af 6
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

Den første pigekvartfinale i Østdanmark stod mellem forhåndsfavoritterne fra Nærum Skole og Dagmarskolen fra Ringsted. Nærum-tøserne lagde græs til mødet.

Kølig coach
Rollen som underdog tog Dagmarskolens coach Sisse ganske roligt.

- Vi er helt klar og går efter sejren. Intet mindre kan gøre det, påpegede hun.

- Vi har trænet godt og grundigt i fire uger op til kampen.Så ja - vi er klar.

Hvor fik hun dog ret. De var så klar, som de kunne blive.

LÆS OGSÅ: Alberthe scorede som hun plejer

Da de obligatoriske kampråb havde lydt fra Ringsted-pigerne og kampen gik i gang, kørte Dagmarskolen stille og roligt henover hjemmeholdet.

Bedst på dagen
Alle nærkampe blev vundet, og spillet flød i flotte kombinationer. Nærum-spillerne havde kun til opgave at forsvare sig mod den tornado, der blæste mod dem.

Se de mange billeder fra kampen

Efter fem minutter sendte en yderst velspillende og dynamisk Camilla Risager sin første advarsel afsted mod Nærum-målet - et godt langskud.

Minuttet etfer kom anden adsvarsel fra hende - et flot hovedstød. Det kunne ikke blive ved med at gå godt for Nærum, og det gjorde det heller ikke. I det 12. minut kom tredje advarsel fra Camilla. Hun sendte en lækker frispilning frem til Alberthe Sallberg, som derefter gjorde som hun plejer - satte bolden i kassen. Hun er sikkerheden selv foran mål. 1-0 og en fuld fortjent føring til udeholdet fra Dagmarkolen.

Mere offensiv rolle
Dagmarskolen havde mod Nærum valgt at rykke anfører Camilla lidt længere frem på banen end sædvanligt. Dermed blev ansvaret i forsvaret til dels overtaget af Sabrina Elmhoff, og det gjorde hun så godt, at hun fik fidusbamsen for Dagmarskolen. Stor, stor præstation af hende.

LÆS OGSÅ: Sabrinas første bamse

Camilla påtog sig den mere fremadrettede rolle med stor fornøjelse og i et sandt arbejdsraseri. Hun tacklede, afleverede og spillede sig igennem i en fornem første halvleg fra hendes side.Ved siden af sig havde hun den elegante tekniker Natascha Wollesen, som også voldte Nærum-forsvaret store problemer

Det lignede en sikker Dagmar-sejr, men pausestillingen var 0-1, så kampen var stadig åben. Alt kunne ske, men Nærum skulle op i gear, hvis de ville i semifinalen.

Opsang i pausen
- Kom nu ind i kampen, piger!

Sådan lød det fra Nærums træner i pausen.

- Ok... de har været bedre end os i første halvleg, men vi har stadig en halvleg tilbage. Vi kan gøre det her meget bedre. Vi må satse noget mere, fortsatte han.

- Vi skal vinde for Freja, sluttede han. Holdets Freja Skov Thesbjerg Mehlsen var nemlig syg og lå hjemme i sengen og krydsede fingre for holdet.

LÆS OGSÅ: Dagmar-tøser i semifinalen

Peptalken virkede, og Nærum-pigerne fik meget bedre fat i anden halvleg. Her viste holdets store profil, Sofie Qvist, gang på gang prøvelser på sit store potentiale. Hun blev også rykket længere frem, og pludselig kom der meget mere bid i Nærums opspil.

Der blev tacklet igennem fra begge sider, og det kostede kræfter. Spillerne faldt om på stribe med kramper, og værst gik det ud over Camilla Risbjerg. Hun måtte betale prisen for sin store arbejdsindsats. Hun humpede ud med store smerter i sine forkrampede ben.

Fik blod på tanden
Den chance tog Nærum imod. De overtog spillet, og flot styret af Sofie Qvist tvang de Dagmarskolen i defensiven, men de store chancer udeblev.

Dagmarskolen satte så Camilla på banen igen, og Nærum blev atter tvunget tilbage.

To minutter før tid lykkedes det så Camilla at overliste en ellers fremragende målkvinde-vikar i Nærum målet - Maria Lillebæk. Maria måtte overtage tjansen, da førstekeeperen Victoria var på ferie i USA.

LÆS OGSÅ: Marias hårde tjans som ferieafløser

Derefter ebbede kampen ud, så det blev til en yderst fortjent 2-0-sejr til Dagmarskolen, der nu kan se frem til en spændende semifinale på næste tordag.

Efter kampen talte Ekstra Bladet med en yderst fåmælt og trist Sofie Qvist, der slet ikke kunne forstå, hvad der gik galt for holdet i dag.

- Vi kunne slet ikke finde hinanden .Pasningsspillet fungerede overhovedet ikke. Vi kunne og ville for lidt i dag.

- Jeg er meget skuffet over, at drømmen om Parken nu er slut ,sluttede en tårevædet Sofie Qvist.

Hun og de andre Nærum-piger kan dog se tilbage på en flot turnering fra dem. De moste modstanden i efteråret.

Bliv fan på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik