Overlegen sejr

Basser på stribe: Hjemmeholdet fik banket elleve kasser i nettet

  • Der blev kæmpet godt af begge hold i den silende regn, men hjemmeholdet var bedst. Foto: Allan Gade
Der blev kæmpet godt af begge hold i den silende regn, men hjemmeholdet var bedst. Foto: Allan Gade

Så var uvejret kommet til Humlebæk, og det var ikke det eneste uvejr, som udeholdets piger skulle opleve i denne kamp. Humlebæk Skoles piger havde nemlig lagt i kakkelovnen til udeholdet fra Gilbjergskolen.

Se kampfakta her.

Malene bankede fem kasser i nettet. Foto: Allan Gade Malene bankede fem kasser i nettet. Foto: Allan Gade
Se også: TV: Den farligste føring 

Pressede på fra start
Lad det være sagt med det samme, at her i første halvleg så var det altså spil til ét mål.

Det blev en meget travl dag for Amalie Andersen i udeholdets mål. Men Krizthal Porras i den anden ende rørte overhovedet ikke bolden.

Det skal siges, at de to trænere 'Guardiola' Karl Emil og 'Simeone' Jonathan løbende foretog forbedringer og tilpasninger i håbet om at begrænse nederlaget.

I første halvleg kørte det bare derud af for hjemmeholdet.

Frisurene var ødelagt for alle pigerne i det kraftige regnvejr, men nu var det tid til at rundbarbere gæsterne.

Keeper Amalie havde en travl dag, men fik Fairplay-håndklædet. Foto: Allan Gade Keeper Amalie havde en travl dag, men fik Fairplay-håndklædet. Foto: Allan Gade
Se også: TV: Pragtredninger var ingen hjælp 

Masser af basser
Der skulle dog gå cirka ti minutter før, der gik hul på bylden.

Rebekka Hartmann åbnede ballet med et godt langskud, og der måtte Amalie Andersen give op. Der skulle da også gå næsten ti minutter igen før kampens topscorer Malene Nielsen fik øget til 2-0.

Så fortsatte det derud af, og dommerens fløjte til halvleg kom som en befrielse. Der stod 7-0 til hjemmeholdet.

Der blev gået til den. Foto: Allan Gade Der blev gået til den. Foto: Allan Gade
Se også: Få overblikket her

Endelig snart slut
Trænerne Karl Emil og Jonathan havde meget, der skulle rettes og instrueres i. Til deres ros fik de da også indgydt lidt selvtillid i spillerne.

Gæsterne kom bedre ud til anden halvleg og kom ind imellem også op på modstandernes banehalvdel.

Men fik dog ikke aktiveret Krizthal Porras i målet.

Videre med scoringerne og bemærkelsesværdigt var det, at Malene Nielsen fik scoret hele fem gange, selvom hun også en overgang lod sig udskifte i holdets rotation af spillere.

Alle var efterhånden godt våde, og dommerens fløjte som slutsignal lød alt for godt. Det endte 11-0 til hjemmeholdet.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Humlebæk Skole - Gilbjergskolen, 11-0

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Malene Nielsen, Humlebæk Skole

Maria Augustinus, Gilbjergskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Amalie Andersen, Gilbjergskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold