Skød bekymringer i sænk

Målshow: Hjemmeholdet var uden vigtig profil grundet en brækket næste fra sidste kamp

  • Abraham Hablom scorer til 8-0. Foto: Preben Worsøe
Abraham Hablom scorer til 8-0. Foto: Preben Worsøe
1/2
Næste »

Begge hold havde deres bekymringer før denne kamp i Smørum Idrætscenter.

Hjemmeholdet fra Søagerskolen kom videre fra første runde efter straffespark, og de scorede kun en enkelt pind i selve kampen. Fidusbamsevinderen Johannes Lyngaard havde fået et kraftigt slag på næsen, men spillede alligevel kampen til ende. I denne kamp stod Johannes på sidelinjen med skinne og plastre over næsen.

- Jeg måtte en tur på skadestuen, fortalte Johannes.

- Det viste sig, at næsen var brækket, men hævelsen var så voldsom, at de ikke kunne gøre noget ved den. Først en uge efter fik jeg sat den på plads og lagt gipsskinne på, og den skal jeg gå med i fem uger.

- Det er ærgerligt at skulle være væk fra både skolehold og mit klubhold Ballerup U17 1 i seks uger i alt. Konkurrencen på klubholdet er i forvejen stor, så jeg skal være i topform, når jeg kommer tilbage. Jeg må selvtræne både kondition og ved at spille lidt bold, men det bliver alene, så der ikke opstår nogen kontakter.

Se kampfakta her.

Johannes Lyngaard var tapet godt ind. Foto: Preben Worsøe Johannes Lyngaard var tapet godt ind. Foto: Preben Worsøe
Se også: TV: Kæmpede lige godt

Bekymret for power
Anfører Christian Rich var lidt bekymret på holdets vegne.

– Det er en stor svækkelse, at Johannes ikke er med. Vi kommer til at mangle power oppe foran. Så vi har møbleret om på holdet og fordelt hans opgaver mellem andre.

Udeholdet fra Hampelandskolen havde siddet over i første runde, og her gik bekymringerne på, om holdet nu kunne klare sig.

– Vi har ingen 9. klasse på skolen i år, og det tror vi er et stort handicap, fortalte anfører Emil Schröder.

– Dem vi møder er både større, stærkere og hurtigere, men vi må prøve at spille udenom dem og udnytte, at vi er små og har hurtige bevægelser.

- Den største udfordring er dog næsten, at trøjerne passer til 9. klasserne, og derfor er de alt for store til de fleste af os, sagde en af kammeraterne med et stort grin. Humøret fejlede i hvert fald ikke noget.

Det skulle vise sig, at udeholdet fik ret i deres bekymringer, mens værterne ikke kom til at mangle Johannes, i hvert fald ikke i denne kamp.

Der var lidt forskel på Christian Rich og Malthe Petersen. Foto: Preben Worsøe Der var lidt forskel på Christian Rich og Malthe Petersen. Foto: Preben Worsøe
Se også: TV: 2-0 er den farligste føring 

Tog teten efter lige start
Kampen startede ret jævnbyrdigt med en masse spil midt på banen, og uden at nogen af holdene kom til åbne chancer. Hjemmeholdet prøvede for det meste at mase sig igennem på midten, men udeholdet stod stærkt i midterforsvaret. Farligere blev det, når hjemmeholdet spredte spillet ud eller sendte lange afleveringer afsted.

Efter 12 minutter gav det bonus, da Magnus Larsen blev sendt af sted med en dyb stikning. Fra midterlinjen spurtede han fra alle sin modstandere og scorede sikkert til 1-0.

Herfra var hjemmeholdet mest på bolden, og det meste foregik på deres præmisser. Et hjørnespark fra højre endte i klumpspil i straffesparksfeltet, hvor udeholdet trods flere forsøg ikke fik sparket bolden langt nok væk. Den havnede hos Magnus, som på kanten af feltet snurrede rundt og resolut sparkede den i kassen.

Magnus Kirstein sparker væk foran Yunus. Foto: Preben Worsøe Magnus Kirstein sparker væk foran Yunus. Foto: Preben Worsøe
Se også: Håndboldmålmand med tilbud fra fodboldklubber

Udnyttede fysikken
Hjemmeholdet pressede og havde især mange langskud. Men udeholdets målmand Marcus Jørgensen, som aldrig før havde stået på mål, var fantastisk stærk i luften og tog det hele.

Anderledes var det, når han efter en af de lange afleveringer stod alene overfor en angriber, hvilket jo altid er svært for en målmand. Og det skete igen kort før pausen. Denne gang var det Emil Friis, som styrtede af sted og til sidst prikkede bolden forbi Marcus i målet til pausestillingen 3-0.

- Flyt spillet op på deres bane, sagde udeholdets træner til sine spillere i pausen.

– I bliver trampet ned, når de kommer for tæt på.

Men det fik de slet ikke mulighed for. For hjemmeholdet kom med 120 km i timen med det samme. De var både hurtigere og fysisk stærkere, og de udnyttede bevidst deres fysik til at vifte modstanderne af vejen.

Og med fire hurtige mål i løbet af syv minutter, var kampen afgjort.

Fantomredning af Marcus Jørgensen efter skud fra Asger Lauridsen. Foto: Preben Worsøe Fantomredning af Marcus Jørgensen efter skud fra Asger Lauridsen. Foto: Preben Worsøe
Se også: TV: Pragtmål grundlagde sejren

Kæmpede bravt
Drengene fra udeholdet kæmpede dog flot videre, men de kom meget sjældent ret mange meter ind på modstandernes banehalvdel. Det bedste forsøg havde David Jørgensen på et frispark fra 40 meter, som målmand Kasper Thygesen kun med nød og næppe fik vippet over målet.

Slutresultatet blev 12-0 til Søagerskolen med Magnus Larsen som kampens topscorer med fire mål.

- Det er altid en dejlig fornemmelse, når man har vundet, sagde Magnus efter kampen.

– Jeg spiller altid i bagkæden og scorer derfor ikke så tit, så er det jo ekstra dejligt for mig, at jeg scorer hele fire gange i samme kamp. Det er fantastisk, at vi går videre, for nu venter der et rigtigt lokalbrag i næste runde. Vi skal nemlig møde Boesagerskolen.

- Det bliver nok en hård fight, og jeg er lidt bange for, at vi kan blive kørt over. Men hvis vi yder det, vi gjorde i denne kamp, så tror jeg, at vi har en fair chance, sluttede Magnus.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Søagerskolen - Hampelandskolen, 12-0

Prisvindere:

Fidusbamser:

Magnus Larsen, Søagerskolen
Magnus Kirstein, Hampelandskolen

Fairplayhåndklæde:

Marcus Jørgensen, Hampelandskolen 

Læs også

Læs også Skolefodbold