TV: Et skridt fra landsholdet

Mere modstand: Sofie Nielsen spiller med de voksne kvinder og på drengeholdet

  • Sofie Nielsen i en af mange nærkampe i forsvaret. Foto: Henrik Schou
Sofie Nielsen i en af mange nærkampe i forsvaret. Foto: Henrik Schou
1/4
Næste »

FREDERIKSSUND (Ekstra Bladet): - Kom nu gutter!

Sådan lød det fra den ene af de to piger på drengeholdet hos Maglehøjskolen, som var på besøg hos Ådalens Skole. Sofie Nielsen klappede hænderne sammen i pausen og forsøgte sig med de opmuntrende ord til 'resten af drengene', selv om de var nede med 0-4.

Slaget var måske ikke helt tabt.

Se også: Galleri: Ådalens Skole - Maglehøjskolen

Armen i gips
Det var det nu alligevel, gæsterne havde ikke skyggen af chance for en kamp mere i verdens største skoleturneriing. 6-1 var billigt sluppet for drengene. Med Sofie Nielsen og Julie Madsen på holdkortet. De to holdkammerater fra Hillerød var med som forstærkning.

- Vi ville gerne prøve at være med i Ekstra Bladet Skolefodbold på et lidt højere niveau, hvor der også er mere fysik i det end hos pigerne. Og hvis vi hoppede over på drengeholdet, var der så også nok til at stille to hold alligevel, forklarer Sofie om beslutningen om ikke at spille med hos pigerne igen i år.

Revanche kunne de ellers have fået for mere end en ting. Sidste sæson tabte Maglehøjskolen nemlig også til Ådalens Skole. Det var et 1-3-nederlag i tredje runde, som Sofie husker for andet end at have scoret det enlige mål:

- Jeg faldt uheldigt og brækkede den her knogle lige over venstre ringfinger, forklarer hun om den triste oplevelse, der endte med at blive dyr:

- Det betød jo seks ugers pause, fordi jeg ikke måtte spille kampe på grund af gipsen på hele armen.

Der blev ikke givet en millimeter væk gratis hos Sofie, der kæmpede godt nede i forsvaret. Foto: Henrik Schou Der blev ikke givet en millimeter væk gratis hos Sofie, der kæmpede godt nede i forsvaret. Foto: Henrik Schou
Se også: TV: Som en anden Simon Kjær
De andre kaster bolde
Ikke at kunne spille fodbold for en pige som Sofie er som at hælde vandet ud af et akvarium for fiskene. Spillet på græsset betyder alt for den 15-årige, som træner mange gange om ugen.

Derfor gik hun også til kampen mod Ådalens Skole med viljen til at vinde.

- Vi spillede med drengene, men kunne også have spillet med pigerne. Frem for alt ville jeg bare gerne spille fodbold.

De fleste spiller dog håndbold til hverdag, så forventningerne var måske ikke rasende høje.

- Vi har ikke ret mange fodboldspillere, så vi måtte bare gøre vores bedste, lyder det fra Sofie.

Hun startede også godt med god lyd nede som bagerste mand foran keeperen. Her forsøgte hun at dirigere tropperne og rykke lidt rundt på kæden. Alt i god tone og med positive vendinger og gejst.

Det løb dog mere og mere ud i sandet, som målene haglede ind om ørerne på forsvaret.

Et af de mange forsøg på at få rykket lidt runde på drengene. Foto: Henrik Schou Et af de mange forsøg på at få rykket lidt runde på drengene. Foto: Henrik Schou
Se også: Gik ind med rette sind

Forskellen
Sofie blev ellers rykket længere frem på banen i anden halvleg, hvilket viste sig at være en god ide. Her kunne hun nemlig lettere komme til at spille sammen med klubkammeraten Julie Madsen, der kæmpede efter bedste evne på midten. Julie slap for et utal af frispark mod sig, når hun igen og igen havde de alt for lange arme fremme og skubbede modstanderne i ryggen. Men fightet blev der, uden det dog blev farligt.

Et af de mange stensikre frispark, som mærkeligt nok ikke blev dømt. Foto: Henrik Schou Et af de mange stensikre frispark, som mærkeligt nok ikke blev dømt. Foto: Henrik Schou
Igen arme i ryggen. Foto: Henrik Schou Igen arme i ryggen. Foto: Henrik Schou
Begge piger kunne dog ikke følge med, når først der blev gået til stålet, så var forskellen på de to køn ganske naturligt tydelig. Men store roser for at blive ved og ved med at forsøge.

Her har Sofie lige fået en arm i hovedet, men i stedet for frispark scorede modstanderen. Foto: Henrik Schou Her har Sofie lige fået en arm i hovedet, men i stedet for frispark scorede modstanderen. Foto: Henrik Schou
Også efter scoringen til 0-4, som Sofie selv kom til at lave i eget mål.

Hør forklaringen på selvmålet her:

ØV! Et uheldigt selvmål, da bolden ramte Sofie på benet og gik ind. Foto: Henrik Schou ØV! Et uheldigt selvmål, da bolden ramte Sofie på benet og gik ind. Foto: Henrik Schou
Det store pres
Det med at træne sammen med de lidt større, er pigerne vant til.

- Vi spiller på U18-holdet i turneringen, men en dag om ugen træner vi sammen med kvindeholdet for at få endnu mere modstand og prøve os af fysisk, fortæller Sofie.

Alt sammen med et kæmpe mål for øje. Nemlig at optræde i den røde og hvide dragt på landsholdet.

- Jeg fik den første besked om, at jeg var udtaget til bruttotruppen omkring landsholdet for længe siden. Nu skal vi så snart til samling igen, hvor det endelige hold skal vælges ud.

En kæmpe flok på 29 piger går med sommerfugle i maven og venter. Tre af dem er forsvarende mestre i Ekstra Bladet Skolefodbold - en fjerde er tidligere mester.

- Det var selvfølgelig super fedt at være med første gang. Alle var meget nervøse og vidste jo godt, der virkelig blev holdt øje med os af trænerne, fortæller Sofie med et stort smil.

Bare snakken om landsholdet er tydeligt vigtig for den dygtige forsvarsspiller.

Bolden blev dækket godt. Foto: Henrik Schou Bolden blev dækket godt. Foto: Henrik Schou
Se også: Galleri: Ådalens Skole - Maglehøjskolen

Venter på posten
- Det gik vist nok OK, synes jeg. Men det var svært at overstråle nogen, når alle er så gode. Det er jo de bedste fra hele landet, siger hun og fortsætter:

- I sådan en gruppe er der så stor konkurrence. Man kan aldrig føle sig helt sikker. Alle er så dygtige.

Ved næste samling skæres igen en flok fra, så der til sidst er de bedste af de bedste tilbage. Det vil som altid være flødeskummet af pigespillere, som ender på U16-landsholdet. Det første rigtige landshold.

De udvalgte kan først her kalde sig landsholdsspillere, det er de ikke endnu. Truppen skal på hjemmebane møde Tyskland to gange i starten af november på hjemmebane.

- Jeg håber selvfølgelig at nå næste mål, det er at komme med til de to kampe. På U16-landsholdet.

Hvor glad bliver du på en skala fra 1 til 10, hvis du bliver udtaget?

-12!, kommer det lynhurtigt med endnu et smil fra den måske kommende landsholdsspiller.

Tungen lige i munden. Foto: Henrik Schou Tungen lige i munden. Foto: Henrik Schou

Læs også

Læs også Skolefodbold