TV: Peter-plankeværk blev helten

Måtte afgøres på straffe: Peter var sikker i sin sag og stod skarpt i kassen

  • Målmanden Peter stod en flot kamp. Foto: Jonas Vestergaard
Målmanden Peter stod en flot kamp. Foto: Jonas Vestergaard

Forinden drengekampen imellem Ganløse Skole og Bækkegårdsskolen havde de to skolers pigehold mødt hinanden. Her var det endt med en sejr til hjemmeholdet fra Ganløse Skole. Derfor var udeholdets drenge klar på en revanche.

Se kampfakta her.

Der var en del dueller. Foto: Jonas Vestergaard Der var en del dueller. Foto: Jonas Vestergaard
 Se også: Fem på stribe

Lige kamp
Lige fra kampens første fløjt stod det klart, at det ville blive en tæt affære. Meget af spillet foregik på midten, og ingen af holdene fik for alvor kontrol i kampens indledning.

Den første store chance kom efter små ti minutters spil. Det gav også mål. Hjemmeholdets Andreas Wodstrup fik med en smart finte sat forsvaret og kunne banke bolden i kassen.

Scoringen fik gæsterne lidt frem på banen. Specielt Klaus Lange var meget initiativrig og satte mange angreb op, men scoring blev det ikke til.

I stedet viste værternes Søren Lindqvist stor styrke, da han kom højest på et hjørnespark og fordoblede føringen.

Der blev også vist noget fin teknik. Foto: Jonas Vestergaard Der blev også vist noget fin teknik. Foto: Jonas Vestergaard
Se også: TV: Ægte hattrick efter pausen

Der skulle straffe til
Nu skulle den bare forsvares hjem for hjemmeholdet. Men så traf Emil Søndergaard en dum beslutning, da han tog bolden med hånden og modtog et gult. Få sekunder senere fik Anton Sandberg reduceret, og kampen levede i den grad igen.

Efter pausen blev jagten på den udlignende scoring intensiveret fra gæsternes side. De kom også til masser af store chancer. Blandt andet havde Lucas Tugsen et forsøg på overliggeren.

Det udlignende mål kom også, da Anton Sandberg med sin anden scoring prikkede kuglen i mål. Nu var det pludselig udeholdet, der sad på begivenhederne.

Til trods for mange store chancer blev det ikke til flere scoringer. Kampen skulle derfor afgøres på en straffesparkskonkurrence. Med to redninger blev målmand Peter Ploug den store helt for hjemmeholdet. De kan dermed glæde sig over, at også drengene er videre i turneringen.

Dommeren måtte have det gule kort frem. Foto: Jonas Vestergaard Dommeren måtte have det gule kort frem. Foto: Jonas Vestergaard
 Se også: Få overblikket her

Havde læst modstanderen
Med to flotte redninger i straffesparkskonkurrencen var Peter Ploug kraftigt medvirkende til, at det er hjemmeholdet, der er videre i verdens største skolefodboldturnering. Og der var Peter glad for efter kampen.

- Vi spiller godt i første halvleg. Og da vi fik et gult kort, begyndte det at gå lidt ned ad bakke. De scorede på en fejl, hvor vi ikke lige fulgte med vores mand. Men ellers spillede vi fint, sagde Peter efter kampen.

I den afgørende dyst fra 11 meter-pletten havde Peter en helt klar taktik.

- Jeg kigger på, hvordan de kommer op, og hvordan de løber til bolden. Der er en, hvor jeg ser, at han prøver at lave en skudfinte. Han får mig over til den anden side. Efter det tager jeg dem, lød det fra keeperen.
Se gæsterne score et mål på straffespark her:

Læs også

Læs også Skolefodbold