TV: Scorede mål på samlebånd

Smækkede igennem: Det blev til en storsejr for værterne i et hyggeligt opgør

  • Meget af spillet foregik på udeholdets banehalvdel, da Trørødskolen tog imod Rungsted Private Realskole. Foto: Jonas Vestergaard
Meget af spillet foregik på udeholdets banehalvdel, da Trørødskolen tog imod Rungsted Private Realskole. Foto: Jonas Vestergaard

Vejret var solrigt og perfekt til fodbold, da Trørødskolen tog imod Rungsted Private Realskole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Begge hold havde vundet komfortabelt i deres forrige kampe. Hjemmeholdet havde vundet med hele 11-0 over Vedbæk Skole i første kamp, mens udeholdet havde besejret Rungsted Skole med 6-1. Så det var to hold, der mødte op til kampen med selvtilliden i orden.

Se kampfakta her.

Begge hold kæmpede godt hele kampen igennem, selvom det blev til en storsejr til Trørødskolen. Foto: Jonas Vestergaard Begge hold kæmpede godt hele kampen igennem, selvom det blev til en storsejr til Trørødskolen. Foto: Jonas Vestergaard
Se også: Overtog drengenes våde trøjer 

Dæk nummer syv
Fra kampens start var det dog værterne, der sad på begivenhederne, og specielt en spiller vakte opsigt.

Hele kampen igennem lød der råb fra næsten samtlige af gæsternes spillere, om at nummer syv skulle dækkes tæt op. Spilleren med syvtallet på ryggen var ingen ringere end Caroline Yding, der i den første kamp havde nettet hele syv gange.

Caroline var da også en hård opgave for gæsternes forsvar.

Efter seks minutter spil vendte profilen på en tallerken og scorede kampens første mål. Kort tid efter var hun på spil igen og fik dermed tidligt sat sit aftryk på kampen.

Gæsterne forsøgte det bedste, de havde lært. Foto: Jonas Vestergaard Gæsterne forsøgte det bedste, de havde lært. Foto: Jonas Vestergaard
Se også: Aldrig tvivl om resultatet

Presset i bund
Det store fokus på Caroline Yding gav meget plads til andre dygtige spillere. En af dem var Emilie Heidam, der ud over selv at score en kasse styrede midtbanen med hård hånd.

Hjemmeholdet havde mange dygtige spillere, og udeholdet var simpelthen oppe imod overmagten. Men de leverede igennem hele kampen en stor arbejdsindsats, og der var konstant en positiv stemning på holdet.

Værterne pressede på hele kampen og fik bolden i mål hele 14 gange, hvilket Caroline Yding var godt tilfreds med.

- Vi har et godt spil. Vi er gode til at holde ro på bolden og få slået de lange, dybe afleveringer til hinanden, som resulterer i indlæg og de fleste af målene, sagde Caroline.

Det sidste aftryk på kampen blev dog sat af gæsterne, da Anna Duckert kort før dommerens slutfløjt fik reduceret til 14-1 på straffespark. Det ændrede dog alligevel ikke på, at det er værterne, der er videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Trørødskolen havde overskud til at udskifte profilerne Emilie Heidam og Caroline Yding. Foto: Jonas Vestergaard Trørødskolen havde overskud til at udskifte profilerne Emilie Heidam og Caroline Yding. Foto: Jonas Vestergaard
Se også: TV: Keeperklasse betød alt 

Tilfreds med første fodboldkamp
Udeholdets keeper Eline Bogaert måtte hive bolden ud af nettet hele 14 gange, men alligevel var der stor optimisme efter kampen.

- Det gik sgu meget godt. Det var første kampe ever, sagde Eline efter kampen.

Det var første gang, Eline stod i fodboldmål, men det er ikke sikkert, at det var sidste gang.

- Jeg synes, det var rigtig sjovt. Det har været en sjov proces, det hele har været rigtig godt, lød det fra keeperen.

Se Anne reducere for Rungsted Private Realskole her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Trørødskolen - Rungsted Private Realskole, 14-1

 

Prisvindere:

Fidusbamse:

Emilie Heidam, Trørødskolen

Nina Bentzen, Rungsted Private Realskole

 

Fairplay-håndklæde:

Anna Duckert, Rungsted Private Realskole

Læs også

Læs også Skolefodbold