TV: Tabte pusten og modet

Intelligent og flot fodbold: Gæsterne måtte se sig slået af de stærkere modstandere

  • Der blev kæmpet godt på den indendørs 11-mandsbane, da drengene fra Hedegårdsskolen mødte drengene fra Lærkeskolen. Foto: Gert Smistrup
Der blev kæmpet godt på den indendørs 11-mandsbane, da drengene fra Hedegårdsskolen mødte drengene fra Lærkeskolen. Foto: Gert Smistrup

Drengene fra Hedegårdsskolen skulle på hjemmebane møde drengene fra Lærkeskolen i denne kamp i tredje runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værterne havde i deres første kamp spillet mod Michael Skolen, hvor de vandt sikkert med 11-0. Deres anden kamp vandt de med 5-0 over Skovvejens Skole. De har dermed ikke lukket nogle mål ind. Gæsterne havde i deres første kamp spillet mod Stenløse Privatskole. Dem vandt de 3-0 over. Det blev en lidt mere kneben sejr i deres anden kamp. Den spillede de mod Lindehøjskolen og vandt 4-3.

Så det blev spændende at se hvilket af de to hold, der kunne spille sig videre til fjerde runde.

Se kampfakta her.

Hedegårdsskolens Berk var farlig foran modstandernes mål. Han formåede at nette tre gange. Foto: Gert Smistrup Hedegårdsskolens Berk var farlig foran modstandernes mål. Han formåede at nette tre gange. Foto: Gert Smistrup
Se også: TV: Målscorer: Vi kan nå langt

Gik til stålet
Udeholdets Frederik var en smule nervøs for at møde modstanderne. De er nemlig en idrætsklasse. Han vidste, at de havde scoret hele 16 mål på ti kampe.

- Vi ved jo ikke, hvem de har spillet imod, lød det fra ham.

Kampen blev afholdt på en indendørs kunstgræsbane. Holdene startede stille og roligt med fornuftigt sammenspil.

Allerede efter seks minutter scorede Nicklas med et dejligt, tørt skud til 1-0 til hjemmeholdet.

Det viste sig hurtigt, at værterne var i besiddelse af nogle rigtig gode boldspillere. Det var særligt Nicklas, Jonas og Berk.

Der blev efter otte minutter scoret et flot mål på hovedstød til 2-0.

Gæsterne kæmpede meget energisk, mens værterne stille og roligt fik tilspillet sig et lille overtag.

Udeholdet havde Frederik, Rasmus og Jonas, der spillede kanon sammen oppe foran. Men når de fik skudt på mål, stod Rasmus godt i hjemmeholdets mål. Han tog, hvad der kom.

Så var bolden igen i nettet i Lærkeskolens mål. Foto: Gert Smistrup Så var bolden igen i nettet i Lærkeskolens mål. Foto: Gert Smistrup
Se også: TV: Manglede ikke noget

Kæmpede imod
Gæsterne fik midt i halvlegen spillet sig mere ind i kampen. Men det virkede som om, at deres modstandere havde fuldstændig styr på sagerne. De havde mange individualister, men de havde også et godt sammenspil.

Værterne havde en sikker sidste skanse i Marko, Malthe og Lukas. Lige inden pausen fik Berk scoret for hjemmeholdet til 3-0. Lige efter fik han headet på mål efter et fantastisk indlæg fra Jonas, men der blev brændt. Halvlegen endte med et massivt pres fra værterne.

I pausen talte hjemmeholdet om, hvordan flere af ting de havde trænet på lykkedes.

- Men vi har ikke vundet endnu. De andre er for gode til, at vi bare kan køre denne her hjem, sagde træneren.

Udeholdet talte om, hvem de skulle holde specielt øje med.

- Vi har brug for en, der kan tackle igennem, lød det fra træneren.

Drengene fra Lærkeskolen var hårdt pressede under kampen. Foto: Gert Smistrup Drengene fra Lærkeskolen var hårdt pressede under kampen. Foto: Gert Smistrup
Se også: Til prøvetræning hos Chelsea

Første mål i værternes net
Anden halvleg var i gang. Endrit havde efter et flot sammenspil et farligt forsøg, der blev reddet til hjørne.

Gæsterne kæmpede rigtig godt, og Lukas og Frederik spillede herligt sammen.

I udeholdets forsvar kæmpede Julius og Kasper godt, og Carl Emil stod godt i målet til trods for, at han var blevet passeret nogle gange.

Bolden ramte flere gange loftet, som så udløste et frispark.

Spillet bølgede frem og tilbage med intelligent og besnærende fodbold fra begge hold. Midt i halvlegen driblede Maurits igennem og sendte en flad bold ind i feltet, hvor Berk dukkede op og scorede til 4-0. Hans hattrick var en realitet.

Sidst i halvlegen blev Malthe spillet fri foran mål. Han svigtede ikke. Det stod nu 5-0 til værterne.

Lidt efter driblede Berk og afleverede til en helt fri Nicklas, der kunne trille bolden over målstregen til 6-0.

I allersidste minut kom gæsternes Frederik igennem. Han gjorde det, som ingen andre havde formået i hjemmeholdets kampe. Han scorede mod dem, så slutresultat blev 6-1. Værterne er videre til næste runde. De har måske en stor chance for at komme langt.

Se Hedegårdsskolens mål af Malthe her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Hedegårdsskolen - Lærkeskolen, 6-1

 

Prisvindere:
Fidusbamse:

Jonas Tjørnblad, Hedegårdsskolen

Julius Christensen, Lærkeskolen

 

Fairplay-håndklæde:

Rasmus Wandahl, Hedegårdsskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold