Kvartfinale: To gange udlignede Ellemarkskolens midtbanespiller. Og det
var nok til at sikre semfinalen på straffe
13:12 - 12. apr. 2012
|
Anders Stoffer
Ishak Berk gav to gange Ellemarkskolen nyt liv i kvartfinalen af Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou)
ÅLSGÅRDE (ekstrabladet.dk): Ellemarkskolen fra Køge kan i den næste uge glæde
sig til semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold. De var udråbt som
storfavoritter af Ekstra Bladets Henrik Schou, men de grønklædte spillere
havde i den grad svært ved at leve op til favoritrollen.
Holdets store profil Sadik Krdzic var en skygge af sig selv, og derfor var det
Ishak Berk, der måtte redde skolens ære i den ordinær spilletid mod
Hellebækskolen fra Helsingør-egnen.
Se
de mange billeder fra kampen
Hjemmeholdets Magnus Djurhuus bragte nemlig sit foran 1-0 efter et kvarter, og
først 13 minutter før slutfløjtet formåede Ellemark-drengene at udligne. Men
nordsjællænderne bed igen, da Christoffer Tølle med et drømmehug lagde op
til en ny overraskelse.
Det var igen Ishak Berk, der fik balance i regnskabet. Tre minutter før tid
overlistede han hjemmeholdets målmand.
- Målmanden skulle nok have taget den, men et mål er et mål, sagde han.
LÆS OGSÅ: Mestre
i at tabe på straffespark
I straffesparkskonkurrencen var der ikke meget tvivl om udfaldet, for
hjemmeholdet brændte de tre første spark, og da Ellemarkskolen for tredje
gang i turneringen var sikkerheden selv, så sluttede det 5-2 til drengene
fra Køge.
- Jeg var sikker på, at vi ville vinde, da det først blev straffespark. Nu her
bagefter er jeg bare glad og spændt på semifinalen.
- Den her kamp var tæt, og jeg tror, at det bliver tættere på torsdag, siger
Ishak-måltyv.