Er der nu: Ellemarkskolens fans har et ganske catchy kampråb
15:45 - 19. apr. 2012
|
Jørgen Jakobi
Der blev givet gas. (Foto: Henrik Schou)
- Ellemarken vil i Parken! æøå
Sådan lød det igen og igen på Køge Stadion i semifinalen mellem
Ellemarkskolens drenge og gæsterne fra Skolen på Herredsåsen.
LÆS OGSÅ: Showet
i Parken
Hjemmeholdets tilskuere var feststemte og skreg løs.
Blændende bold
Den strålende semifinale fik sin afgørelse i midten af anden halvleg - 46
minutter inde. Da fik Mathias Larsen fra Ellemarkskolen på forunderlig vis
holdt sig et par sekunder længere i luften end udeholdets forsvarsspillere.
Han fik så sat et perfekt timet hovedstød på Ishak Berks frispark. Dermed
udplacerede han den ellers flot spillede Mads Tranberg i Herredsåsen-kassen.
Forud var gået en kamp, hvor begge holds spillere i den grad viste, at
de bare VILLE i Parken. Men der var selvfølgelig kun plads til et af
holdene. Skolen på Herredsåsen startede ud som lyn og torden. Der var ingen
nerver. Bare lige på og hårdt.
Det gav store chancer i både andet og tredje minut, hvor Frederik i Køge-målet
blev testet.
Red presset af
Det varede 10 minutter, før Ellemark kom over midten - drevet frem af motoren
Ishak Berk. I det 15. minut var der et voldsomt sammenstød mellem Mads
Tranberg og den evigt farlige Sadik Krdzic. Begge slog sig ret hårdt, men
meget symptomatisk for kampen var det et par seje gutter, der efter kort tid
spillere videre. De ville ikke gå ud. Ikke i semifinalen. 0-0 ved pausen.
LÆS OGSÅ: Vejen
til Parken
Ellemarken startede bedst ud i anden halvleg. Holdets Jonas Rohde troede, han
blev første målscorer, da han fem minutter inde i de sidste 30 sparkede
bolden i kassen. Der blev dog dømt offside. Ellemarkskolen fortsatte deres
pres, men i den modsatte ende viste Farzan og Mark Berthelsen prøver på
deres talent. Det lignede dog en uafgjort, da Mathias Larsen satte sit
hovedstød ind. Topklasse.
Derefter pressede Herredsåsen godt på, men uden at komme til mål. Med seks
minutter igen fik Sadik den udvisning, han havde lænet sig opad længe.
Det fik dog ikke Ellemark til at gå ned med flaget. De holdt skansen og hev
1-0-sejren hjem.
Bliv fan på
Facebook