Persondata politik

Skuffende favoritter i kvartfinalen

Ingen badebold: Strandskolen har i den grad noget at arbejde med før kvartfinalerne i april

  • Dygtige Lucas Petersen i hvidt kom ned i græsset her - eller var han godt med i opspillet og kæmpede fint. (Foto: Henrik Schou)
« Forrige
Dygtige Lucas Petersen i hvidt kom ned i græsset her - eller var han godt med i opspillet og kæmpede fint. (Foto: Henrik Schou)
1 af 5
Næste »

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

 

VORDINGBORG (Ekstra Bladet): Strandskolen var på forhånd kæmpe favoritter - bedømt på de to holds kampe frem mod kredsfinalen. Her har vi samlet sammen, hvad de forskellige referenter har oplevet, samt vi selv har set rigtig mange kampe.

En målscore på imponerende 47-2 og et par rigtig store profiler lød meldingen. Hjemmeholdet Gåsetårnskolen ville få det rigtig svært, måske kunne det endda blive en grim snitter med store klø.

Det kan kort forklares således: Strandskolen skuffede fælt og var rasende tæt på at spille 3-3 frem for at vinde med 3-2.

Se fakta fra kampen her

Svært at slippe bolden
Første halvleg gik helt som forventet, udeholdet havde måske bolden 70% af tiden. Hjemmeholdet løb forgæves for meget og var tandløse foran. Det udnyttede en af de drenge, der ellers ikke normalt scorer. Ian Jensen havde før kredsfinalen nettet to gange, nu har han lavet fem.

- Det er da meget fedt at stå som vinderne nu. Men det blev lige lidt for spændende til sidst. Især at sidde og se på fra bænken forklarer to-måls skytten, der blev skiftet ud i anden halvleg.

- Jeg røg ud for at alle kunne få spilletid. Vi blev bare lidt for offensive til sidst, sagde Ian efter den nervepirrende slutning.

Det er til dels rigtigt, men det er langt fra hele sandheden om det mindre kollaps, de hvide fra Karlslunde præsterede efter pausen og især de sidste fem-ti minutter.

Gæsterne tog alt, alt for let på det hele mod slutningen, og der åbnede sig en større og større ladeport i den ene forsvarsside.

Ian kunne ikke se områder, der skal arbejdes på over vinteren. Hvis holdet og træneren er enige med ham, så skal de kun reservere tid i kalenderen til kvartfinalerne. For semifinale bliver det ikke til, hvis forsvaret sejler som i kredsfinalen. I første halvleg havde de uhyggeligt svært ved at skille sig af med bolden, når de blev presset højt oppe. Og i anden halvleg var aftalerne helt væk og næsten frit løb mod kassen.

LÆS OGSÅ: Kan se frem til vinterbadning

For helvede
De store huller blev udnyttet af 15-årige Mads Mandel, der med garanti ALDRIG glemmer kredsfinalen. For det første var det hans første kamp i turneringen, da han har været skadet ind til nu. For det andet scorede han begge holdets mål og gjorde det hele interessant for de mange tilskuere.

Men pladsen i hans egen historiebog skyldes primært, at han kunne være blevet helten over alle. Et flot løb mod mål, hvor han afdriblede keeperen, som også havde en skidt dag i målet, og pludselig var Mads helt fri foran mål. Helt fri foran et TOMT mål.

Han skød forbi...med sit gode venstreben. På billederne ses tydeligt, hvordan han hamrede hånden i jorden i skuffelse over den enorme afbrænder. Den var virkelig også grum.

- Det er jo en 100% chance, den ligger i baghovedet, når jeg lægger mig på puden i aften. Måske får jeg endda mareridt, siger en ærlig Mads.

- Jeg er altså venstrebenet, så der er ingen undskyldning. Den her bliver jeg mobbet med længe, det ved jeg bare.

Netop som han fik sagt den sidste sætning, kommer en pige forbi og dunker ham i ryggen med ordene:

- Mads, for helvede !

Se MASSER af fede fotos fra kampen her

Det er altså alvor
Både Mads og os andre er enige i, at det bedste hold trods alt gik videre.

- De spillede bedre end os - set over hele kampen. De skal nok nå langt, hvis de lige får talt sammen noget mere, slutter helten, der samme dag blev skurken.

Strandskolen havde to mål mod sig før kampen, nu har de fire. Det tal stiger, hvis de stiller op med samme indstilling og opstilling bagude til april, når de 8 eller 9. april spiller kvartfinale mod vinderne fra enten Sjælland Nord, Midt eller Storkøbenhavn. Vinderne spiller semifinale 17. april og finale 25. april i Aarhus.

Længere fremme er flere solide knægte, der kan og vil meget med bolden. Men der skal mere lyd på, aftalerne skal på plads og frem for alt skal forsvaret - især i siderne - have en overhaling. I perioder kniber det også med at løbe de ekstra meter, der gør spilmulighederne flere for den medspiller, der har bolden.

Det ses især nede bagved, der ikke har let ved at komme af med bolden i et glidende opspil. Der skal være løbevillige kanter og centrale folk på midten, der konstant skifter plads og position. Og som vil have og kalder på bolden. Styrmanden skal træde til og dirigere sine medspillere, så det giver genlyd ud over stadion.

Umiddelbart lignede det en kamp, hvor man måske har læst for mange roser om holdet. Måske tog man for let på det, det var lige ved at koste drømmen om slutspillet i Ekstra Bladet Skolefodbold. Verdens største af slagsen....det er ikke for sjov mere, det er bidende alvor, drenge.

LÆS OGSÅ: Her er de bedste hold i Jylland

Læs her al info om de sidste kampe for i år.

Bliv fan på Facebook

Læs også Skolefodbold

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik