TV: Sikrede sejren på 35 sekunder

Lynmål: Resten af opgøret blev en meget lige affære

  • Mathilde Olesen scorede kampens enlige mål. Foto: Michael Nordkvist
Mathilde Olesen scorede kampens enlige mål. Foto: Michael Nordkvist
1/3
Næste »

Pigerne fra Campusskolen i Ringsted fik besøg af gæsterne fra Borup Skole.

Begge hold stillede op med hver deres hattrick-helt fra første runde. Hos hjemmeholdet var det Mikka Pedersen, og hos gæsterne var det Mathilde Olesen, som begge havde fundet vej til nettet tre gange i deres første kampe i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Så der var store forventninger til, at målnettet igen i denne kamp ville blafre lystigt.

Det var udeholdet, som fik lov til at give bolden op, da dommer Henning Christoffersen fløjtede kampen i gang.

Blot 35 sekunder skulle der gå, før Mathilde Olesen havde bragt gæsterne foran, da hun fik al den plads, hun kunne drømme om i hjemmeholdets straffesparksfelt. Sikke en drømmestart for gæsterne og træner Henriette Lundskov.

Mathilde Olesen scorede kampens enlige mål efter 35 sekunder. Foto: Michael Nordkvist Mathilde Olesen scorede kampens enlige mål efter 35 sekunder. Foto: Michael Nordkvist
Se kampfakta her.

Se også: TV: Målfarlige Mikka

Overtag uden chancer
Minuttet efter var det minsandten tæt på 2-0, da hjemmeholdets Ajah Fayad prøvede at cleare et indlæg fra udeholdet.

Ajah ramte godt nok bolden, men i stedet for at sende kuglen ud af farezonen strøg den i en høj blød bue ind imod hendes eget mål. Heldigvis for hjemmeholdet gik bolden lige forbi stolpen.

Det var helt klart gæsterne, som kom frem til mest i første halvleg. Hjemmeholdet havde ikke meget at byde på, hvis det da ikke lige var, når Iben Thane prøvede på venstrekanten. Det skete tre gange i de første 30 minutter, men Iben var en enmandshær. Udeholdets Ida Christensen, Laura Bjørnfeldt og Lærke De Blanck sørgede for, at hjemmeholdet ikke kom i nærheden af målet i første halvleg.

I halvlegens sidste minutter havde både Gudiya Hansen og Sara Bilgrav store chancer for at øge udeholdets føring, men den lille 'fjeder' Kajsa Toftegaard i målet stod godt.

Derfor var stillingen 1-0 til gæsterne ved pausen.

Pausesnakken i udeholdets lejr var særdeles positiv.

- Vi har godt fat i dem, og vi skal bare blive ved på samme måde. Vi smider to nye angribere ind, og så sætter vi Gudiya ned på midtbanen, berettede træneren.

Ida Christensen styrede sit forsvar med stor autoritet. Foto: Michael Nordkvist Ida Christensen styrede sit forsvar med stor autoritet. Foto: Michael Nordkvist
Se også: Fightede flot

Fandt melodien
Udeholdets målmand Donita Sørensen havde ikke haft meget at bestille i første halvleg, men det skulle det dog vise sig, at hun fik i de sidste 30 minutter.

Det var et helt andet hjemmehold, der kom ud til anden halvleg. De havde reelt ikke haft et eneste skud på mål i første halvleg og med lidt mere skarphed fra gæsterne, kunne stillingen sagtens have været både 3-0 eller 4-0, og så havde kampen været lukket.

Nu var det hjemmeholdet, som styrede løjerne. Især anfører Iben Thane og Terese Lassen havde fundet melodien. De var meget i boldbesiddelse og prøvede konstant at angribe.

Ida Christensen i gæsternes forsvar holdt dog niveauet fra første halvleg og tillod stort set ingen spillere fra hjemmeholdet at komme til fadet.

Se også: TV: 'Kong' Kevin og alle de andre

Rent powerplay
Med ca. 15 minutter tilbage på uret var det total dominans fra hjemmeholdet. Angreb på angreb buldrede af sted, og hvis ikke Ida Christensen nåede at cleare, så stod Donita Sørensen klar til at redde bolden eller sparke den langt væk.

Donita Sørensen har nogle virkelig fine udspark. Foto: Michael Nordkvist Donita Sørensen har nogle virkelig fine udspark. Foto: Michael Nordkvist
Det skal lige understreges, at når Donita sparkede væk, var det som at sende bolden i kredsløb om månen. Der er ikke mange piger på hendes alder, som kan sparke så langt. Det var virkelig noget, gæsterne kunne bruge, når det brændte allermest på.

Se hvor meget hjemmeholdet pressede på her:

Hjemmeholdet fortsatte presset og stod meget højt på banen. Det gav et par muligheder til gæsterne for at lukke kampen, men hver gang de havde chancen, blev der sparket på mål langt udefra. så 'Fjederen' i målet kom aldrig på de store opgaver.

Hjemmeholdet pressede og pressede, men lige meget hjalp det. Udeholdets forsvar var for stærke, og derfor lykkedes det ikke at få udlignet gæsternes lynmål efter blot 35 sekunder, inden dommeren fløjtede kampen af.

Borup Skole vinder 1-0 over Campusskolen og er videre til næste runde, hvor Kirstinedalsskolen venter.

Det var en meget lige kamp. Gæsterne var klart bedst i første halvleg, mens hjemmeholdet var mest dominerende i anden halvleg.

Bedste spillere hos hjemmeholdet var Kajsa Toftegaard, Teresa Lassen og Iben Thane, mens Gudiya Hansen, Ida Christensen, Donita Sørensen og Lærke De Blanck var mest iøjnefaldende hos gæsterne.

Vi fangede Ida Christensen efter kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Campusskolen - Borup Skole, 0-1

Prisvindere:

Fidusbamser:

Iben Thane, Campusskolen
Ida Christensen, Borup Skole

Fairplayhåndklæde:

Naja Andersen

Læs også

Læs også Skolefodbold