TV: Stablede selv holdet på benene

Stærkt initiativ: Hjemmeholdets piger ville bare gerne være med i turneringen

  • Emilie Høegh-Andersen (i sort) var med til at samle et pigehold for skolen. Foto: Bodil Zuschlag
Emilie Høegh-Andersen (i sort) var med til at samle et pigehold for skolen. Foto: Bodil Zuschlag

Inden kampen imod Nørre-Alslev Skole var træner Brian for Møllebakkeskolen allerede godt tilfreds med sine piger:

- Vi har ikke haft piger med i turneringen en del år, men i år var der en flok 9. klassepiger, som tog initiativ og fik samlet et hold sammen, så deres skole også kunne være med. Det synes jeg er sejt gjort, og de fortjener stor ros.

En af initiativtagerne er Emilie Høegh-Andersen:

- Vi er kun nogle få stykker som spiller i klub, men vi ville gerne være med, og vi går ind til opgaven med stor gejst. Om vi kan være med spillemæssigt, må vi se. Jeg tror, Nørre-Alslev har flere fodboldspillere på holdet, så det bliver nok en stor mundfuld.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Vallensbæk valsede videre

Sad på spillet
Straks fra starten af kampen lagde gæsterne pres på deres modstandere. Det gav bonus allerede, inden der var spillet tre minutter. Efter et hjørne var der lidt ping–pong spil i målfeltet. Bolden havnede hos Malou Hoffmann, som resolut sparkede den i kassen. 1–0 til udeholdet.

Se målet her:

Lidt senere sluttede Emma Riis-Rasmussen en dribletur med en kold afslutning, og kort efter blev det 3 -0 ved Caroline Ditlevsen. Så skulle man tro, at hjemmeholdet var knækket, men de kom stærkt tilbage med en reducering ved Astrid Stryger. Hun udnyttede en ripost efter et hurtigt gennemspillet angreb.

Nærmere på kom hjemmeholdet dog aldrig, for inden pause havde gæsterne øget til 5–1.

Hjemmeholdet var i den grad presset i bund. Her på et indirekte frispark til gæsterne. Foto: Bodil Zuschlag Hjemmeholdet var i den grad presset i bund. Her på et indirekte frispark til gæsterne. Foto: Bodil Zuschlag
Se også: TV: Bag mål og assist

Skulle længere frem
Pausesnak ved træner Brian.

- Forsvaret skal trække med frem, når vi har bolden. Julie, det er dig, der styrer det. Vi skal have Lærke længere frem i angrebet, så der kan spilles bolde frem til hende. Ellers kæmper I rigtig godt. Det er en fornøjelse. Jeres kommunikation er også god og positiv.

Kampbilledet forblev dog det samme i anden halvleg. Hjemmeholdet brugte kræfterne på forsvare og havde ikke meget overskud i det fremadrettede. Udeholdet nettede seks gange mere, så slutresultatet blev en 11-1 sejr til udeholdet. I hjemmeholdets mål stod Amalie Piil trods mange mål imod en flot kamp. Hun kastede sig frygtløs ind i nærkampene og viste storspil.

Amalie Piil leverede en fin præstation trods de mange mål. Foto: Bodil Zuschlag Amalie Piil leverede en fin præstation trods de mange mål. Foto: Bodil Zuschlag
Se også: TV: Maste håbet

God oplevelse
På hjemmeholdet lagde man også mærke til Astrid Stryger og Emilie Høegh-Andersen, som begge leverede en kæmpe arbejdsindsats.

Hos udeholdet var det især offensiven, som gjorde opmærksom på sig selv. Malou, Emma og Trine udgør en stærk trio, som er omdrejningen på holdet og teknisk og taktisk rager de godt op.

Emma i fuld koncentration. Foto: Bodil Zuschlag Emma i fuld koncentration. Foto: Bodil Zuschlag  

Trods det klare nederlag var der ingen sure miner hos Emilie Høegh-Andersen.

- Det var en god og spændende oplevelse, selvom vi fik lov at løbe meget. Nu håber jeg, at vores 7. og 8. klasse har lyst til at tage over næste år. Der ligger i hvert fald et nyt, flot sæt tøj og venter på dem, tilføjede Emilie med et smil.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Møllebakkeskolen - Nørre-Alslev Skole, 1-11

Prisvindere:

Fidusbamser:

Amalie Piil, Møllebakkeskolen
Emma Riis-Rasmussen, Nørre-Alslev Skole

Fairplayhåndklæde:

Emilie Høegh-Andersen, Møllebakkeskolen

Læs også

Læs også Skolefodbold