Skolefodbold

Jordbærhjelmen og sprællemanden

Kildne knægte: Kildegård Privatskole videre efter drama på straffe

23:11 - 18. nov. 2011 | Henrik Schou

Hvor svært kan det være? Keeper Christopher Hulgard dagens store helt. (Foto: Henrik Schou)

null

En af tre redninger på straffe. (Foto: Henrik Schou)

null

Jakob Vexø efter den heldige scoring til 1-0. (Foto: Henrik Schou)

null

Anfører Rasmus Nielsen efter at have brændt på straffe for Lindehøjskolen. (Foto: Henrik Schou)

null

Vild jubel over billetten til kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Del

HELLERUP (Ekstra Bladet): Storkøbenhavn er landets største af de otte kredse i Danmark. Og i år den sidste til at fordele pladserne i forårets kvartfinaler. Kildegård Privatskole fra Hellerup eller Lindehøjskolen fra Herlev. På forhånd uden en favorit, det sås også på banen.

Flot og intens fodbold med kun meget få pauser på banen. Bolden var konstant i spil - ingen plads til at liste bolden stille frem på banen. Nej, så blev man tacklet, så det kunne høres til trods for det yderst veloplagte publikums skrig, skrål og trommer.

Se de 47 fotos fra kredsfinalen HER

Jordbærhjelmen
Kildegård havde de første chancer, langsomt tog de overtaget og kom frem til mere og mere. Det udnyttede 15-årige Jakob Vexø med den særprægede røde hue - fra nu af døbt Jordbærhjelmen af Ekstra Bladet - til at bringe Kildegård foran med 1-0.

- Det var et heldigt mål på et dårligt skud, men den gik jo ind, og det er min rolle på banen, forklarer han ærligt om det mål, der blev fejret med venner og en del tilskuere inde på banen.

- Jeg har aldrig været en stor, farlig angriber, men jeg laver alligevel mål. Og så er jeg en god spilstation, forklarer Jakob, der desværre bare har alt for få at spille bolden videre til. Angrebet er for tandløst til at true de kommende modstandere.

Jakob selv er ikke den store tekniker, men han er med i meget. Han fylder meget og er let at se med den røde hue, som de andre på holdet ofte skyder efter. Hans løb er sådan lidt dovent og Bendtner-agtigt, men han får bolden ind.

- Først var huen en joke fra min mor, nu er den blevet en slags kendetegn ved mig, så man kan genkende mig, forklarer Jordbærhjelmen.

LÆS OGSÅ: Årets største sejre

Første gang ud på straffe
Hans holdkammerat i B1903, målmand Christopher Hulgard, blev til gengæld en endnu større helt senere, men først blev han skurk. For da den ellers normalt farlige anfører Rasmus Nielsen fra Lindehøjskolen satte en af sine første fødder rigtigt i kampen, tvang han Kildegårds keeper til at begå den fejl, der gjorde det let for Rasmus at score sit 13 mål i år til 1-1.

- Målmanden spiller den ind på mit ben, så jeg kommer helt fri. Et af de lette mål, må jeg indrømme. Så håbede jeg bare på straffe. Fire ud af otte kampe i år er endt på den måde. Vi er ikke røget ud på straffe, siden jeg startede for tre år siden. Nu bryder vi stimen, fortæller den meget triste 16-årige anfører, der selv brændte på straffe.

LÆS OGSÅ: Dramatisk ø-fight

Klasse på stregen
Men stjernen over dem alle endte med at blive Christopher Hulgard, der med ro så frem mod de udvalgtes skud fra pletten:

- Det var fandeme fedt. Især fordi deres mål til 1-1 var mit mål. Men jeg tog så revanche senere, forklarer ´Chris´, der faktisk så frem til at kampen endte lige.

- At den gik i straffe var med en blanding af glæde og skuffelse. Det er altid rart for en ægte målmand at kunne snuppe et straffe og blive dagens helt. At få en hovedrolle foran så mange mennesker.

Det fik knægten i den grad, da han sikkert pillede tre forsøg. Klasse.

Her afslører han et par af sine fif:

- Jeg kigger på bolden og deres fod før sparket, så jeg kan snyde dem inde på stregen. Så spreder jeg armene, så det forvirrer forsvareren.

Det lyder simpelt, men det virker. Spørg bare drengene på Lindehøjskolen.

Kildegård Privatskole er med 3-1 videre til forårets kvartfinale, hvor de møder enten Sjælland Syd, Midt eller Nord.

Her er vejen til Parken

Bliv fan på Facebook

Søg i artikler:

Seneste i Skolefodbold

Annonce

flash!

Sport



Img